Om Møffes Familie
Mit navn er Rikke Marstrup Mollerup og jeg er den lykkelige ejer af Møffe. Jeg havde ønsket mig en hund i flere år, men da jeg ikke var flyttet hjemme fra mine forældre - hvilket jeg stadig ikke er - skulle der ligesom være tre om den beslutning og ikke kun én. Det lykkedes mig heldigvis at få dem overbevist om, at jeg godt kunne tage ansvar for en hund, hvorfor Møffe flyttede ind i 2009 - og aldrig har jeg gjort noget, der var bedre end det!
Jeg blev født på Herlev hospital i 1989 og har hele mit liv boet i Rødovre. Vi har en herlig beliggenhed, med sø og park inden for ganske få hundrede meter. Jeg har i dag bestået studentereksamen, men desværre ingen videregående uddannelse endnu, da jeg stadig ikke har besluttet mig for, hvor jeg hører til. I skrivende stund (d. 23-10-2011) er jeg ansat som vikar hos vuggestuen Erle-Perlen på ubestemt tid, et job jeg ganske enkelt finder vidunderligt berigende! Inden dette var jeg praktikant på Sallingvej Dyreklinik i ½ år.
Jeg bruger en stor del af min fritid sammen med Møffe, selvsagt. Men derudover har jeg også en stor interesse for faglitteratur om hundeadfærd, -indlæringspsykologi og ja, i det hele taget det meste om hunde, hvorfor min bogreol er fyldt op med hundebøger - foruden en hel del fantasy.
Bøger er og forbliver én af mine store passioner. Jeg begår mig i mild grad også med selv at forsøge at støbe noget fantasy sammen, men det går sjældent helt så snildt, som jeg synes det burde - så det foregår udelukkende på hyggeplan.
Jeg og Møffe deler til stadighed bopæl med mine forældre, Ea og Bendt. De er begge en vigtig del af Møffes hverdag, da han er meget knyttet til dem. Ea er den evige borddame for Møffe, det er hende han sidder ved, når vi spiser morgenmad, frokost, aftensmad - you name it. Det er nemlig der, der altid er noget, der falder af - hvis bare man sender de der søøøde dådyr-øjne, sætter hovedet lidt på sned og dutter lidt på armen :-) Og... Bingo!
Bendt er Møffes store legekammerat. Der foregår ikke meget seriøst med ham, kun tant og fjas - og så engang imellem en grænse, der bliver trukket. Typisk i forbindelse med mad, hvor han absolut ikke stoler på det lille madøre, hæhæ. Det er altid far-Bendt, der er først om at gøre Møffe opmærksom på, at han nærmer sig grænsen for hvor mange centimeter snuden må være fra maden :-)
Jeg blev født på Herlev hospital i 1989 og har hele mit liv boet i Rødovre. Vi har en herlig beliggenhed, med sø og park inden for ganske få hundrede meter. Jeg har i dag bestået studentereksamen, men desværre ingen videregående uddannelse endnu, da jeg stadig ikke har besluttet mig for, hvor jeg hører til. I skrivende stund (d. 23-10-2011) er jeg ansat som vikar hos vuggestuen Erle-Perlen på ubestemt tid, et job jeg ganske enkelt finder vidunderligt berigende! Inden dette var jeg praktikant på Sallingvej Dyreklinik i ½ år.
Jeg bruger en stor del af min fritid sammen med Møffe, selvsagt. Men derudover har jeg også en stor interesse for faglitteratur om hundeadfærd, -indlæringspsykologi og ja, i det hele taget det meste om hunde, hvorfor min bogreol er fyldt op med hundebøger - foruden en hel del fantasy.
Bøger er og forbliver én af mine store passioner. Jeg begår mig i mild grad også med selv at forsøge at støbe noget fantasy sammen, men det går sjældent helt så snildt, som jeg synes det burde - så det foregår udelukkende på hyggeplan.
Jeg og Møffe deler til stadighed bopæl med mine forældre, Ea og Bendt. De er begge en vigtig del af Møffes hverdag, da han er meget knyttet til dem. Ea er den evige borddame for Møffe, det er hende han sidder ved, når vi spiser morgenmad, frokost, aftensmad - you name it. Det er nemlig der, der altid er noget, der falder af - hvis bare man sender de der søøøde dådyr-øjne, sætter hovedet lidt på sned og dutter lidt på armen :-) Og... Bingo!
Bendt er Møffes store legekammerat. Der foregår ikke meget seriøst med ham, kun tant og fjas - og så engang imellem en grænse, der bliver trukket. Typisk i forbindelse med mad, hvor han absolut ikke stoler på det lille madøre, hæhæ. Det er altid far-Bendt, der er først om at gøre Møffe opmærksom på, at han nærmer sig grænsen for hvor mange centimeter snuden må være fra maden :-)
