Møffe - mit hjertebarn
I hjertet gemt - aldrig glemt <3 Møffe, 07/05/2009-23/07-2019
Møffe er min første hund. Han er en lækker "lille" ballademager med gåpåmod og en sjældent set naiv tilgang til sine omgivelser. Han mener, at han er skabt for omverdenen - og omverdenen er skabt for ham. Simpelthen for at han kan charmere denne, så den kan elske ham igen - det er jo en selvfølgelighed. Alle hunde, hanner som tæver, hvalpe som voksne, intakte som neutraliserede er hans ven - eller, det mener han da i hvert fald selv! Både før og efter kastrationen som 6 årig. Det kan godt give lidt problemer på gåturene, når jeg ikke er interesseret i, at han skal hilse og han bare står og kiiiiigger efter en anden hund - og piver noget så ynkeligt! ;o)
Herhjemme er han for det meste en rolig hund, der dog har sine pludselige øjeblikke, hvor han rejser hovedet og siger "vuf!" - for nu synes han, at han skal have opmærksomhed! Og så kan han meget vel finde et pivedyr og dutte til os med det hvorefter han bakker et par skridt, siger, "wrrrr", altimens halen går, pivedyret piver og Møffe rusker det! Han er en værre, uopdragen fjoller på det punkt, men det er så charmerende, at vi øser ud med opmærksomhed til ham :o) Og som jeg plejer siger - så længe man ikke selv har et problem med det, så er der ikke noget problem. Med alderen er han dog blevet lidt mere doven og knap så skrupskør - man er vel blevet en adstadig voksen herre, ikk'? Hvalpen er der dog stadigvæk inden i ham - og gudskelov for det da! :-)
Han er også en meget kærlig hund. Foruden at topcharmere fremmede, så de bogstavelig talt er ved at vælte, fordi han er for høj til at gå mellem benene på dem og læner sig op af dem, så indlægger han også os andre herhjemme til ømme håndled, når han skal have nulret mave eller ører! :o) Og mavenulren, det er bare noget af det bedste! Der er han vidst meget typisk for sin race!
Møffe er min første hund. Han er en lækker "lille" ballademager med gåpåmod og en sjældent set naiv tilgang til sine omgivelser. Han mener, at han er skabt for omverdenen - og omverdenen er skabt for ham. Simpelthen for at han kan charmere denne, så den kan elske ham igen - det er jo en selvfølgelighed. Alle hunde, hanner som tæver, hvalpe som voksne, intakte som neutraliserede er hans ven - eller, det mener han da i hvert fald selv! Både før og efter kastrationen som 6 årig. Det kan godt give lidt problemer på gåturene, når jeg ikke er interesseret i, at han skal hilse og han bare står og kiiiiigger efter en anden hund - og piver noget så ynkeligt! ;o)
Herhjemme er han for det meste en rolig hund, der dog har sine pludselige øjeblikke, hvor han rejser hovedet og siger "vuf!" - for nu synes han, at han skal have opmærksomhed! Og så kan han meget vel finde et pivedyr og dutte til os med det hvorefter han bakker et par skridt, siger, "wrrrr", altimens halen går, pivedyret piver og Møffe rusker det! Han er en værre, uopdragen fjoller på det punkt, men det er så charmerende, at vi øser ud med opmærksomhed til ham :o) Og som jeg plejer siger - så længe man ikke selv har et problem med det, så er der ikke noget problem. Med alderen er han dog blevet lidt mere doven og knap så skrupskør - man er vel blevet en adstadig voksen herre, ikk'? Hvalpen er der dog stadigvæk inden i ham - og gudskelov for det da! :-)
Han er også en meget kærlig hund. Foruden at topcharmere fremmede, så de bogstavelig talt er ved at vælte, fordi han er for høj til at gå mellem benene på dem og læner sig op af dem, så indlægger han også os andre herhjemme til ømme håndled, når han skal have nulret mave eller ører! :o) Og mavenulren, det er bare noget af det bedste! Der er han vidst meget typisk for sin race!
Jeg anskaffede egentlig Møffe med flere forskellige planer, foruden "bare" (det ord er så forkert) at få en dejlig følgesvend.
Jeg ville gå til udstilling, jeg ville træne LP, jeg ville gå vognkørsel - og hvis han viste sig egnet, ville han blive avlsgodkendt. Sidstnævnte gik dog i vasken d. 10-05-2010, hvor han blev HD fotograferet. Resultatet var ikke smukt, men Møffe aner intet, som dyrlægen sagde. Han har ekstremt løse hofter på nuværende tidspunkt, hvilket har gjort, at DKK har bedømt ham HD E/D. Han får dog næppe nogensinde nogle pro-blemer med det, hvis vi tager de rette hensyn, og heldigvis for det! Men han har nu heller ikke været den heldigviste kartoffel i sækken. Kun lige omkring 2 år gammel præsterede han at sprænge sit ene korsbånd i venstre bagben og lidt over et halvt år senere røg det andet. Det har været en rigtig hård omgang med genoptræning og at holde øje med, at han ikke overanstrenger sig, men det har heldigvis givet pote i den anden ende - til trods for, at vi ved det andet korsbånd næsten opgav. |
Men gudskelov for, at vi ikke opgav, for i dag er han på toppen igen og vi har siden bestået både LP1 og har opnået en Rally Begynder Mester titel og stiler efter en Øvet Mester titel - planerne om en LP2 er blevet sløjfet, vi hygger videre i LP1 efter at have genoptaget sporten ovenpå en pause og Møffe trods alt er fyldt 9 år :-) Udstilling er pakket fuldstændig væk, da Møffe har en meget løs front og efter den sidste korsbåndsoperationen er blevet en anelse stiv i højre bagen, fordi han har brugt det forkert så længe og musklerne derfor er blevet kortere. Ikke noget alle kan se, men nogle kan. Vi havde så planer om et come-back i veteranklassen, men den drøm ødelagde DKK, da de ændrede reglerne, så kastrerede hunde ikke længere må stille... :-(
Men alfa og omega er, at Møffe synes, det er sjovt og vi fortsætter så længe det er tilfældet! Men da han er et madøre og vi klikkertræner - så tror jeg ikke, det er lysten, der kommer til at sætte en stopper, men snarere fysikken!
Da Møffe var omkring 1½ år prøvede vi derudover også noget HELT nyt! Nemlig hyrdning! Det var en rigtig sjov oplevelse, som jeg ofte har overvejet at gentage for Møffe skyld, men det blev aldrig til noget og jeg tror ærligt ikke, Møffe gider mere og han har heller ikke fysikken til det. Han syntes det var skide skægt, og ligeså jeg - men denne sport er fysisk hård og vi har måttet se i øjnene, at det ikke bliver til mere end den ene sjove oplevelse. Jeg har dog skrevet en artikel om oplevelsen, da det er sjældent, at de danske bernere hyrder og eftersom jeg syntes, det var så sjov en oplevelser, tænkte jeg, at det ville andre sikkert også synes og det kunne være, at nogle ville få mod på også at prøve det? Artiklen kan findes i topmenuen "Artikler" og hedder "Møffe Hyrdehund"
Men alfa og omega er, at Møffe synes, det er sjovt og vi fortsætter så længe det er tilfældet! Men da han er et madøre og vi klikkertræner - så tror jeg ikke, det er lysten, der kommer til at sætte en stopper, men snarere fysikken!
Da Møffe var omkring 1½ år prøvede vi derudover også noget HELT nyt! Nemlig hyrdning! Det var en rigtig sjov oplevelse, som jeg ofte har overvejet at gentage for Møffe skyld, men det blev aldrig til noget og jeg tror ærligt ikke, Møffe gider mere og han har heller ikke fysikken til det. Han syntes det var skide skægt, og ligeså jeg - men denne sport er fysisk hård og vi har måttet se i øjnene, at det ikke bliver til mere end den ene sjove oplevelse. Jeg har dog skrevet en artikel om oplevelsen, da det er sjældent, at de danske bernere hyrder og eftersom jeg syntes, det var så sjov en oplevelser, tænkte jeg, at det ville andre sikkert også synes og det kunne være, at nogle ville få mod på også at prøve det? Artiklen kan findes i topmenuen "Artikler" og hedder "Møffe Hyrdehund"
Møffe, min læremester
Men Møffe... Han har været det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Han har været en ven, der har været ved min side og sammen har vi begge to oplevet en masse ting, der har udviklet os. Jeg har oplevet en masse ting, takket være ham, både i form af at komme ud blandt andre mennesker, hvilket jeg før i tiden havde meget svært ved. Og træningsmæssigt har jeg været nød til at udvikle mig selv enormt meget. Frustration, vrede, at være ustruktureret, utålmodig, at presse - ingen af disse ting bringer dig nogle vegne træningsmæssigt og SLET ikke med sådan en som Møffe! Han takker ganske simpelt af. Og hvor er jeg glad for det, for det har gjort, at han har været en god læremester for mig. Det er så nemt at "sætte hunden på plads", at skyde skylden på dens stædighed osv., i stedet for at se indad, hvis man har en hund, der lader sig kue. Men har man en hund som Møffe, så vil en sådan adfærd bare have den omvendte virkning. Samtidig har det også givet nogle udfordringer, i forhold til at lære at analysere adfærd hurtigt, så man kan angribe fra en anden vinkel og dermed overbevise hunden. Det har ikke været let at have Møffe som førstegangshund, men det har været lærerigt og det har udviklet mig som hundeejer - og i det hele taget som person.
Møffe, mit hjertebarn, jeg elsker dig - jeg gruer, for den dag, du ikke længere er her...! Vi har trodset skæbnen sammen og lad os fortsætte med det! Jeg håber af hele mit hjerte, at du bliver Danmarks ældste berner, selvom oddsene taler imod det - men hey, vi har jo allerede gjort det, der syntes umuligt, dengang dyrlægerne ikke troede, at du ville komme dig over korsbåndsoperationen - så lad os gøre det igen!
Der kommer et tidspunkt, hvor skæbnen ikke længere kan trosses - d. 23/7-2019 måtte vi give op. Efter et længere sygdomsforløb, der ikke var så uskyldigt, som først antaget, måtte jeg give Møffe fred. Han var afkræftet helt ind til sjælen ovenpå uheldbredelige mavesår og meget tydede på kræft i maven. Han fik en sidste chance efter kikkertundersøgelsen, men efter svag bedring, gik det ned ad bakke igen. Der blev ikke lavet obduktion, da jeg troede, at dyrehospitalet havde sendt en fuldbyrdig biopsi afsted til undersøgelse og nærmest alt tydede på kræft.
Det viste sig bare, at de ikke havde taget en ordentlig biopsi og det fandt jeg først ud af, da Møffe var kommet hjem i en urne. Så det negative svar er i grunden ubrugeligt.
Møffe, mit hjertebarn, jeg elsker dig - jeg gruer, for den dag, du ikke længere er her...! Vi har trodset skæbnen sammen og lad os fortsætte med det! Jeg håber af hele mit hjerte, at du bliver Danmarks ældste berner, selvom oddsene taler imod det - men hey, vi har jo allerede gjort det, der syntes umuligt, dengang dyrlægerne ikke troede, at du ville komme dig over korsbåndsoperationen - så lad os gøre det igen!
Der kommer et tidspunkt, hvor skæbnen ikke længere kan trosses - d. 23/7-2019 måtte vi give op. Efter et længere sygdomsforløb, der ikke var så uskyldigt, som først antaget, måtte jeg give Møffe fred. Han var afkræftet helt ind til sjælen ovenpå uheldbredelige mavesår og meget tydede på kræft i maven. Han fik en sidste chance efter kikkertundersøgelsen, men efter svag bedring, gik det ned ad bakke igen. Der blev ikke lavet obduktion, da jeg troede, at dyrehospitalet havde sendt en fuldbyrdig biopsi afsted til undersøgelse og nærmest alt tydede på kræft.
Det viste sig bare, at de ikke havde taget en ordentlig biopsi og det fandt jeg først ud af, da Møffe var kommet hjem i en urne. Så det negative svar er i grunden ubrugeligt.
Møffe til LP1 prøve - godt 9 år gammel (8 år og 11mdr)
1. præmie med 164,5 point og 4. bedste ud af mere end 10 hunde
1. præmie med 164,5 point og 4. bedste ud af mere end 10 hunde