Hofteledsdysplasi (HD)
Copyright © Rikke Marstrup Mollerup 2015
Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke sidder ordentligt tæt. Dette medfører en højere grad af slid i leddet og dermed en større risiko for udvikling af skade i leddet. Lidelsen kan være endog meget smertefuld for hunden og aflivning er den yderste konsekvens.
Lidelsen er polygenetisk, hvilket vil sige, at nedarvningen er afhængig af flere gener. Derfor kan to forældredyr, der er fri og stammer fra generationer af frie dyr, sagtens få afkom med svær HD. Derudover er udviklingen af HD i høj grad også bestemt af miljøet - du kan både fremme risikoen for HD og forebygge risikoen gennem korrekt fodring og motion.
HD bedømmes for Dansk Kennel Klub hos KU-sund efter FCIs bedømmelser og indeles i 5 sværdhedsgrader:
A: HD fri. Hundens hofteled er normalt, lårbenshoved og hofteskål er afstemt godt.
B: HD fri/overgangsform. Hunden hofteled er næsten normalt, men en anelse mindre stramt end A.
C: Mild HD, lårbenshoved og hofteskål er løsere og der er måske dannet en antydning af skade på grund af sliddet det skaber.
D: Moderat HD. Der er dannet tydelig deformitet i leddet og løsheden er tydelig.
E: Svær HD. Der er tydelig skade i hofteleddet og løsheden er grel.
Hvis der er nok individer i racen røntgenfotograferet (det er der desværre ikke for Entlebucheren), vurderes arvbarheden for HD i Dansk Kennel Klub igennem et HD-indeks, der beregnes ud fra hundens families forekomst af HD og fortæller dermed noget om risikoen for, at den avler hvalpe med HD. HD-indeks 100 svarer til racens gennemsnit, hvis HD-indekset er højere end 100, forventes hunden at avle hvalpe, der er gennemsnitligt sundere end racen.
DKK anbefaler kun at avle på A og B hofter og at C hofter kun bruges i avl efter nøje betænkning. D og E hofter bør ikke bruges i avl, men der er ikke forbud. Hvis en sådan hund bliver brugt i avlen, vurderes afkommet løbende og det kan ende i et avlsforbud (anno 2015)
I Dansk Berner Sennen Klub må der kun avles på A, B og C hofter (anno 2015). Der er avlsanbefaling på, at Entlebucheren røntgenfotograferes, men intet krav.
Der findes forskellige behandlingsmetoder for hofteledsdysplasi, herunder blandt andet guldakupunktur og man kan give forskellige fodertilskud, der kan hæmme udviklingen. Hvis din hund har udviklet hofteledsdysplasi eller du har mistanke herom, så kontakt en ledspecialist og hør om mulighederne for behandling.
Kilder
http://www.dysplasie.uzh.ch/literatur/Scoring_radiographs_for_canine_hip_dysplasia_The_big_three_organisations_n_the_world.pdf
Dansk Kennel Klub
Netdyredoktor
Dansk Retriever Klub