Lidt om Møffe
Møffe er min første hund. Han er en lækker lille ballademager med gåpåmod og en sjældent set naiv tilgang til sine omgivelser. Han mener, at han er skabt for omverdenen - og omverdenen er skabt for ham. Simpelthen for at han kan charmere denne, så den kan elske ham igen - det er jo en selvfølgelighed. Alle hunde, hanner som tæver, hvalpe som voksne, intakte som neutraliserede er hans ven - eller, det mener han da i hvert fald selv! Det kan godt give lidt problemer på gåturene, når jeg ikke er interesseret i, at han skal hilse og han bare står og kiiiiigger efter en anden hund - og piver noget så ynkeligt! Men det er jo min egen fejl, så nu må vi bare arbejde udfra vores nuværende position og FORSØGE at lære ham, at ikke ALLE hunde er hilseemne ;o)
Herhjemme er han for det meste en rolig hund, der dog har sine pludselige øjeblikke, hvor han rejser hovedet og siger "vuf!" - for nu synes han, at han skal have opmærksomhed! Og så kan han meget vel finde et pivedyr og dutte til os med det hvorefter han bakker et par skridt, siger, "wrrrr", altimens halen går, pivedyret piver og Møffe rusker det! Han er en værre, uopdragen fjoller på det punkt, men det er så charmerende, at vi øser ud med opmærksomhed til ham :o) Og som jeg plejer siger - så længe man ikke selv har et problem med det, så er det ikke uopdragent.
Han er også en meget kærlig hund. Foruden at topcharmere fremmede, så de bogstaveligt talt er ved at vælte, fordi han er for høj til at gå mellem benene på dem og gnider sig op af dem, så indlægger han også os andre herhjemme til ømme håndled, når han skal have nuldret mave eller ører! :o) Og mavenuldren, det er bare noget af det bedste! Der er han vidst meget typisk for sin race, haha.
Herhjemme er han for det meste en rolig hund, der dog har sine pludselige øjeblikke, hvor han rejser hovedet og siger "vuf!" - for nu synes han, at han skal have opmærksomhed! Og så kan han meget vel finde et pivedyr og dutte til os med det hvorefter han bakker et par skridt, siger, "wrrrr", altimens halen går, pivedyret piver og Møffe rusker det! Han er en værre, uopdragen fjoller på det punkt, men det er så charmerende, at vi øser ud med opmærksomhed til ham :o) Og som jeg plejer siger - så længe man ikke selv har et problem med det, så er det ikke uopdragent.
Han er også en meget kærlig hund. Foruden at topcharmere fremmede, så de bogstaveligt talt er ved at vælte, fordi han er for høj til at gå mellem benene på dem og gnider sig op af dem, så indlægger han også os andre herhjemme til ømme håndled, når han skal have nuldret mave eller ører! :o) Og mavenuldren, det er bare noget af det bedste! Der er han vidst meget typisk for sin race, haha.
|
Jeg anskaffede egentlig Møffe med flere forskellige planer, foruden "bare" (det ord er så forkert) at få en dejlig følgesvend.
Jeg ville gå til udstilling, jeg ville træne LP, jeg ville gå vognkørsel - og hvis han viste sig egnet, ville han blive avlsgodkendt. Sidstnævnte gik dog i vasken d. 10-05-2010, hvor han blev HD fotograferet. Resultatet var ikke smukt, men Møffe aner intet, som dyrlægen sagde. Han har ekstremt løse hofter på nuværende tidspunkt, hvilket har gjort, at DKK har bedømt ham HD E/D. Han får dog næppe nogensinde nogle pro-blemer med det, hvis vi tager de rette hensyn, og heldigvis for det! Men han har nu heller ikke været den heldigviste kartoffel i sækken. Kun lige omkring 2 år gammel præsterede han at sprænge sit ene korsbånd i venstre bag-ben. Det har været en rigtig hård omgang med genoptræning og at holde øje med, at han ikke overanstrenger sig, men det har heldigvis givet pote i den anden ende. Nu håber vi, at det efterhånden er ved at være slut med problemer herhjemme! |
|
Vi fortsætter dog ufortrødent med udstilling på hobbyplan! Hvilket det jo sådan set hele tiden var - målet har været, at vi begge skal have det sjovt i ringen ;o) Han er ved at være rimelig god til det, nu er det efterhånden bare mor her, der er problemet, fordi hun ikke ved nok om handling (og i det hele taget gør sig til grin i ringen, ved ikke at forstå dommeren eller overse, at det er hendes tur til bedømmelse og meget andet). LP er heller ikke droppet og jeg arbejder fortsat med Møffe, omend det nok kunne gøres, sådan, bare lidt mere ;o) Han elsker heldigvis træning - eller rettere, han elsker MAD! Og eftersom vi klikkertræner, så der er ikke mange køer på isen, med at få ham til at arbejde. Han kan arbejde langt og entusiastisk for en sølle tørkostpille og hvis du har noget pølse eller stegt kød - way to go! Så skal du nok komme langt! Og i mangel af bedre, så er leg også et hit! Især i tilfælde af, at han er lidt for laid-back på dagen ;o)
LP er dog ved at falde lidt i baggrunden, da jeg gør mig tanker om at gå over på Rally-O holdet i stedet - med tanke på, at han trods alt ikke har været den heldigste hund ved benene og springet i Rally-O er ikke lige så højt, som i LP.
LP er dog ved at falde lidt i baggrunden, da jeg gør mig tanker om at gå over på Rally-O holdet i stedet - med tanke på, at han trods alt ikke har været den heldigste hund ved benene og springet i Rally-O er ikke lige så højt, som i LP.
I løbet af Møffes første leveår fik vi os en sjov og anderledes oplevelse sammen. Nemlig i februar 2010, hvor Irene Liliequist skulle bruge nogle figuranthunde til hendes bog "Sjov på turen med din hund", der manglede nogle billeder. Jeg valgte at byde os ind, hvilket resulterede i en kold, sneklædt vinterdag i Søndermarken og omegn, hvor vi i selskab med en masse andre dedikerede hundemennesker, fik taget lidt forskellige billeder. Pinligt nok har jeg ikke selv læst bogen endnu, men Møffe skulle være at finde i den et par gange ;-) Lidt kendt skal man vel være, hehe.
Da Møffe var omkring 1½ år prøvede vi derudover også noget HELT nyt! Nemlig hyrdning! Det var en rigtig sjov oplevelse, som jeg stærkt overveje at gentage for Møffe skyld, men det bliver ikke noget vi komme til at dyrke. Han syntes det var skide skægt, og ligeså jeg - men denne sport er fysisk hård og med tanker på hans hofter og tilbageværende korsbånd, må vi nok se i øjnene, at det ikke bliver til mere end et par sjove oplevelser. Jeg har dog skrevet en artikel om oplevelsen, da det er sjældent, at de danske bernere hyrder og eftersom jeg syntes, det var så sjov en oplevelser, tænkte jeg, at det ville andre sikkert også synes og det kunne være, at nogle ville få mod på også at prøve det? Artiklen kan findes i topmenuen "Artikler" og hedder "Møffe Hyrdehund"
Da Møffe var omkring 1½ år prøvede vi derudover også noget HELT nyt! Nemlig hyrdning! Det var en rigtig sjov oplevelse, som jeg stærkt overveje at gentage for Møffe skyld, men det bliver ikke noget vi komme til at dyrke. Han syntes det var skide skægt, og ligeså jeg - men denne sport er fysisk hård og med tanker på hans hofter og tilbageværende korsbånd, må vi nok se i øjnene, at det ikke bliver til mere end et par sjove oplevelser. Jeg har dog skrevet en artikel om oplevelsen, da det er sjældent, at de danske bernere hyrder og eftersom jeg syntes, det var så sjov en oplevelser, tænkte jeg, at det ville andre sikkert også synes og det kunne være, at nogle ville få mod på også at prøve det? Artiklen kan findes i topmenuen "Artikler" og hedder "Møffe Hyrdehund"
