Siden Sidst 2009
Hjem27 december
Jaja, jeg kan da ikke blive ved med at forsømme min hjemmeside - så nu kommer opdatering på, hvordan julen forløb!
Juleaften gik over al forventning! Vi lagde ud med en dejlig morgentur i parken, hvor vi mødte nogle gamle venner, som vi fulgtes med - dejligt! Møffe hyggede sig rigtigt, da han først rigtig fik mod på at deltage i de to andre fjantehoveders leg - de var lidt højlydte, hvilket Møffe godt kan synes er lidt skræmmende. Men så kom der også gang i den!
Da vi så skulle hjemad, mødte vi en sød schæferhvalp på 4mdr. Det var rigtig synd, den var blevet overfaldet i parken for blot en uge siden og havde fået sig et ordentligt sår på næsen, så den var rigtig bange for nye hunde :-( dog ikke værre end, at hvis den fik lov til at trække vejret under mødet, så blev den lidt modigere. Så Møffe fik lige leget terapihvalp ENDNU engang! Og klarede det ærlig talt rigtig flot! Han tog det primært i hvalpens tempo og kom kun til at gå lidt for hurtigt frem en enkelt gang, så det blev da heldigvis primært et positivt møde for de to - hvalpen begyndte endda at lægge op til leg :-) Men så ville ejeren af schæferhvalpen videre. Ham om det, hvis jeg havde været ham var jeg blevet, så hvalpen fik tøet sig helt op - men det er så mig. Men sådan gjorde han åbenbart (han gjorde også sådan med labradoren, de lige havde hilste på 50m forinden).
Og jajada, der var rigtig luftetid i parken, for jeg fik så lige gået de 50m videre, hvorefter jeg stødte på en golden retriever vi har mødt et par gange før, som hedder Luna. De fik så leget lidt, hvorefter vi begge ville vende næsen hjemad og Møffe var enig med mig - men Luna ville da hellere lege trækkeleg med sin lufter med snoren, haha.
Hjemme igen gik Møffe ombak og sov nærmest resten af dagen indtil gæsterne kom (min søster og svoger + mine to onkler). Han tog det ganske pænt, onklerne skulle dog lige gumles på - de hilser på en anderledes måde, som åbenbart animerer Møffe. Men det virkede til, at de endelig forstod, hvordan de skulle hilse og Møffe kunne opføre sig pænt igen! Det var rart!
Jeg var virkelig spændt på, hvad han ville gøre, når vi begyndte at gå rundt om træet, om han ville stresse op, gå med os eller bare lægge sig ned og tænke, at nu var den løse skrue da vist faldet helt ud. Det blev en blanding af de to sidste! Han startede med at gå med, men vi har en gammel tradition for, at vende rundt for hvert vers og gå den anden vej rundt - det var dog for åndssvat, syntes Møffe! Så det endte med at han fandt sig et pivedyr, som han forvirret pev i, men han gloede på os. Jeg tog så i den anden ende af det, og så gik vi rundt om træet i en sjov kombination af højtidiglig julesang og trækkeleg ("Et barn er født i - grrrrr - Bethlehem, Betlehem - grrr"). Til sidst satte jeg mig så ned med hundemad og julesange og så sad jeg og hyggede med Møffe, mens jeg trofast sang med på "Det kimer nu til julefest" og "Søren Banjomus".
Og så var det tid til gaveudpakning! Og der var da selvfølgelig én til Møffe! Det var han nu ganske god til, han fik temlig hurtigt revet papiret af og overså totalt hans splinternye øffe-dyr, men havde kun øje for oksestruben, som lå gemt dernede (sådan en vaske ægte én, og ikke tørret). Mums! sagde Møffe, det smagte rigtig godt! Han havde skam spist det inden vi var færdige med at pakke gaver ud (det tager så også lang tid herhjemme).
2 dage efter var det tid til julefrokost. Det klarede han også flot, jeg var bare overpylret og overanalyserede det stakkels kræ. Men han havde det varmt, med tungen hængende helt ude af munden, gispende efter vejret og derfor ude af stand til at finde ro, og så troede vi alle selvfølgelig, at det var fordi han var stresset - der var jo mange mennesker og endda små børn, der løb rundt og larmede. Så han kom op på mit værelse sammen med mig, hvor han jo selvfølgelig fortsat ikke kunne finde ro, fordi der var varmt (jeg syntes der var tilpas). Det var først da min mor kom op og kommenterede varmen og vi åbnede vinduet at han faldt til ro - hvor dumme var vi lige? Men så blev vi den erfaring klogere, haha. Og Møffe blev kølet ned ;-)
22 december
Så er endnu en skøn dag gået og kl. er over midnat - igen igen.
Dagen startede med, at vi blev vækket til en dum telefon! Øv bøv, men så stod vi også op, hele 3 kvarter før planlagt - forfærdeligt! Men vi overlevede da ;-)
Jeg gik en kort morgentur med Møffe, da vi skulle til sportræning senere på dagen. Da vi var hjemme igen, tog vi så lidt træning. Både plads, sit, dæk og hvad siger hunden - og Møffe var bare rigtig god, hans mor skal bare lige lære, at man ikke kan gå fra 1 til 3, men skal huske 2, når man træner! Men kan altså ikke gå fra, at dække det stakkels kræ af i sneen og gå over i den anden ende af haven til at man kan LØBE halvvejs gennem i haven. Dåhmme mig.
Nå, men så var det jo ellers meningen, at han skulle sove lidt - men nix! Forkert morgenrutine byder på urolig hvalp, der ikke kan finde roen. Han lå og forsøgte at sove i tre timer, men aldrig før har han da været så urolig! Han flyttede sig og flyttede sig. Men til træning skulle vi jo altså!
Og han klarede det nu ganske fint. Hvis man ser bort fra et par ting, som foreksempel, at han nær rev armen af træneren, men jeg lagde spor og hun holdte ham. Da sporene var lagt, gik vi så i en halv times tid, hvorefter Møffe blev sat til at arbejde. Første spor klarede han til UG og kryds og slange - men det var også kun 4m. Så var det sporet på vel 20m. Det klarede han også rigtig flot! Kun én gang skulle han lige guides ind på spores. Lidt stolt var jeg da at mit bette kræ! Der lå ikke engang godbidder i sporet (kun lækker lækker kallun for enden).
Men SÅ kom det sidste spor! Det var vel 35m. Han gik det så flot så flot, skulle slet ikke korrigeres - lige indtil han pludselig mente, at han skulle DEROVER - og det var altså ikke sporet, han fulgte der. Så stod jeg ellers der og var ved at få revet hånden af, fordi kræet havde mistet forstanden midlertidigt. Forsøgte at guide ham tilbage, forsøgte at gå lidt tilbage på sporet og forsøgte at lade ham finde ud af det selv. Men nix! Han satte sig ned for at kigge op på mig og sig piiiiiiiiiiiiiiiiiiiv!
Men så lykkedes det. Jeg lagde hånden ned på sporet og sagde spor - og Møffe sprang nærmest meningsløst frem til kallunen for enden af sporet?
Altså, om han fulgte sporet - eller vinden bare pludselig bar færden af kallun over til ham - det ved jeg ikke helt?
Men hold da ferie, hvor var han træt bagefter! Da vi gik tilbage til parkeringspladsen gik han pludselig i den der zombi-agtige jeg-er-træt-og-kan-ikke-tage-stilling-til-andet-en-mine-egne-tanker-verden. Pludselig var Møffe ikke lige bag os? Han var dælme 25m bag os og fordybet i en lugt! Jeg kaldte et par gange uden reaktion - det plejer der ellers nok at komme. Gik videre og Møffe fandt pludselig ud af, at verden stadig eksisterede. Kom op til os. Og fandt en ny duft - så var sjovet forfra igen. Da vi kom ind på parkeringspladsen syntes han også hellere at han ville lege tagfat end at hoppe ind i bilen - møghund, haha.
Men så har han tilgengæld nærmest også bare sovet resten af dagen væk.
19 december
Hold da ferie, jeg har haft en hård dag i dag!
Jeg lagde ud med, at skulle mødes med et medlem fra hunde-forum til fælles træning af indkald og at ingorere forstyrrelser. Vi skulle til at starte med have været flere, men sygdom og vejrforhold forhindrede desværre de andre.
Nå, men det var så kl. 10 i morges, hvor jeg og Møffe mødtes med en dejlig berner ved navn Bassil i Vestskoven. De to drenge - som forresten er så at skrive lige gamle! - fik lige leget med hinanden og med en labrador, inden vi kom igang med træningen. Det gik nu rigtig godt, Møffe var rigtig go', hvis jeg selv skal sige det (og det var Bassil også)! Eneste punkt, hvor han ikke var så god, det var dæk-øvelsen, som vi absolut ikke er eksperter i. Han glemte lige et par gange, at han ikke måtte rejse sig før han fik fri, men visse-vasse da, derudover gik det fint og vi hyggede os! Da vi var færdige med at træne (vi trængte til en pause med noget varmt at drikke), kom der en golden retriever, som Møffe virkelig fik leget igennem med! Hold da ferie, hvor de to hyggede sig! Og sikken træt hund jeg havde, da vi kom hjem! Så han sov, mens jeg for-stegte en and til veninde-jule-tamtam i morgen og mens jeg kogte risengrød, flyttede tæpper, støvsugede (ok, der rejste han sig til sidst - han hader støvsugeren, den skal gøes af!), lavede mad og efterfølgende skulle vores juletræ indenfor til tørring - det var nu noget interessant og spøjst noget! Men så skulle man også sove lidt igen. Vi brugte så nogle timer på at save juletræet til, så det passede i vores juletræsfod - træet var flere centimeter for bred - og så skulle det pyntes! Jeg havde godt nok regnet med at være indehaver af ét stks snotforvirret hvalp, der både væltede juletræ og stjal juletræspynt - men næææh nej! Det værste han har gjort, det var da han lige skulle snuse, hvad der nu var under træet - der havde han så også nær væltet det. Men ellers, så lå han bare og kiggede på os og tænkte nu rablede det vist fuldstændig for os? Jeg er lidt stolt af ham, at han var så god til at lade træet være!
Men jeg er godt nok brugt nu og træt... Og det er Møffe faktisk også, det er åbenbart hårdt at være til træningstræf og at studere juletræspyntning! Så nu vil vi trisse i seng.
18 december
Så er sneen kommet!
For første gang har Møffe oplevet sne, som lægger sig - og sikke da en omgang! Der ligger masser derude og der er 2xsnestormsvarsler i luften: I nat og på søndag. Sneen er allerede igang med at dale ned fra sky igen, så det er jo rigtig hyggeligt! Vi er netop hjemvendt fra en hyggelig nattetur (kl. er nu 01:50 - så kun lige, at det er blevet d. 18 december) i parken - det er jo vidunderlig! Man kan uden problemer se folk i det her vejr (og sin egen hund, ikke at forglemme), så selvom det er kl. nat, så kan man sagtens have hunden løs! Så det er Møffe, med bling-bling-lys siddende i halsbåndet - fin er han, ligner et rigtig festfyrværkeri!
Og hvad siger kræet så til sneen? Moren her er jo ovenud begejstret for den, men Møffen, jo han tager det med ophøjet ro. Det skulle da undersøges det der sne, men så var den egentlig ikke længere - ikke særlig berner-agtigt? Men man kan jo håbe, at det kommer! Sneen klær ham nu ellers rigtig godt.
Derudover er vi begyndt at gå spor - vi var til træning for første gang i går! Rigtig god debut, med sne over det hele og en hundefører, som kørte forkert og derfor kom forsent. Men derudover var det nu fint. Træneren satte mig igang og jeg skulle "lægge" sporet - det er ID-spor, så det er min færd, han skal følge.
Her i opstarten skal vi bruge kød-vand til hjælp - altså, vand i hvilket noget kød er blevet kogt. Så han bliver motiveret til at følge sporet. Så jeg lavede to 10meter lange spor, hvor jeg skulle dryppe kød-vand ned mellem mine fødder og lægge godbidder for hver 20.cm. Herefter gik jeg en tur med Møffe og træneren i den smukke, sneklædte skov, hvor Møffe fik lov til at løbe løs - og iiiih, hvor han nød det! Der var sne jo både nyt og spændende! Han var sådan lidt mindre fokuseret på mig ift. normalt, hvilket resulterede i, at han gerne var 20meter væk fra mig, hvor han max. plejer at gå 10meter væk fra mig - men tilgengæld så var han indkald bedre? Mærkelig!
Et minus er så, at han også er endnu mere opmærksom på omgivelserne, så han allerede holder øje med en fremmed mand 100meter væk - fordi han håber på, at vedkommende kommer over for at hilse! Eller løber over mod hunde på lignende afstand - men stopper, når man har kaldt et par gange og efter et par kald mere vender om og hjem igen.
De der hunde er altså da også bare mærkelige! :o)
Et billede af snehunden:
16 december
Man skal i hvert fald ikke komme og påstå, at Møffe ikke får nogle oplevelser!
I fredags var vi ude og besøge den sødeste lille samojede-hvalp jeg nogensinde har set! Motor, som han hedder, er en bette knægt på 9 uger og ham skulle jeg og Møffe da møde. Tjah, af mig og Møffe var jeg vidst den der gik derfra med den største succes-følelse! Møffe ville jo super gerne lege med det lille kræ, men Motor syntes godt nok at Møffe var både stor og mørk og skræmmende - Møffe gjorde ellers sit bedste størstedelen af tiden for at charmere sig ind, lagde sig ned og gjorde sig lille, gik rundt og legede uinteresseret, gik piv-a-holic med et grynte-pive-grise-dyr og jaja, hvad han ikke gjorde. Og mindre smarte ting, desværre, hans tålmodighed varede ikke evigt og i sin frustration kom Møffe desværre til at spurte efter Motor et par gange i leg, så den bette dreng blev skræmt.
Sammenlagt i løbet af de to timer vi tilbragte der, fik Møffe leget med Motor i godt og vel 5sek., hvillket foregik ude i haven, da Motor skulle lette sit nødtørft i mudderpølen. Der blev det lille kræ nemlig modigt - men tilgengæld syntes Møffe at duftene var mægtigt meget mere interessante end Motor - typisk, ikk'? Så det var meget lidt han nåede at lege med Motor der. Tilgengæld fik jeg både leget og nusset med Motorbøllen og jeg var godt nok parat til at kigge på DKKs hvalpeliste bagefter for at finde den nærmeste samojede-kennel med hvalpe og køre ud og hente én - jeg var helt parat til at lade sådan en bedårende snebold flytte ind!
Lørdag blev så fridag, der skete intet ekstraordinært (hvis man altså ser bort fra, at vi købte en hundeseng til den forkælede møgunge). Men søndag! Der skulle vi ud og fælde juletræ!
Traditionen tro tog vi afsted til Ryegaard. Jeg havde e-mailet med dem for at høre hvordan og hvorledes med en stor hvalp og vi fik grønt lys for det hele. Møffe var noget overvældet, for det første, der mødte han øjne, da han kom ud af bilen, var en hestevogn! Og han er altså ikke heeeelt glad ved heste, men er ok med dem, hvis de holder sig på en vis afstand - vi har kun mødt heste én gang før i hans liv, hvor han gik rundt i en søvndøs i en by på Fyn efter Bøsøre-udstillingen og så hos opdrætter.
Men det gik fint, Møffe blev rimelig kold over for dem. Så vi stillede os i kø til at komme med i hestvognen og Torben, min svoger, løftede ham op, hvorefter jeg satte mig op til kræet. Han tog det hele rigtig pænt, da vognen satte igang og vi kørte afsted til juletræsplantagen - men hvaaad, moster Pia stopfodrede ham også med cuvette! Så må alt jo være godt.
Da vi ankom og han var kommet ned opførte han sig som man nu kan forvente - kontakten var tabt et lille kort stykke tid. Men der gik ikke længe før den var der igen og da slet ikke da cuvetten blev fundet frem! Så var den i særklasse! Men der var nu ellers også mange spændende dufte derude, som han ikke var vant til - fremmede mennesker, fremmede hunde, mus (vi så faktisk en, men det gør vi også næsten hver gang vi er der) og en masse andet. Så jeg synes faktisk at han var super dygtig, man frygter vel de værste!
Vi brugte nogen tid på at finde det rigtige juletræ og i denne periode var der jagt ikke så langt væk - min lille skattebasse var da heldigvis fuldstændig kold overfor skuddene! Ikke overraskende, for han har aldrig reageret på noget før, ikke engang kanonslag, som der desværre er fyrret et par stykker af på det sidste - men det er jo altid rart, når man får det bekræftet!
Træet blev fundet og det er heldigvis RIGTIG flot, hvis jeg selv skal sige det! Og op i hestevognen skulle vi igen - Møffe gloede forundret, da vi slæbte rundt på træet, det var noget underligt noget og den der store ting var nu lidt skræmmende, ikke specielt, men lidt kunne man godt se. Men det gik lynhurtigt over. Da vi var tilbage skulle vi ind og have varm gløgg og æbleskiver i cafeen, som vi også altid plejer (læs: jeg fik Risengrød og varm kakao og en bakke med 3 æbleskiver, som jeg delte med min søster Pia og Møffe).
Da vi endelig skulle hjemad, sov Møffe i bilen. Han vågnede nogle gange og ville hen og ligge på mit skød, men var simpelthen for træt til det - så da han forsøgte tredje gang skyndte jeg mig at hjælpe ham og så lå han der og puttede og sov resten af vejen hjem - og hjemme gik han ombak og sov videre - stakkels kræ, sådan at blive slæbt med til udmattende juletræsfældning.
Flere billeder i galleriet
7 december
Så er Møffe fyldt 7 måneder!
Tænk engang... På en gang synes jeg, at han nærmest altid har været her - på den anden side, kan jeg ikke fatte, at vi allerede har haft ham så længe!
Han er en flot, omend hurtigt voksende fyr! Han er ca. 66cm høj. Min mor målte ham, mens jeg fik ham til at stå og det var et sted mellem 66 og 67 - så håber han efterhånden stopper den der turbo-i-vejret - for hans far er altså kun 67cm! Og standarden siger max 70cm.
Men skulle han gå hen og bryde standarden fuldstændig, jamen, så er det bare Møffe og så skidt pyt da med alt det udstilling - der er heldigvis så meget andet, man kan bruge tiden på, så det er i hvert fald ikke af den grund at verden falder sammen (omend det vil ærge mig, for det er sk*de hyggeligt, det der udstilling!).
Vi fejrede dagen med, at min svoger Torben kom forbi med en pakke til min far i morges og vi blev vækket midt i vores allerhelligste nattesøvn. Så efter han var smuttet igen, så skyndte vi os ind i seng igen. Og sov over os! Æv bæv, så til dyrlægen og blive vejet kom vi ikke i dag.
Tilgengæld fik vi gået en lang tur i parken, som Møffe for størstedelen nød. Desværre mødte vi en, eller sød, bulldogblanding, som så sig sur på Møffe. Så han skulle bare kanøfles og mobbes. Æv bæv, men ejeren fik hende til at holde op. Desværre optog hun adfærden igen lidt efter, så jeg gik væk med Møffe, hvor vi så trænede lidt bakke og plads, indtil schæferen Smilla kom tilbage sammen med to andre, nytilkomne hunde. Vi ejere blev så stående og snakkede, mens hundene bare tullede rundt blandt hinanden. Der var ikke så meget energi i Smilla og de to andre, så der blev desværre ingen leg. Men SÅ kom dalmatineren Freja og dobbermannen Kuhna! Freya er et 6 årigt pjattehoved med lidt vel meget brum i og Kuhna er blot et par måneder yngre end Møffe. De to yngste fik heldigvis leget godt igennem, så Møffe har forhåbentligt glemt alt om bulldog-blandingen igen.
Hjemme igen sov han. Det var jo en lang tur, så han var træt! Men vi har da både noget at lege og nusse og træne lidt herhjemme, og træningen foregik med eksklusive godbidder af svine(-fedt for størstedelen) - ikke værst!
Møffe 7 måneder
5 december - senere
Nøj, hvor er jeg pludselig ikke så meget ved PC'en, som jeg plejer! Vi har fået boxer til vores fjernsyn og dertil også en minipakke med fire kanaler + alle kanaler for hele december. Så jeg sidder pænt og ser Animal Planet, Discovery Channel og så også lidt Disney Channel for tiden - og mig, som ellers aldrig ser fjernsyn!
Møffe har bare sovet, mens jeg har set fjernsyn i dag. Vi har jo været til træning for sidste gang i morges - og hvis man ser bort fra, at vi kom lidt for sent, så gik det bare rigtig godt! Vi lagde ud med kasse-øvelsen. Den har vi aldrig været god til, Møffe syntes at den skulle væltes i stedet for at sætte begg poter i den og vi kom aldrig rigtig videre... Så det var omtrent der vi var i dag. Så skulle vi træne plads, jubii tænkte jeg, for det har vi jo trænet hjemmefra - og sørme så, om det ikke gav pote! Møffe var bare genial til det! Ok, lige de første 15sek. var han lidt ufokuseret, men derefter gik han bare plads til UG og kryds og slange. Og klarede bagpartskontrol-delen lige så godt. Så mor var ikke bare stolt - mor var RIGTIG stolt!
Så skulle vi træne bakke... Det ku' Møffe så ikke finde ud af! Han mente da helt klart, at vi skulle gå mere plads, så han smækkede gentagende gange pænt sin røv i grasset, så han sad i en perfekt plads.... Jamen, du er dygtig Møffe, men det er altså ikke det vi skal nu.. Så kom hjælpetræneren heldigvis forbi og sagde, at det nok var en god idé, om jeg klikkede ham for at stå foran mig i stedet - jaja, Rom blev ikke bygget på en dag! Ligeså er mine træningsevner heller ikke kommet på 5 måneder! Hehe.
Men så gik det til gengæld også godt med bakke-delen til sidst (hvis man altså ser bort fra, at jeg kom til at klikke ham for både at sitte og at gø - og begge mere end én gang).
Åååh ja, så brugte jeg jo også legetøj som belønning for første gang et par gange. Under "læg dig" træning. Den var Møffe helt klart helt med på! Så det var ikke sidste gang :-)
Så bliver det spændende, hvor vi melder os til næste gang - men jeg tror, at det bliver hos Karen Frost igen, spørgsmålet er bare, hvornår.
5 december
Så har vi sørme haft nogle travle dage!
I forgårs fik vi besøg af søde Noomi, en golden retriever. Hun var lige Møffes kop te! Hold da ferie, hvor de hyggede og fjollede - en ren fryd for øjet at kigge på! Altså, hvis man ser bort fra, at Møffe bød hende velkommen ved at humpe hende et par gange.. Men det var fordi vi ikke havde lavet noget inden de kom og det havde så gjort ham frustreret - så ved jeg det til en anden gang! Der skal altså ske noget!
Men da han var blevet stoppet i det et par gange, gik det bare glat. De fjantede rundt, de to fjollehoveder. Møffe jagtede Noomi, Noomi væltede sig selv, Møffe væltede over Noomi og så lå de ellers i ske og så nok så bedårende ud!
Alt imens sad (eller rettere stod) de respektive ejere udenfor i kulden, pakket ind i overtøj med kage og kaffe og sodavand. Jojo, vi forstår at hygge! Til sidst blev det dog for koldt om fingrene, så vi trissede indenfor - der var hundene også ved at være godt trætte. Så satte vi os ved stuebordet, mens hundene luntede lidt rundt og fandt roen - for så at sove. Det var altså dejligt at se, at ens hund kan slappe af, selvom der er en anden en! Det har vi ikke rigtig fået bekræftet siden vi passede Naja tilbage da vi lige havde fået Møffe - og han har jo ændret sig meget siden. Så det var dejligt at se.
Og ja, så sov Møffe ellers også resten af aftenen væk, hvis man ser bort fra, da Noomi skulle hjem. Det var godt nok trist, syntes han! Så han pev lige lidt, da de var gået ud af havelågen, det bette kræ.
Igår stod vi så tidligt op (kl. 7:30, det er vi jo slet ikke vant til, B-hund og B-mor) for at tage bilen ud til Noomi-mor, som vi så forfulgte ud til Bernstorfsparken, hvor vi mødtes med Møffes gode ven, samojeden Samson. Og så trissede vi rundt der, halvanden time blev det til i alt. Det var super hyggeligt og hundene trissede bare rundt og hyggede - dog fik jeg hjertet helt op i halsen, da der var én der kastede en pind ned ad en stejl bakke og Møffe besluttede sig for at løbe efter! Det var altså ikke helt sundt for Møffens albuer, men håber ikke, at der skete noget...
Møffe syntes helt klart, at det var fedt at se Samson igen! Og den følelse blev vist gengældt, for de hyggede sig, gjorde de! Selvom Møffe syntes, at det gjorde lidt avs, da Samson kom til at bide ham i munden - men det var heldigvis ikke voldsomt, der kom bare lidt blod på tungen og så var det det. Stakkels kræ.
Og så har han ellers næsten sovet konstant siden vi kom hjem. Han har dog lige haft lyst til at lege et par gange og trisset lidt rundt ude i haven. Og tigget lidt mad, den lille bandit! Men ellers, så har han bare daset - og så håber jeg, at han er veludhvilet til i morgen, hvor vi skal til træning for sidste gang hos Karen Frost. Æv bæv, det er ellers super godt derude! Og regner med, at melde mig til konkurrence-lydighedsholdet her til Januar. Men ellers, så håber jeg bare, at han giver den gas imorgen - vi har i hvert fald forsøgt at træne en masse bagpartskontrol hjemmefra! Apporten glemte vi desværre.
Noomi og Møffe (mere i galleriet):
Video af de to fjollehoveder (beklager vores knap så intelligente plapren i baggrunden)
30 november
Så har Møffe sørme gjort det igen!
Vi var forbi dyrlægen idag for at aflevere nogle afføringsprøver, da jeg gerne vil have ham tjekket for hjerte/lunge-orm - bare for en sikkerheds skyld. For han har spist vildt mange snegle som lille og også en lort eller to af ukendt oprindelse - og det er desværre ikke altid, at hunden viser symptomer på ormen, selvom den har den.
Men nok om det...
Da vi kom ud fra dyrlægen så jeg en hun på lidt afstand. Fint nok, så måtte vi se, om den måtte hilse, når den kom, når nu vi ikke kom ned i parken og gå morgentur. Møffe og jeg gik lidt rundt og da Møffe fik øje på den, trak han overhovedet ikke for at komme hen og hilse - stoooolt var jeg og han fik da selvfølgelig også belønning for det! Da de så stod på ca. 3 meters afstand spurgte jeg om Møffe måtte hilse og ja, det måtte han da gerne. Kræet fik værsgo' og sprang lykkelig frem. Men var ellers bare helt rolig! Jeg snakkede så med ejeren og hun fortalte, at staby hounden (den anden hunds race) ikke var helt tryg ved store hunde og ikke legede med dem, hvis de var større end hun selv. Kiggede på Møffe, havde godt nok også undret mig over, hvorfor han ikke straks var gået igang med alt sit fjalder i sine forsøg på at få andre hunde til at lege. De to gik bare lidt rundt, og så fik Møffe et potedask af stabyen. Og så et dask mere. Og et mere. Møffe så ud til at synes, at det var da ganske hyggeligt. Efter flere potedask bakkede han et par skridt og legede-bjæffede så uden lyd. Fjollede dreng, tænkte jeg.
Han får så et potedask mere og så giver han også stabyen ét (kæææmpe pote ift. stabyen!). Og så begynder de dælme at lege! Først bare sådan lidt tjat-tjat, men det tager hurtigt fart og bliver vildt leg og de hyggede bare rigtig. Overrasket var jeg godt nok og stabyens ejer var også positivt overrasket! Og stolt af min lille Møffe! At han kunne finde så meget ro, at han kunne gøre en utryg hund tryg. I en alder af 6½ måned, ja jeg var altså stolt af min bette dreng <3
Og så er det jo ikke engang første gang - han har som yngre også hjulpet et par andre hvalpe til at være mere tryg ved andre hunde. Noget at sige til, at jeg er stolt af min lille hvapper?!
22 november
Så har vi været til træf med hunde-forum igen! Og iiih, hvor Møffe han bare syntes det var fedt! Dejlige hunde at lege med og så nogle søde mennesker, der både gav mad og nus og kæl og kys! Så kan verden vist ikke blive bedre, det var lige Møffes tre yndlingsbeskæftigelse.
Han fik spændet godt rundt, omend han vist synes det er uretfærdigt, at lige meget hvor umage han gør sig, så er de andre hunde bare hurtigere end han! Meeen, han havde det rigtig skægt, da han fandt en plastikflaske, som han fik dalmatineren Tacco til at løbe efter sig med - det var bare sjov! Han hyggede sig gevaldigt med det. Han forsøgte også at få lille Nura til at lege, en lille cocker spaniel, med det sødeste søde ansigt! Og det lykkedes for ham! Desværre endte han med at glemme, at han altså er vokset temlig stor og nåede ikke at stoppe sig selv, så han kom til at træde på hende. Så sagde hun grauv og snappede ud. Så turde Møffe ikke nærme sig hende mere, den lille bangebuks.
Og så må jeg lige rose ham for hvor god han er til at lytte til sin moar og vente på værsgo', førend han hilse på de andre hunde! Det er selvfølgelig ikke perfekt, for det er ikke længe vi har trænet det der "værsgo'", men jeg var imponeret af ham! Min lille, dejlige dreng.
Vi brugte alt for lang tid derude, hele 2 timer, det var slet ikke meningen. Men man glemmer vitterligt tiden, når man hygger sig! Så Møffe var bare TRÆT, da vi kom hjem. Han brugte lige lidt tid på at finde ud af, at han var hjemme og deriblandt lige ud og lette blæren i haven og så gik han ombak. Og har faktisk sovet hele dagen, med undtagelse af, når han lige skulle ud og tisse og når han fik mad.
Vejret var desværre ikke specielt godt, men jeg fik da taget nogle billeder, hvoraf jeg har lagt et par stykker i galleriet.
21 november
Nu har jeg også nærmest kæmpet og kæmpet med det siden jeg fik Møffe!
Og omsider er det ved at lykkes! Møffe kan næsten ligge sig på verbalt signal alene nu!
Problemet har ligget i, at jeg trænede det ved at lokke ham i stillingen med en godbid. Og jeg har simpelthen været så dårlig til at træne det konsekvent, at Møffe har glemt halvdelen, når jeg har villet træne det igen! Men nu havde jeg fået nok, så i går, hvor Møffe var lidt oppe at køre, stillede jeg mig klippefast foran ham og rørte mig ikke ud af flækken, før Møffe gjorde hvad jeg sagde. Lagde ud med at sige "sæt dig", det kan han sagtens, så han satte sig og kiggede på mig med sine max bedårende øjne! Så sagde jeg Møffe, på sådan en "jeg skal have din fulde opmærksomhed, for det her kræver koncentration"-agtig måde - hvis du forstår :o) Møffe kiggede så intensivt på mig og lagde hovedet på sned i koncentration. Så sagde jeg "læg dig", mens jeg havde en fod lidt fremme foran mig (jeg har brugt foden som overgang fra at side til at stå, da det er svært at stå og guide hunde ned samtidig). Kræet prøvede lidt forskelligt, rejste sig, satte sig igen, stod på to ben osv., men det varede ikke mange sekunder, før lyset gik op for ham! Og han lagde sig ned! Kææææmpe ros og nus og kæl, hvorefter jeg gik ned i kælderen og fandt noglede tørrede tobisål - 3 stk.
Den første gang gik det ikke så godt. Jeg gik ham til at sætte sig og sagde så "læg dig", men hey, hov, der var noget lækkert der! Så han kom liiige lidt højt op at køre! Sagde wruf og stod op og gav pote og det hele, for til sidst endelig at smække forkroppen i gulvet fra siddende stilling = dæk, ros og ål, mums!
Den anden ål gjorde han det lidt bedre ved, men stadig ikke perfekt - der kom lige et par andre øvelser med i købet.
MEN!
Ved tredje ål lavede han et perfekt smæk-dæk fra siddende stilling! Stooooolt var jeg!
Og kunne mor her så dy sig for at prøve igen senere? Neeeej, selvfølgelig ikke! Han klarede det ikke helt lige så godt som ved den tredje ål - men heller ikke lige så dårligt som ved den første! Så tror at om et par dage eller tre, så sidder den fast og så kan jeg begynde at føre øvelsen udenfor husets fire vægge! ENDELIG!
Og PS. Så glæder vi os helt vildt til på søndag, for der skal vi nemlig til hunde-forum træf igen! Yehaa!
2 november
For at få en lille afveksling fra den nogenlunde sædvanlige hverdag herhjemme, besluttede jeg mig i lørdags for, at nu skulle jeg og Møffe i skoven for første gang! Alene sammen, forstås, for hundetræffet forrige søndag var jo også i en skov.
Men altså... Afsted det gik til Brøndbyskoven og så snart vi var kommet ind, lod jeg Møffe løs. Og gys og gru, kræet var pludselig ikke længere interesseret i foder?! Han, som plejer at være så madglad! Det viste sig så, at han åbenbart var blevet overrumplet mentalt, for efter vi havde stået et lille stykke tid, mens jeg roste ham, når han havde en godbid i munden og tyggede på den, var han pludselig good, plain old Møffe igen og totalt madfixeret. Dog var skoven alligevel noget mere interessant end parken, vi plejer at gå i, så han var lidt længere væk end han plejer, men hele tiden kontaktbar - det var jo bare perfekt, vores træning har båret frugt må man jo så konkluderer! Noget nyt jeg så lærte var, at ja... 'Man kan da godt lytte til mor, når der er en anden hund... Men hun kan altså heller ikke kræve mirakler! Har hun kaldt 3 gange og der ikke er sket noget seriøst, jamen så, goodbye du! Jeg prøver liiiige om jeg kan komme over til den der hund der!'
Heldigvis var hunden blevet væk for ham på det tidspunkt, så han opgav og jeg slap for det tilbagefald i træningen det havde givet, hvis han havde haft succes med at finde den!
Vi mødte den så igen kort tid efter, en lææækker grå schæfer. Og de legede da også lige kortvarigt. Desværre havde den dog et lidt overdrevet forsvar af sin ejer og kæppe :-( Så den markede overfor Møffe et par gange, inden jeg fik ham væk, enten fordi han var for "tæt" på dens kæp (wuaow, 3 meter) eller på dens ejer. Øvbøv altså!
Men så trissede vi hjemad.
Tidligere på samme tur, havde vi dog fundet en eng. Møffe var lidt forsinket, for der var liiige en ny duft, der skulle undersøges! Men så kom han også løbende over til mig, fik så øje på engen... Og så tog fanden ellers ved det lille kræ! Han spraang afsted ud over marken, over stok og sten for fulde gardiner løb han rundt i en stor ring og virkelig nød det! Jeg klods forsøgte at tage nogle billeder med mit kamera og da jeg endelig huskede på, at det havde været en bedre idé at filme det, var kræet næsten færdigt, så fik filmet 2 sekunder af det, hvorefter han står foran mig og ryster sig. Men fik filmet lidt bagefter af ham, hvor han trisser lidt rundt og spurter også lige en lille bitte smule på et tidspunkt. Derudover har jeg lagt et par billeder i galleriet!
25 oktober
SÅ har Møffe endelig været til sit første hunde-forum-træf! Lige her til morgen, vi kørte hjem 12:30 ca. Spørger du ham, svarer han nok, at det var bare for FEDT! Han storhyggede sig med at undersøge det nye fænomen - skovbund! Han har aldrig været i en skov før, så han sprang over væltede stammer, væltede ned i mudderpytter, for at springer op, når han fandt ud af, at det var vådt og så lande i tyndt og lækkert fugtigt mudder og få brune poter!
Da vi så kom ud på en eng, stoppede vi ved et bord med to bænke, hvor vi HF-mennesker slog os ned med kaffe, kage og sodavand, mens hundene tonsede rundt og legede og tiggede godbidder (og kage!). Møffe fik virkelig løbet igennem, der var fart på det lille kræ og han kunne blive ved!
Mor her kom til at glemme tiden midt i det hele, det var meningen, at vi kun skulle være der en times tid - men det blev altså til et par timer, hovsa. Det stakkels kræs batteri var fuldstændig udtømt. Da han blev sat ind i bilen, skulle han bare lige sikre sig, at jeg ikke forlod ham, da jeg gik over for at sige farvel og så lagde han sig ned og sov hele vejen hjem (20min.), dajeg havde sat mig ind. Vel hjemme trissede vi i astadigt tempo om i baghaven og efter at have fyldt den tørre mave med vand, faldt ham ombak og har sovet nærmest konstant siden med små afbrydelser: Han skulle ud og tisse, og så skulle der da lige graves demonstrativt i gulvtæppet - møghund! Så kom min søster, der blev kun hilst kortvarigt, han lagde sig ned 1 minut efter at hun havde sagt hej. Og sov under hele hendes besøg. Her til aften har han så lige besluttet sig for, at nu havde han da fået lidt mere energi og i stedet for at være hensigtmæssig, jamen, så begyndte han da at grave i (det rent faktiske nyindkøbte) gulvtæppe. Vi købte det lige i går, fordi det ikke gik med Møffe og parkétgulv længere - han var begyndt at glide på det, og det er jo hverken godt eller sundt for de der knogler og led. Men han faldt heldigvis til ro igen og sover sødt nu.
Det er Møffe neders til højre, med den hvide halespids ;-)
13 oktober
Møffe har været i bad idag. Det var en våd fornøjelse for os begge to. Vi har nemlig fået ny shampo og balsam, da jeg ikke syntes den gamle var heeelt tilfredsstillende - at det så måske skyldes, at jeg ikke fik skyldet det ordentligt ud ved jeg ikke, men jeg tror det måske. Han havde skæl/tør hud og kløede sig meget.
Han blev vådgjort og han blev smurt ind og skyllet og smurt ind igen. Alt sammen under højlydte protester (piven) fra Møffes, men der er bare ingen kære mor her. Har forsøgt på den "bløde" måde med godbidder, men vandet er altså lidt for dumt, så nu gider han ikke det mere. Da jeg så skulle have den nye balsam ud af hans peæs - noooj, det tog tid! Den var altså bare svær at skylde ud! Men det lykkedes til sidst og Møffe var lykkelig, da han slap ud af badeværelset, hehe. Og sikke et flip han lagde for dagen! Gøen og hoppen og løben og gå mellem benene - der var ikke megen ro over ham! Han kom så ud i haven for at tisse - det glemte han næsten helt, fordi han skulle gå gø-amok på tulipantræet, på fars gamle sandal, som han har fået, på mig osv. Fat i skoen, knurre, grumle, hoppe, springe og jajada, der var ikke det, det kræ ikke gjorde - udover ting, som han ikke måtte! Og det kan man vel i og for sig sige, at var rigtig godt! Ok, skal sige, at han prøvede at tage fat i den sok, jeg skulle have på, men ellers var han nu bare sød og sjov!
Da han kom indenfor igen gik han fuldstændig død og har nærmest sovet lige siden - hvis man ser bort fra, at vi forsøgte at træne lidt "fremad" og "stop". Og nu ligger han ved mine fødder og sover igen.
Og så må da lige nævnes, at hans pels er blevet rigtig, dejlig lækker og skinnende efter den nye shampoo og balsam!
12 oktober
I lørdags var en hård dag for Møffe! Men han klarede det bare til UG og kryds og slange!
Først og fremmest skulle vi til træning ved Karen Frost, Basishold hos Hund og Træning. Jeg synes gennemgående han var rigtig dygtig, taget i betragtning af, at han blot er en lille hvalp på 5 måneder, der træner mellem voksne hunde!
Først skulle vi træne kontakt - det gik godt, selvom hans fokus ikke var der 100%, men kun 90-95%. Det blev bedre og bedre, for tilsidst at gå tabt - men vi havde heller ikke fået vores fulde nattesøvn, vi er nemlig begge to B-menneske/-hund! Derefter skulle vi træne fod-target. Der havde jeg lige en lille papplade. Vi har trænet det lidt før, men det er lang tid siden! Men han kunne huske det, den bette mand! Poten blev sat på, klik og godbid. Poten blev siddende, klik og godbid. Da jeg ville prøve at få begge poter på gik det dog knap så godt. Tror måske jeg skal have en større papplade, så han lettere får succes med det! Men han kunne både gå direkte tilbage efter at have hentet kastet godbid og bakke tilbage og alt muligt! Men den var altså både våd og slidt og lidt umedgørlig og så fik dåhmme mor her, næsten lært ham at skubbe til den i stedet..
Så skulle vi prøve at træne "twist", også kaldet danse - hvor hunden drejer rundt om sig selv. Vi har før trænet ryste på hovedet, så tænkte at jeg ville prøve at shape det - det gik nogenlunde, han nåede da at fatte, at han også skulle vende forkroppen (lidt)!
Til sidst skulle vi træne "plads" - hvilket gik rigtig godt, selvom vi ikke har trænet det i lang tid! Møffe har dog stadig den lille, skøre vane, at han sætter sig så eftertrykkelig ned, at forbenene flyver op og tiltider falder ud til siden, så han sidder skævt, hehe. Men ellers var han bare god! Vi skulle træne at sætte sig på venstre side, hvor vi starter med at gå baglæns, mens vi har kontakt og så går et skridt til højre og så frem - og vupti, hunden er, hvor hunden skal være og skal så bare sætter sig ned. Møffe kunne uden tvivl huske det!
Hjem kom vi fra træning og så skulle han lige børstes igennem, inden han fik ro. Og så sov han helt fra kl. 11:30 til 17:00 (med afbrydelser dog, fordi vi gjorde klar til gæster og fødselsdag). Gæsterne kom og han var bare SÅ dygtig! Han faldt selv til ro, straks han havde hilst, det var først da lille Felix kom, at han ikke kunne styre sig - sådan en lille nipsting er jo sjov at lege med! Dårlig vane fra den anden side af familien, hvor han har lært, at små børn, de er sjove (de løber og skriger jo). Men han fattede lynhurtigt, at man skulle være rolig og blid ved Felix! Han fik dog sele på (og line, sidstnævnte dog kun ganske kortvarigt), for han er jo altså kun en lille hvalp på 5 måneder. Han gik over til Felix nogle gange i løbet af aftenen, men der var ikke det store tjuhej, og han forlod ham hurtigt igen - han skulle bare lige snuse og give et lille kys. Et par gange var han dog lidt mere i humør til samværd med lille Felix og så satte han sig ned - og lagde sig så ned. Og så blev Felix modig og kunne kravle hen og med hovedet over Møffe sige "bruuuuuh" og laver hurtige bevægelser - Møffe lå bare ned og var så dygtig! På et tidspunkt mens Møffe lå ned og blundede, kom Felix og hans far over til ham og Felix blev sat ved siden af Møffe - og så gav Møffe ham pote, mens han lå ned og strakte hals, for at slikke ham lidt! Felix så ud til at synes, at det var mægtig hyggeligt.
Til sidst gik jeg dog op på mit værelse med Møffe og den ældste dreng og gamede PS2, mens Møffe fik sig en velfortjent ordentlig lur, som ikke rigtig blev afbrudt. Men altså, han var bare så god, jeg var virkelig glad og stolt og imponeret over mit lille Møffe-dyr
6 oktober
MØGHUND! Og jeg mener vitterligt MØGHUND!
Møffe bliver tydeligvis ældre og ældre. Han har opdaget en ny verden på det sidste, der hedder snusen til andre hunde... Og den er godt nok spændende.. Men det er nu ikke det værste, det skal begrænses, men det er ikke det værste!
Kræet har fået selektiv hørelse! Vi var nede i parken her til morgen, hvor han var ganske eksemplarisk, en dygtiii' lille vuffeli-vov, kom når mor kaldte og det hele. Så kom vi til aftenturen.. Og dælme om kræet ikke havde vendt på en 25øre! Vi mødte Valentin Samojede og der var kæmpe gensynsglæde fra begge parter. Og Møffe kom løs, han plejede jo at være så dygtiii'. Men det var dælme godt, at Valentin reagerede på indkald, ellers havde det set rigtig sjovt ud, når de to kræ løb ind på fodboldbanen, hvor fodboldspillerne var i fuld gang! Og selv da Valentin løb tilbage, forblev Møffe derovre lidt og vurderede situationen. "Mor kalder, bold ser sjov ud.. Hov, hvor blev Valentin af?! Nååh, dængsen løb tilbage - så løber jeg da også tilbage nå nu mor kalder... Men bare for at være på tværs, løber jeg over til Valentins mor istedet!"
Så var der en mand, der dyrkede én eller anden form for kampsport vil jeg tro (han sparkede i hvert fald ud i luften, både med benene på jorden og med dem i luften). Og gud ve' om ikke han var mere end sjov at spænde over til og snuse hej til... Og derefter over til han ting... Neeei, jeg følte mig dummere end dum! Og så fulgte Valentin selvfølgelig efter, da jeg løb over for at hente Møffe - ja, så måtte jeg jo tage fat i begge hunde og guide dem på rette vej! Så mødte vi søde Emma, liv og glade dage, jubii! Og så så de jo sørme Sigurd Tibbe! Fuld fart derovre, men alle vente om, da far eller mor kaldte.. Undtagen Møffe, der lige så sit snit til lidt leg med Sigurd, som ikke var ude og gå med mor og far i dag, men derimod børnene.. Så han skulle ikke over og lege. Mig over og hente det pokkers kræ! Der skete heldigvis ikke flere unoder denne dag, men jeg var også på vagt... Og da vi forlod hundeflokken kom kræet i snor - jeg skulle ikke risikere mere!
MØGHUND!
Men jeg elsker ham da heldigvis stadigvæk! :-)
PS. Så målte vi ham faktisk idag, nu hvor vi har glemt det de sidste par uger - kræet er fandme 62,5cm høj!
1 oktober
Så er Møffe fyldt 21 uger, vi har haft ham i 3 måneder i morgen og på næste onsdag fylder han 5 måneder - tiden går dælme stærkt! Og det er ikke kun på tiden, vi kan se, at vi har haft ham i nogen tid... Næææh nej, både fysisk og psykisk også.. Han er gået fra en lille bette hvaps på 8,5kg, som man med lethed kunne have i sine arme og putte med (hvis man altså ikke havde noget imod at blive bidt i), til en omtrent 60cm høj, ung fyr på medens næsten 27kg! Og jajada, han bliver også mere og mere (voksen?). For netop dagen i dag har kræet lettet ben(!) for første gang! På vej ud til bilen, efter han var blevet vejet hos dyrlægen, tog vi lige et pit-stop på græsplænen. Og minsandten, om ikke barnet besluttede, at nu skulle det være! Ned i hvalpe-tisse-stilling, men hov, med det ene ben løftet!
Det var dog en skræmmende oplevelse åbenbart, for han har ikke gjort det siden.
Ellers har han vist ikke ændret sig så meget mentalt, haha. Lige pludselig er jeg dog begyndt at grue for den kommende teenagetid......
26 september
Først mig, så Møffe... Jeg blev rask efter den omgang jeg havde sidste weekend - men lige som jeg blev rask, blev det Møffes tur til opkast og diarré - dyrlægen siger godt nok at det ikke smitter mellem mennesker og hund, men det lignede godt nok umiskendelig det samme, som jeg og mor fejlede! Men hvad ved jeg om det.
Møffe lå fuldstændig udsplattet hele dagen i mandags, han orkede absolut intet. Han forsøgte flere gange at kaste op - men når det endelig kom op, slugte det skøre kræ det igen...
Vi var forbi dyrlægen, som gav nogen Canicur og antibiotika-piller med. Sidstnævnte nok det eneste Møffe ikke kan lide - men det er så modbevist nu! Han skal bare have en kvart af gangen, så ryger det ned - dog ligner han ikke én, der nyder det!
I dag har han det heldigvis helt godt igen, er frisk og frejdigt - det var han sådan set ganske hurtigt, dagen efter var der ikke meget sygdom til, og dagen efter igen var han helt frisk! Dejligt, at få sin frække ballade-mager tilbage!
I dag var vi så til træning for første gang hos Hund og Træning. Det startede jo egentlig sidste lørdag, men der var jeg så dum at lægge mig syg jo.. Og i dag var jeg så så genial at komme en halv time for sent! Hvilket levnede en halv times træning til mig og kræet, øvøvøv! Men det var så bl.a. også fordi vores navigator var sat til "gå" i stedet for "bil", så den gav en helt forkert rute - og jeg kunne ikke finde ud af at indstille den, grrr! Så jeg tog motorvejen ud til Høje Taastrup, hvorfra jeg så satte navigatoren til... Og den fik mig da også derhenad - men ikke til det helt rigtige sted, den førte mig nemlig hen til en vej, der absolut IKKE var den vej, jeg skulle være på! Men jeg fandt heldigvis træningspladsen alligevel. Fik dog ikke voldsomt meget ud af det, vi nåede jo ikke rigtig noget på så kort tid..
Så næste gang håber jeg altså virkelig, at jeg kommer til tiden! Så jeg også kan nå at få noget ud af træningen..!
20 september
Puha og æv bæv...
Lagde mig syg igår, med opkast til den store guldmedalje og fuldstændig dvask og sløv... Smittede selvfølgelig oven i købet min mor, så vi var et yndigt par... Heldigvis gik farmand fri, så han passede på hele familien! Sørgede for mad til os alle sammen (som hverken mor eller jeg spiste), skiftede min sommerdyne ud med vinterdyne (det er jo blevet koldt, brrrr!) og gik tur med Møffe-dyret. Og han var godt nok forvirret over det, gøede af mig, når jeg skulle af med noget... Og var forvirret over, at jeg bare lå på sofaen, fuldstændig død nærmest. Stakkels, bette kræ...!
Idag gik heldigvis meget bedre! Ingen opkast, selvom det var tæt på og sov hele natten. Og i morges var da bare det bedste! Vågnede omtrent kl. 7 og Møffe registrerede det, hvorefter han kom op i sengen til mig og puttede et helt kvarter! Han, som ikke plejer at orke sengen mere end et par minutter ad gangen, max.! Og det var endda tydeligt, at han syntes det var varmt, for han pustede og stønnede. Og så havde han enormt svært med at finde en ordentlig liggestilling, og da han endelig fandt den, var den tilgengæld vildt ubehagelig for mig - han lå med brystkassen på min hals og hoved! Godt han ikke vejede 60kg endnu! Det hele endte dog med, at stakkels Møffe satte sig på kanten af sengen - og gled ned, så han ramte mit bord, med orkidéer på - hvoraf to af dem væltede ned. Så han fik sig en ordenligt forskrækkelse!
Men hvor var han altså bare sød og dejlig! Skal ikke kunne sige, om han kunne mærke, jeg stadig ikke havde det særlig godt, men det bilder jeg i hvert fald mig selv ind!
14 september
Så er det ikke mere end et par timer siden, at Møffe bedste ven, Samson, tog hjem efter playdate. Hold da ferie, hvor de hyggede sig de to! De kunne uden tvivl huske hinanden, og Samson var da heller ikke i tvivl om, hvor han var - han hoppede ud af bilen og styrede direkte op ad havegangen og om til havelågen til baghaven - han havde ikke engang tid til at hilse på mig, haha. Ind kom han og de to spændede rundt for fulde gardiner, hvorefter legen skiftede karakter - fra jagt til brydeleg. Og jeg fik et chok! Hvor er min lille Møffe blevet af?! Han er jo højere end Samson Samojede nu! Dog stadig lidt lettere, han mangler lige noget kropsdybde.
Og Samson gjorde sig som læremester i dag. Nu skulle Møffe nemlig lære en ny leg - nemlig "jagt min fluesmækker!" Og han prøvede og forsøgte, gik i playbow, løb drillende rundt om Møffe og proppede ansigt og fluesmækker op i fjæset på det lille kræ. Og i det hele taget syntes han vidst, at Møffe var noget tungnem.. Men det lykkedes! Møffe fangede princippet og pludselig var der knagenmig fart på de små poter! Han spææændte efter Samson og fik rent faktisk også kapret fluesmækkeren et par gange eller tre fra Samson! Problemet var så, at huske at holde ordentligt fast - for så skulle han da lige gøre Samson opmærksom på, at HA! Nu har jeg fluesmækkeren! Nener-nener-nener! Og SÅ kommer Samson jo selvfølgelig spændende - og Møffe løber - og glemmer fluesmækkeren, skøre kræ, da.
Jojo, det var vidst en herlig aften for de to - Møffe er fuldstændig gået til sov-strup nu, han har sovet dybt lige siden Samson og Samson-mor tog hjem - og jeg tør næsten vædde på, at Samson også sover godt i nat!
Friends in action! Eller - fredsommeligt ser det ud, men Møffe prøver faktisk at stjæle fluesmækkeren!
Men ellers har dagen idag faktisk været ganske rolig! Møffe har fortsat været en lettere sløv hvalp i dag efter i går - der var vi nemlig til Hundens Dag i Tivoli, her i København! Det var super hyggeligt, omend lidt trist, at det kun var mig og Møffe - jeg havde nemlig en aftale med nogen fra sidste år, om at vi skulle mødes igen. Men tingene går jo ikke altid som planlagt, for den enes vedkommende, var den store hvalp lige kommet i løbetid, for den andens vedkommende, var det arbejdet der kaldte - øv altså!
Men så trissede jeg og Møffe bare rundt for os selv - og det hyggede vi også ganske fint med. Han tog det hele i stiv pote, der var ikke noget, der slog ham ud. Hverken sure hunde (hmm, hvad har de lige gang i? Ej, det kan de da altså ikke mene.. Underlige kræ!), løbende og skrigende unger (ok, de kunne måske leges med, så han sprang ud i linen en enkelt gang), skrigende mennesker i forlystelser eller den underlige rumlen fra rutchebaner. Vi var faktisk derinde meget længere end planlagt, vi ankom kl. kvart over 11, og tog først hjem lidt over 2 - så vi nåede lige at se raceparaden, hvor Møffe var mindst lige så interessant for dem der gik paraden, som tilskuerne var interesseret i paraden - han gik nemlig død! Vi var på vej hjem, men så begydte paraden og vi blev fanget. Det øjeblik udnyttede Møffe i bedste dovne berner-stil til at tage sig en lur. Da berner-folkene gik forbi, gloede de ind og sp