Siden Sidst 2010
Hjem NYT Siden Sidst 2009Copyright © Rikke Marstrup Mollerup 2010
30 december
Ahhh, ny computer! Den gamle var godt nok ved at drive mig til vanvid, men ok, den var også 7 år gammel, det må da siges at være en flot alder og så stadig virker, men bare være bagud på hardware (som i RAM) :o)
Havde så regnet med, at når den nye først var fit for fight og oppe og køre, så ville ALT gå meget lettere! Og jamen, det er da også rigtig nok - næsten! Med én lille undtagelse, som tilgengæld også nok skal blive ret irriterende ;o) Nemlig mit hjemmesideprogram... Det dutter ikke til Windows 7! Så midt inde i min splinternye supercomputer med nyeste Windows og det hele, installerer min far.... Windows 98!
Puha, den virker jo næsten helt støvet af at få sådan noget bygget ind ;o) Ej, spøg til side, men lidt omstændigt er det nu, at man skal åbne en helt ny windows op, når man skal redigere hjemmeside... Må prøve at undersøge markedet for noget nyere hjemmeside-halløj tænker jeg? Hmmm....
Nå, nok om min nyeste, dejligste og hurtigste computer!
Jeg har nemlig fået uploadet video af Møffe på youtube - og han trækker jo sørme så! Han hjælper nemlig far og mig med at rydde sne, den dygtige dreng ;o) Eller hjælper og hjælper... Med den smule sne, der er plads til i den slæde, så er det vist mere til besvær end gavn - men træning og træning og lige pludselig, så har vi både rigtig sele og større slæde og SÅ kan hjælpen mærkes :o) Men den lille slæde er meget passende, når nu selen er helt forkert - der er nemlig ikke rigtig plads til noget sne, så han trækker nærmest ingenting ;o)
Uha og så er det årets sidste dag i morgen! Og der får jeg nok ikke opdateret herinde (så skal der da i hvert fald ske noget helt ekstraordinært!), så næste nyheder bliver i 2011 og dermed bliver denne side arkiv :o) Så håber jeg, at jeg får opdateret linksene ordentligt på de forskellige side - det er i hvert fald en god anledning til det!
Og hjerteligt glædeligt nytår fra alle os til alle jer!
26 december
Jamen, så nåede man da næsten lige at sætte himmel og hav i bevægelse! For det er gået helt upåagtet forbi min næse, at Møffes dejlige mor, Rioja, har været stukket af fra sit nye hjem! Jeg smuttede så på facebook i dag for første gang siden en god tid før jul og så efterlysning på efterlysning efter dejlige Rioja og straks satte jeg den selvfølgelig også på min facebookside og på hunde-forum og skal så til at sætte den ind på hjemmesiden her også, da... Jeg opdager, at hun heldigvis blev fundet i går :o)
Så den juletragedie endte heldigvis lykkeligt :o)
Herhjemme har hormonerne tilgengæld invaderet os og vi har ikke længere et styks super dejlig vuf... Nej, han er sq blevet byttet ud med hormon-dyret fra helvede! ;o)
Jeg har jo allerede nævnt flere af Møffes små påfund, som forelskelse til højre og venstre, manglende indkald og rastløshed - men ja, det bliver kun værre og værre herhjemme :o)
Nu har han også glemt, hvordan man går pænt! Han går rundt i sin egen verden af selvynk, så hver gang han trækker og jeg derfor stopper, kigger han meeeeeget lidende tilbage på mig, mens han siger "piv, ynk, åh, piv, moar, kan du ikke se jeg lider?". Og jamen, det gør han da også... Men det går bare ikke, han må jo lære livets hårde odds, at selvom man er sprængfyldt med hormoner, betyder det altså ikke, at man kan komme afsted med at skabe sig åndssvag ;o) Og oven i hatten med den glemte gå-pænt-træning, så har vi også fået et kæææmpe tilbagefald i vores ignorér andre hunde... Og det sker altså bare fra dag til dag det her, det er helt vildt! Nu kan han ikke længere se en hund på100-150meters afstand, uden han åååh så meget ikke kan tænke på andet end den! Før kunne vi gå forbi de fleste på 10-25meters afstand uden egentlige problemer, hvis han var i line (ikke i løs tilstand, hehe)
Men, det her er langt fra det værste - det værste må siges at være hans rastløshed, når den slår ned! Jeg gik en tur med ham kl. 14 i går eftermiddags, en time gik vi. Og det plejer nu fint at kunne få Møffe til at slappe af, men nix, ikke i går! Han smuttede rundt og lagde sig kun ned ind i mellem i ganske få minutter af gangen, for så at rejse sig igen. Frem og tilbage mellem nussehænder gik det og så over til stuedøren og ud og så tilbage til hænderne igen, over og hente trækketovet, rusk, knur, gø af menneskene med det i munden osv.
Endelig var det tid til julegaver (vi holdt først jul hjemme i går) og Møffe fik sig et pivedyr og et røget kødben omkring kl. 9 om aftenen. Så havde vi da ro så længe! Til sidst tog jeg dog disse ting fra ham og, endelig, kl. 23 lagde han sig til at sove - men først efter at jeg foreslog ham det, han tænkte ikke selv på at lægge sig ned!
Og efter sådan en dag skulle man mene, at kræet burde være totalt udkørt, men nej. Jeg gik i seng og Møffe kom med op på værelset som sædvanlig og han følger den normale rutine. Op i sengen og putte med mor i et par minutter og så ned fra sengen og over til døren og sove. Der plejer han så at blive hele natten - bare ikke denne nat.
Han sprang op og ned fra sengen hvert femte eller tiende minut vil jeg tro og det ville bare IKKE stoppe. Efter flere timer med denne galskab og uden succes med at placere et korrekt timet nej, så kræet forstod det, huskede jeg omsider på, at jeg jo sover i en sovesofa...! Så den blev slået op, så sæddet stod i vejret og agerede mur mellem Møffe og mig, mens jeg selv sov på ryglænet og SÅ fik jeg endelig fred til at sove! :o) Til gengæld var jeg totalt bombet i morges oven på natten og derfor ikke frisk nok til, at jeg synes jeg kunne tillade mig at komme med til julefrokost.... Øv øv øv! Og hvad har kræet ikke gjort andet end hele dagen i dag? AT SOVE! Så kan man altså godt blive så'n lidt livstræt, hehe ;o)
Men ellers er han jo heldigvis stadig dejlig størstedelen af tiden! Og så må man bare forsøge at tage teenagenykkerne oppe fra og nedefter og trøste sig med, at det går over om nogle måneder ;o)
19 december - senere
Møffe var vidst tæt på at flytte hjemmefra i dag! Eller også ville han have grebet telefonen og ringet meget bekymret til den lukkede, om tre mennesker, der havde mistet forstanden og vist skulle i behandling...!
Det startede med, at jeg greb støvsugeren og vaskede gulv i stuen. Ok, det går nok, det er herren jo vandt til...
Men da jeg så gik udenfor og hentede en stor, stor og grøn tingest op fra kælderhalsen, begyndte han vist at overveje om min sanitet var helt i orden...! Jeg satte den grønne tingest ind i stuen og Møffe havde vist efterhånden identificeret den store og noget skræmmende ting som et grantræ! Vi fik tjekket træets højde og så blev det sørme lagt ned igen og fyldte nærmest HELE stuedøren! Og så begyndte jeg sørme at save i det - mærkeligt altså!
Og så gik vi mennesker vist altså helt fra forstanden! Træet blev hevet indenfor igen og slæbt ned i kælderen, hvor far fandt den elektriske sav frem og begyndte at LARME(!). Og alt imens gik mor-Rikke og mor-Ea rundt i stuen og fjernede ting fra marmorbordet, flyttede længestolen, flyttede marmorbordet, fjerne gulvtæppet, støvsuge (igen!), for så at sætte marmorbord og lænestol tilbage på plads... Møffe så ret så bekymret ud under hele dette foretagende! Og var MEGET tilfreds, da jeg omsider satte mig i lænestolen og han så kunne sætte sig ved mig og blive nusset, mens verden faldt tilbage på plads... Men SÅ blev det der store grønne (altså, grantræet), sørme hevet op igen og sat i stuen! Jamen, oh Jerimas! Hvad går der dog af de mennesker?
Han acceptede dog heldigvis træet, da det var sat op, selvom han vist mener, at der skal være en skrue seriøst løs for, at man kan se fornuften i at bringe det indenfor! Og heldigvis har han heller ikke fået den fixe idé, at der skal lettes ben op ad det (i hvert fad ikke endnu, 7-9-13!).
Jeg fik ham endda lige til at posere lidt foran det - selvom, der ikke er meget poseren over ham, men derimod mere noget, jaja, mor, giv mig nu bare den der godbid, ikk'...?
(jeg håber, at billedet kan ses - har hevet det over fra et forum, det plejer at gå snilt, men her kan intet ses)
Og så må jeg da også lige vise dette fine billede, som jeg fik taget af ham i går - han stod lige stille og så hørte han mor-ea ovre ved stuedøren - så måtte man jo lige holde øje med hende, ikk'?
19 december
Oven på i går, var Møffe stadig nervøs ved slæden i dag. Jeg bandt noget ekstra snor på, så den kunne køre et par meter bag os og så sørgede jeg bare for masser og masser af godbidder. Efter et stykke tid satte jeg ham af og så kørte jeg den rundt om ham flere gange, med en lind strøm af godbidder - tilsidst accepterede han faktisk, at jeg lod den køre over hans poter (der er så let, så han kunne knap nok mærke det) og så tænkte jeg, at det må være succes nok, så nu b lev den bundet til selen og så sørgede jeg for max glad stemme og masser af guffer - så klarede han det også bare rigtig godt herfra :o)
Vi holdt det selvfølgelig i haven og han havde linen på, så han ikke kunne lave samme nummer om fra i går! Og vi gik rundt og rundt og rundt og han fik masser og masser af guffer :o) Han kiggede stadig skeptisk tilbage på slæden nu og da, men formåede ellers at ignorere den og bare synes, det var skide skægt :o) Så forhåbentligt er der snart ikke noget problem!
Så her håber vi på, at sneen forbliver, så vi kan fortsætte med at træne :o)
(det er nu også så dejligt,, at det, takket være sneen, er lyst på alle tider af døgnet nu!)
18 december
Æv også da!
Forsøgte at træne lidt det der træk-halløj, med en tudsegammel slæde vi har, fra dengang jeg var lille :o) Den er jo heldigvis så let, at Møffe knap nok kan mærke dens vægt og selens opbygning heller ikke har betydning for det!
Vi trænede lidt inden vi gik tur i eftermiddags og det gik bare SÅ godt. Jeg startede med bare at lade den køre efter mig, mens Møffe bare var i line ved mig. Han tog det i stiv arm, men vi har jo også trænet lidt med flasker før i tiden, endda hvor de også nåede at være bundet til ham - også derfor, jeg turde prøve med slæden allerede. Så jeg besluttede mig for, at binde den fast til selen og det var da lidt mærkeligt, syntes Møffe først, men efterhånden kom han efter det :o) Og det gik rigtig rigtig fint! Så længe slæden kørte over sne var der intet, men de steder, hvor der var lidt halv-ryddet, der blev han noget skeptisk, men var lynhurtigt under kontrol igen - og eftersom det gav godbidder, så var det hurtigt et overstået kapitel!
Så vi sluttede af med vaskeægte succes og slæden blev pakket væk, så jeg kunne komme ud og gå tur med min lille lømmel, der er så lydig så lydig, at man skulle tro han var LP elite champion - lige indtil hjernen siger "CUT!" :-/ Er SÅ glad for min langline for tiden!
Nå, men da jeg kom hjem, besluttede jeg mig for at tage slæden frem igen, det gik jo så godt før :o) Vi gik om i baghaven og jeg bandt slæden fast i Møffes sele - men noget gik fuldstændig galt her! Enten var linen ikke lang nok, så hans bagpoter ramte slæden eller også var der mørket, der gjorde udslaget - i hvert fald blev Møffe så pisse hamrende angst som han aldrig før har været i sit liv :o( Han spurtede rundt i haven, fuldstændig panisk over den slæde, der fulgte efter ham og det var først, da han fik spærret sig selv inde, at jeg kunne stoppe ham. Kæft, hvor blev han bange! :o( Herefter forsøgte jeg at træne lidt på, at slæden da er det sjoveste i verden, men så snart jeg skubbede til den, sprang han ½ meter tilbage... Øv øv øv øv øv! Så vi blev da godt nok lige sat gevaldigt tilbage i træningen der! Men nu må vi se i morgen i dagslys, om slæden er lige så farlig der, som når det er mørkt...!
Herefter var Møffe så også godt træt og blev efterladt mutters alene, mens vi andre tog hjem til min søsters og holdt noget forjul, da vi ikke kommer til at være sammen juleaften. Rigtig super hyggeligt og efter seks timer, blev Møffe hentet, da det værste hurlumhej var overstået. Nu var han tilgengæld også frisk og veludhvilet og ALT skulle jo undersøges og katten skulle hilses på, yaaay, det var fedt! Så det syntes han vist var meget hyggeligt, der faldt vist også lige en æbleskive af til ham (ups).
Nu er vi jo så også begge to trætte, så tror vi vil daffe i seng og håbe at morgendagen bringer lidt bedre held til projekt træk-hund ;o)
17 december
Møffe er da vidst nok gået hen og blevet en teenager, og det MEGET pludselig, jeg vil faktisk kalde for kommet som et lyn fra en klar himmel!
Det startede i mandags. Han forelsker sig hovedkulds i de fleste tøser nu, for iiih, de er jo altså bare SÅÅåååå lækre og man kan slet ikke lade dem i fred, når man først har snust, så man er ved både at brække arme og ben på sin mor, fordi hun forsøger at holde en tilbage på det isglatte terræn - og glemme tøserne, når de går deres vej og man ikke længere kan se dem? Nix! Man bliver skam ved med at pive sørgmodigt efter dem, for de er da åh så nød til at komme tilbage!
Når de så endelig er glemt, så er han da heldigvis gode gamle Møffe igen - lige bortset fra, når vi kommer hjem! Gal, han er rastløs for tiden, han kan slet ikke finde ro. I går lykkedes det til sidst at få ham gearet ned ved at ignorere ham, den gik ikke i dag. Efter at have gået hele vejen op til dyrlægen (4km), været ind e ved dyrlægen og så blive kørt hjem af far, var man da stadig frisk, totalt! Skulle man blive træt af det? Nej da...! Ehm, der er så bare det, at sådan en tur plejer nærmest at kvæste ham totalt, så han ligger og snorker de næste timer meget langt væk :o)
Og når man nu er SÅ frisk, så valfarter man fra mor-Rikke, til far, til mor-Ea, til far, til mor-Rikke, til mor-Ea, til mor-Rikke til far osv. osv. osv. Og enten kommer man over og giver et dask med poten, for NU skal man altså nusses og det skal være LIGE nu. Eller også har man taget trækketovet i munden og midt under TV-avisen giver man sig til at gø og knurre og springe rundt for at fange vores opmærksomhed, så vi kan få leget en ordentligt omgang trækkeleg :o) Og hvis det ikke er noget af dette, jamen, så går man over og banker på stuedøren, bliver lukket ud, er ude i et par minutter og vil så ind igen.
Rastløs? Neeej da, overhovedet ikke! :o)
For første gang i LANGE tide så jeg mig nødsaget til at give ham halsbånd på og tvinge ham til ro - og så gik der da også kun 3 sekunder, så faldt han ombak - og SOV!
Nåja, og så var vi jo hos dyrlægen, som jeg nævnte! Kræet blev vejet, han er nede på sølle 50kg ifølge deres vægt (men den er jo uenig med Kbh.s Dyrehospitals, som viser et par kilogram mere - så nu har han ikke længere hele 4kg. lettere end før operationen, nu er det kun 2kg.), så han er jo blevet en bette lille fyr, lillemanden.
Og grunden til at vi var hos dyrlægen, er at Møffe har fået øjenbetændelse for gang nummer en million milliard'ne gang... Men der er da i det mindste gået en tre måneder siden sidst vist, så fremad går det - nu får han det da i det mindste ikke straks efter endt behandling! Vi fik udskrevet øjendråber, og så fik dyrlægen lige kigget på nogle "bumser", som Møffe har fået mellem sin navlebrok og pistolen. Hun mente at det var noget hudbetændelse, så det fik vi også lige noget med hjem til, yippee! Det er ikke billigt at have hund :o)
Og så fik jeg snakket med hende omkring vogntræk og Møffes hofter. Jeg er jo aldrig kommet rigtig i gang, netop fordi jeg har manglet et grønt lys fra en kyndig person - og det fik jeg i dag :o) Han må bare ikke trække for tungt et læs og vi må ikke bruge den træksele, som ellers typisk bruges i bernerverdenen. Det er den type, der lægger sig over skuldrene og går lige tilbage langs brystet. Vi skal bruge den type, der formes som et Y på brystet, da den skulle lægge mindre pres nede ved hofterne. Så nu er min jagt på en sådan sele, i Møffe størrelse gået ind, det er så lettere sagt end gjort :o)
Derudover så sner det så dejligt her i Rødovre, det grimme halvtøet og halvfrosne gamle sne er blevet dækket, så nu er der helt kønt derude og det ligner atter engang et ægte Winter Wonderland. Dejligt! Så håber jeg bare, at det ikke er alt for glat nede i Ringsted og op til Ishøj i morgen, for hvis vejene er farbare, så skal vi mødes med Luna igen :o)
Åh ja, og havde nær glemt denne video af Møffe, der vil lege :o)
13 december
Så kom vi lige tilbage fra et hyggeligt juleskue i går :o)
Vi startede jo med at tage ham i bad i lørdags, aftenen/natten til søndag, så vi kom sent i seng - men kræet blev blowet tør og jeg skal da lige skrive under på, at det blev han fluffy af!
Det var ikke stort populært for herren, men han blev heldigvis "hurtigt" tør - det tog sådan ca. ½-1 time, hvor det normalt tager næsten 24 timer eller mere at lufttørre ham.
Seeee, hvor fin han blev!:
Og hans pels var bare så lækker og blød bagefter, lige til at begrave hele ansigtet i :o) Det var så nok lige så meget shampoo'en og balsammens skyldt ;o)
Tasken pakket og endelig i seng og tidligt op. Vi kørte afsted omkring 8:30 og fulgtes med Jayson og familie nærmest hele vejen derned ved en ren tilfældighed :o)
Da vi ankom skulle vi over i informationen for at hente vores udstilllingnr., hvorefter vi satte os over til ringen, hvor bernerne skulle være. Racen var nr. to der skulle på og der var kun en enkelt repræsentant fra den foregående race, så vi skulle jo være klar ;o)
Da det blev bernernes tur, skulle babyerne ind. Der var tre kære repræsentanter, alle fra samme kennel som Jayson - så det var lidt af en søskendekonkurrence ;o) Og kønnene var klasket sammen i deres respektive klasser, så hanner og tæver var inde samtidig, totalt mærkeligt, det har jeg aldrig oplevet før.
Jayson var rigtig sej til det der med udstilling og hans mor ligeså - de klarede sig bare igennem det uden nogle synderlige problemer, skulle det da være noet specielt? Han stod såååå fint og løb ligeså bare rigtig flot og dommeren havde da heller ikke så meget negativt at sige udover lillemanden, udover han har nogle gram for meget på sidebenene. Derfor endte de desværre ud med et lovende istedet for et særdeles lovende, som jeg ellers synes, at de havde fortjent.
Beklager størrelsen og kvaliteten, men belysningen var så dårligt, der hvor jeg stod, at det var nødvendigt
Herefter gjaldt det junioren, Bailey, Møffes halvbror. Der var nemlig ingen hvalpe og ej heller andre junior-hunde, så han var helt mutters alene. Han blev bedømt til Very Good 1.v., andet kunne han jo ikke med den manglende konkurrence ;o) Og så blev det mellemklassen, Møffe er jo pludselig blevet en stor dreng! Det blev så også nærmest en søskende konkurrence, da Møffes søster, Crazy For You, var der og en halvsøster fra Favitea - og så en sidste, der trods alt ikke hverken delte mor eller fra med Møffe ;o)Det gik ok, omend dommeren, skønt grundigt, overså noget og fejlså noget andet?
Først og fremmest har Møffe nemlig åbenbart pludselig skiftet øjenfarve fra mørkebrune til mellembrune, ifølge dommeren. Og så har han også pludselig en kort hals, hehe. Sidstnævnte tror jeg dog skyldes en blanding af blowning, handlingsmetode og at Møffe ikke var helt 100% oppe på mærkerne, fordi han lige var blevet nægtet sin store kærlighed (hans søster), hehe.
Pinligt afslørende billede - jotak hr. dommer, bare rag på mig, det er deeejligt! Meeen, kan godt forstå, at dommeren syntes han havde en kort hals, når man kigger på det her billede ;o)
Derudover, så har vi jo flere gange fået ros for Møffes drive/fraspark/fraskub, what to call it. Men ikke i dag - meeen, det skal jo nok i en eller anden grad tilskrives min måde at handle ham nærmere end noget andet :o)Uuuhh, hvor vi poserer - eller også håber vi bare på en godbid?
Vi fik Very Good og her kommer kritikken i hvert fald:Maskulin han af god størrelse, godt udtryk med passsende stop, mellembryune øjne, med lavt ansatte ører, korrek bid, kraftig og kort hals, kunne være bedre udfyldt i fronten fladt kryds middelkraftig velvinklede benstammer, passende udfyld krop ibevægelse noget fanlden i front og udaddrejende front og acceptabel fraspark, god farve, venlig og opmærksom
Og ingen kommentar om Møffes ultra-lækre pels, simpelthen for dårligt! Den er ellers så lækker for tiden, dejligt med en ren hund! Han har så også trængt til et bad længe, men det ændrer ikke på, at den er super dejlig at stikke hænderne i for tiden! Så jeg er MEGET skuffet, nå. Tilgengæld er jeg glad for kommentaren om temperamentet, det er jo ikke værst ;o) Selvom jeg godt kunne have tænkt mig en lidt mere opmærksom Møffe, men hvad kan man forvente, når man i den grad negligerer ringtræningen, som jeg har gjort siden Ballerup-udstillingen? Så kan man ikke forvente særlig meget, nej, for det er godt nok ikke meget vi har fået trænet, hehe :o)
"Desværre" fik alle tæverne excellent, så vi blev uofficielt 4.v. og dagen dårligste mellemklasse berner, hehe, men der var ikke noget placering
Herefter var vi jo sådan set færdige, men der var flere, jeg kender, som var gået videre til store ring, så jeg blev jo nød til at blive! Der var desværre kun en af dem, der rent faktisk kom videre end det og det var Møffes halvbror, Bailey! Han skulle jo ind og konkurrere mod alle de andre bedste juniorer fra de andre racer og det klarede han og hans ejer sq rigtig godt! Da 3. og 4. vinder var placeret, stod de fortsat tilbage og skulle så kæmpe om førstepladsen mod en American Akita - og de endte sq som 2. bedste junior på dagen, kæmpe tillykke til dem! Rigtig flot gået, så blev familien lige gjort ære der ;o)
Dejlige Bailey på "podiet" - der er lidt omvendt verden, da
det ligner, at han er placeret som 3. vinder og ikke 2.vinder!
8
decemberJeg bliver IKKE populær på lørdag hos Møffe, det gør jeg så absolut ikke!
Jeg har nemlig lige idag været ude og hente sådan en fancy blower hos Motor-mor, som jeg har fået lov til at låne - og Møffe synes IKKE den er særlig god at gøre selskab!
Klart nok, den blæser jo som en anden orkan og når det værste man endnu har oplevet er en støvsuger (som man accepterer, så længe den holder sig på ½-1meters afstand), så er den her blower altså noget af et chok!
Men vi prøver at træne det sådan stille og rolig og på lørdag (hvor han skal i bad, så han er ren til skuet) er han forhåbentligt ikke længere specielt bange for den. I dag har jeg da fået ham til at dutte på slangen mens der var tændt for bloweren og endda på trods af, at jeg bevægede den - altså, slangen. I morgen vil jeg så prøve at spænde den fast og lade den puste i Møffes retning, men dog på behørig afstand - og så stille og roligt bevæge os tættere og tættere på.
Jeg satser på, at det vil lykkes! Så må vi se, hvordan Møffe ser ud efter en omgang med den, haha.
7 december
Ih, solen skinnede udover Winter Wonder Land i går! Så bliver man jo nød til at tage kamera med, så man forhåbentligt kunne få nogle GODE snebilleder af kræet - og sørme, om det ikke for en gangs skyld lykkedes!
Han ser jo næsten majestætisk ud her! Så'n, næsten... Ikk'? Med skæv sele og slasketunge und alles :o)
Wwwwraaaaaarrrrgh!
Og så kan man også se helt forfinet og hvalpet ud på én og samme tid ;o) Hvis du spørger mig, så ligner han en pige på det her billede :-p
5 december
Møffes hjerne brændte da godt nok helt og aldeles sammen i dag, må man sige! Aldrig før har han været så kuldret og så for nærmest ingenting? Sådan, i forhold til, hvad han plejer at kunne kapere uden problemer!
Vi startede med at gå ud og ryde sne sammen. Han røg bare i selen og fik langline på, så han ikke kunne lave noget dumt (eller, i hvert fald ikke fuldføre det). Og så gik jeg ellers igang med at plove sneen sammen. Far kom ud og hjalp, da han var klar og så blev vejen ellers ryddet, mens Møffe flere gange og ganske højdlydt gjorde sig klart, at det her var da absolut ikke toppen - hvorfor skulle vi dog ikke bare gå ned i parken i stedet? Det gav han sig så til udtryk for gennem en jævnligt, meget selvmedlidende piven ;o)
Da vi var færdige, skulle vi så afsted - ud og køre hele vejen til Roskilde, til et sted der hedder Dyssegården. Vi skulle nemlig ud og fælde juletræ! På vejen samlede vi lige min søster, Pia, op og hende er Møffe jo heeelt ekset med, så hele bagkroppen roterede, mens han hilste på hende gennem gitteret til bagagerummet - der var han nemlig nød til at opholde sig, for der er ikke plads til to mennesker og en 50kg. tung berner sennen på bagsædet ;o)
Det tog dobbelt så lang tid at komme ud til Dyssegården end beregnet, da vejret absolut ikke var førervenligt. Der var dybt smattet og glat, så det gik stille og roligt derudaf!
Endelig derude, blev Møffe lukket ud og fra sekund ét var hans hjerne kaputski - han pev og pev og pev og pev, for iiih og uuuh og ååååh og nææææh, man måtte da der og der og der og der hen på én og samme tid! Og når nu mor bare står stille, så må man jo stille sig op og nærmest hyle af selvmedlidenhed! Det tog LANG tid førend han begyndte at slappe af og det hjalp jo selvfølgelig heller ikke, at der var masser af andre hunde til stede ;o) Så med den mest trækkende og brokkende hund (på samme tid) jeg nogensinde har gået med, vandrede vi ned mod indgangen til juletræsplantagen. Og om ikke vi lige skulle til at gå ind, da vi bliver stoppet med et "Næh, hej Møffee!" - og jamen, hvem stod da lige bag os i fuld gang med at få pakket deres juletræ ind i et net (tror jeg det var de gjorde, siden de stod hvor de stod)? Det gjorde Susanne og Kjeld jo, mor og far til bernerne Santos og Cato, som vi jævnligt møder til udstillinger :o) De havde dog ikke hundene med, men det tænkte Møffe ikke nærmere - det var da bare en kæmpe fest at hilse på dem!
Da vi gik videre, var Møffe fortsat højt oppe at køre og det hjalp ikke ligefrem, at man skulle forhindre ham i at lette ben op ad alle de træer, der kunne fælles, hehe. Efter nogen tid stødte vi ind i en flat coated retriever på alder med Møffe og de to gik da godt nok bare i hak samme, uuuh hvor de hyggede sig! Og de stakkels ejere, der allerede havde måttet ligge en del øren til piven fra deres hunds side, blev udsat yderligere for det, hver gang den spottede Møffe herefter, haha :-D Møffe derimod begyndte efterhånden endelig at falde ned sådan stille og rolig og til sidst var han faktisk helt fornuftig at gå med :o)
Vi fik dog ikke fældet noget træ, for stedet havde haft et forrygende salg, så der var helt udsolgt for juletræer i den rigtige størrelse, hvis man så bort fra 2-4 stykker, der alle havde et knap så kønt og charmerende look :-/ Så vi endte ude i deres salg af for-fældede juletræer og søster fandt sig en fiiiin rødgran og vi fandt en normanngran, også af nogenlunde pæn kvalitet :o) Da de var købt og betalt, var Møffe endelig faldet helt ned til jorden, perfekt! Nå, men vi kunne da nyde det, mens vi skulle kigge på de fine, håndlavede glaskugler - der sad han næsten hele vejen igennem, med en smule bestikkelse ;o) Man er vel unghund og har heller aldrig rigtig fået lært det der med at man godt kan slappe af, selvom moar ikke har sin fulde opmærksomhed på en, hehe.
Da vi "endelig" skulle hjem igen, sprang Møffe op i bagagerummet helt af sig selv (der plejer ellers at skulle en hel del overtalelse til og jeg plejer at ende med delvist at løfte ham op) og straks da bagagerumsdøren smækkede, krøllede han sig sammen for at sove - MEGET atypisk Møffe, der plejer at skulle følge med i trafikken! Så han var VIRKELIG træt.
Desværre glemte vi kamera, så ingen billeder fra en ellers hyggelig dag (trods hyper hund uden selvkontrol (o: ) - æv æv æv.
3 december
Tog sakse og børster med i parken idag, så jeg kunne få gjordet noget ved Møffes mave, der jo ikke ligefrem ser helt korrekt ud for tiden ;o) Nu skal vi jo til skue, så vil gerne, at han fremstår bare nogenlunde - selvom jeg stadig synes, at han er det smukkeste og ikke personligt selv kan se de store forskel, haha.
Men jeg fik klippet lidt her og der og maven flugter nogenlunde nu og har ikke et pludseligt "hak", der hvor han er barbaret ;o)
Jeg tog både før- og efter-billeder, men desværre tog sneen til, mens jeg gjorde Møffe i stand, så da jeg skulle tage efterbillederne, blev det noget underligt sløret noget med smeltede sneklatter på linsen - æv da! Og jeg havde ellers sat linsebeskyttertingen på (som jeg lige har glemt hvad hedder).
Men fik taget et fint før-billede :o) Men han er altså blevet lidt stankelbenet igen, æv bæv, synes ellers,det var ellers begyndt at hjælpe med løbetræningen og de ekstra gåture.
Perfekt står han ikke og ser noget mere langstrakt ud, end han er, men nu er grunden også så'n lidt underlig, sådan en isdækket bænk :o)
Nå, men jeg er i hvert fald spændt på, hvad dommeren siger næste søndag - han er jo også pænt meget til den tynde side for tiden, den lille Møffe-mand!
1 december - senere
Meningen var, at jeg bare skulle gå så'n, en kort tur her i eftermiddags, ikk'? Bare sådan kort rundt i kvarteret, så Møffe stadig var frisk, når det var tid til at lege med Motor!
Tjah, men sådan går det altså ikke, når man ser Jayson dreje ind i parken, lige som man selv går ud fra huset ;o) Så ned i parken vi trissede, med halsbånd uden hundetegn og en hund, der fik lov til at løbe frit (ups). Gider nemlig ikke besværet med sele, når vi bare skal rundt i kvarteret, for der er aldrig noget, der får ham til at trække, hehe - og hundetegnet har jeg bare ikke fået taget mig til at flytte fra det gamle lyshalsbånd over i Noome-halsbåndet, lidt pinligt!
Men intet er skidt for noget, uden det er godt for noget andet! Vi mødte nemlig Anton, den lille westi, som vi har savnet i ½ år og jeg har undret mig og undret mig over, hvor de var blevet af og spurgt mig for uden at blive klogere! Var de flyttet? Var Anton blevet.... Nej, turde slet ikke tænke tanken! Men han lever heldigvis endnu og i bedste velgående, ejeren havde da bare ikke gidet den del af parken, med alle de der fodboldsspillere, der overtager den i sommermånederne! Så de havde gået andre steder :o)
Men dejligt var det at se dem igen!
Turen blev noget længere end planlagt, hovsa, men Møffe, han nød det jo heldigvis :o) Og skånetørkosten kunne også gå an på gåturene, så det er jo super - det forsøger vi så at klare os med den næste tid!
Hjemme igen og blot et par timers afslapning senere var det igen afsted og ned til stationen for at hente Motor og Motor-mor. Vi startede med at gå ned i fritløbsarealet i parken, så de to kunne få tumlet igennem. Og det fik de da også, tiden gik med snuse, snuse, lege, snuse, lege, snuse, lege, lege, stå på to ben og stjæle fuglefoderkugler... Ahva'?! Hvem satan har været så uigennemtænkt at hænge fuglefoderkugler op i et hundefritløbsareal?! Ja, undskyld mig, men det er vel almen viden, at de er direkte farlige for hundene + at langt de fleste hunde finder dem uimodståelige?! Rigtig farlig kombi, for at sige det mildt! Og det var da også kun fordi at Mai var hurtig og fik fat i Møffe, at jeg kunne nå at få den op af halsen på ham! Den lå helt nede i halsen på ham og det var kun fordi han fik opkastsfornemmelser, da jeg åbnede gabet på ham, at den blev "hostet" op og jeg kunne grave den ud af munden på ham (ih guder, hvor jeg priser mig lykkelig for, at Møffe ikke ejer ressourceforsvar!). Nok overlevede Møffe fem fuglefoderkugler sidste år, men jeg synes ikke liiiige, at jeg har lyst til at løbe flere risikoer end absolut højst nødvendigt... Synes vi har haft nok drama for hele Møffes levetid :-/
Selvsagt besluttede vi herefter at gå hjem i vores noget mere sikre have! Og det var en succes da! Alt sneen er totalt gennemhullet, efter de to vuffer har spurtet rundt, for det meste den ene med et pivedyr i munden og den anden efter ;o) Og Møffe fik endda Motor til at pive! Møffe-drengen fik nemlig udleveret sit yndlingspivedur (for special ocasions only!) og det kan altså pive både højt og skingert - noget, der åbenbart tænder for Motors hyleinstinkt ;o)
Efter nogen tid begyndte jeg og Motor-mor dog at blive lidt kolde og fik lokket hundene med indenfor. Motor gik på opdagelse både ovenpå og nede i kælderen - der gloede Møffe noget, turde Motor virkelig gå derned, ned af den dersens ultra farlige kældertrappe?! Og derned til hvor man kommer i bad! Wuaw! Og flere gange endda!
Og så synes de altså begge to, at det var mægtig hyggeligt at ligge med hovederne under en stol og gnave i hinanden!
Grrr grrr, jeg dræber dig!
Der kom desværre ikke så mange gode billeder, da belysningen udenfor talte imod brug af kamera og indenfor var der ikke så god manøvreringsplads. Men alt i alt, så syntes Møffe vist at det var en fed dag!
1 december
Glædelig første december! Så er julemåneden indtrådt! :o)
Og jeg kan erklære, at Møffe ikke er blevet kræsen af at blive råfodret og få skånekost - for nu var jeg altså blevet træt af at koge kylling, at udkoge ris og dele torskerogn op i små potioner, så det pasede med, at Møffe fik flere måltider dagligt á så og så mange gram... Jeps, lidt doven har man vel lov til at være ;o) Så nu er der blevet indkøbt en Royal Canin Intestinal, hvilket efter sigende skulle være et skånekosts-foder - så må lillemanden altså få det, for da har fortsat ikke behaget herren at levere en fast nr. 2 efter operationen. Og eftersom dyrlægen har forbudt os at give ham normal mad førend denne dag er indtrådt, så må vi jo fortsætte med skånekost derudaf i lange baner. Så må vi se, hvornår Møffe beslutter sig for, at sne ikke smager så fantastisk igen - eller den måske endda (piv, æv, nej, det må ikke ske!) tør. Glæder mig i hvert fald til, at han kommer over på normalt foder igen!
Nåjo, og det var det der med at være kræsen! Er du gal, han er glad for det her foder, det ryger ned! Første portion, mums sagde Møffe og han hoppede og dansede for mine håndfulde foder, som jeg sjældent har set ham danse før! Og så skulle han have anden gang og fortsat var der kæmpe turbo på - altså, havde jeg taget fodtarget frem og trænet fremadsending, så tror jeg, at der omsider ville komme lidt spurt i røven på kræet! Jeg har aldrig set ham twister så hurtigt, han faldt sq næsten over sine egne ben - og dæk blev til smæk-dæk, sit fortsatte lige op i "bamse" osv. Hellere gøre for meget end for lidt, for tænk hvis mor nu mente det der andet? Gad vist hvornår det kræ fatter, at han IKKE får godbidder for at sidde bamse, når jeg beder ham om at sitte ;o)
Og i går mødte vi som sædvanlig Jayson på turen (plus Cash og Sveske og og og, men som sædvanlig husker jeg kun, at jeg har kamera med, når Jayson er der). Fik lige taget nogle hovedbilleder af de to berner-basser - nåjo, og så det her kiks af Møffe ;o)
Jayson
Og Hr. Sneskæg, der efteraber :o)
Og så må jeg da lige sige, at jeg på det nærmeste blev overfaldet af Jayson! Sætte sig ned på hug, når han er i nærheden er vist ved at være lidt småfarligt, hvis man ikke vil risikere at blive væltet bagover, når han springer op af en, for at lægge en pote på hver skulder og overdænge en med kys <3
Åh ja, og så kommer der nok billedspam senere i dag eller i morgen - for Møffe har lige fået arrangeret en playdate med Motor, så de to kan få tumlet igennem!
29 november
Hooo-oold da he-eelt ferie, hvor er det blevet ko-ko-ko-kooooldt!
Blæst og frost er altså ikke noget god kombination og jeg var godt nok glad for, at jeg havde fundet vinterfrakken frem i dag! Og handskerne. Og at der er hætte på vinterfrakken - ellers var jeg da vidst frosset til is i parken!
Men det gjorde jeg jo heldigvis ikke, hvis man ser bort fra mine ben!
Jeg har jo ikke rigtig Møffe løs for tiden og har brugt flexlinen de sidste dage (skal lige have lært en bundsolid nej, spyt ud og "bolde er kedelig" + han har glemt lidt af lydigheden efter han har været holdt i ro). Men det var nu altså en billig model, som påstod at den kunne klare op til 60kg - det måtte den så stå til regning for i går, hvor Møffe VILLE det her og jeg stod som modvægt i den anden side. Jovist, den knækkede ikke, utroligt nok - men det gjorde noget er mekanikken inden i den, så nu kan man hverken få linen lang eller kort, den sidder simpelthen fast. Så måtte jo finde på noget nyt og fandt derfor den lange line frem fra sidste år - sådan en 25meter lang line, som så blive sat på Møffe og man kan stoppe ham og fange ham nogenlunde nemt :o) Den blev brugt, da Møffe lige havde en ok pænt slem unghundeperiode, hvor han havde tendens til at, glemme? Hvad "kom" betyder ;o) De andre hunde og mennesker var jo så spændendende!
Da vi så var nede i parken i dag og jeg ville give Møffe den på og NÆSTEN havde fået viklet alle knuderne på den ud, jamen, hvem kom så? Det gjorde lille Jayson jo! Så Møffe kom fri og så fik de to lov til at tumle sammen :o)
Lidt kaotisk. Sne, minus sol og fart - det er altså for meget til mit kamera!
Lynet Jayson :o) Og en halv Møffe
Men, Jayson og far var desværre på vej hjem, da vi mødte dem, så det blev en kort fornøjelse og så fik Møffe den lange line på, da vi skulle videre. Jeg lod den bare løbe efter ham, så jeg kunne gribe fat i den, om han skulle finde på noget dumt noget. Det gjorde han dog heldigvis ikke, eller det vil sige, ikke til at starte med - der var han så lydig, så lydig næsten hele vejen igennem :o) Men så mødte vi Thor og så lukkede Møffe hjerne lige af kortvarigt, hvor han spankulerede rundt i sine egne tanker og snuden i sneen - SÅ typisk Møffe, hehe. Så der måtte jeg lige stoppe ham og kalde ham hjem, inden han kom alt for langt væk.
Kort efter Møffe vi Cash, som Møffe fik tumlet lidt med og han var så dygtig - jeg kunne få ham til at blive, selvom Cash begyndte at løbe væk mod en anden hund! Så fedt, det er ellers en af de typiske, hvor det "går galt" :o) Dejligt dejligt dejligt!
25 november
Så har dyrlægen givet grønt lys - Møffe må være hund igen, jubii!
Vi var nemlig oppe til tjek i dag, så der kunne blive set, om det helede som det skulle og dyrlægen sagde, at det var da nærmest så perfekt, som det overhovedet kunne være :o)
Så da vi kom hjem, fik Møffe ikke særlig meget ro, førend han fik sele på og line igen - og så afsted det gik, ned til Winter Wonderland i parken :o) Og der var heldigvis flere hunde, vi fik hilst på - men fik kun taget billeder af Møffe - og dejlige Jayson <3
Møffe nyder sneen
Og så kom Jayson og påkrævede Møffes opmærksomhed ;o)
Jeg er helt vildt med det her :o)
Snevejr er bernervejr - også selvom man har fået barberet maven!
Attack!
19 november
Må jo hellere kommer med en opdatering på ham Møffe-dyret, den lille bandit! Men har jo holdt vejret herhjemme de sidste dage og ikke rigtig turdet opdatere.
Han har det efter omstændighederne glimrende - og mor her er totalt rundforvirret over, at dyrlægerne alle sammen er uenige om, hvad vi må - og ikke må!
Først fik vi at vide, at han skulle have halv dagsration, indtil dag 4 - så ville det blive tid til fuld dagsration! Fordel over mange måltider. Da vi så fik en diætist i telefonrøret, var hun ved at sprænges i sin iver efter at fortælle os, at nej nej nej! Halv dagsration de første 4 dage - herefter må vi putte 50g oven i dagsration, hver anden dag! Nå ja, okay, men hun må jo ligesom være den kloge, så hende følger vi.
Vi fik også at vide, at han ikke måtte bevæge sig andet end, at han lige kunne få lov til at lette sit nødtørft ude i haven og så ind igen og hvile. Igår var vi så oppe hos en anden dyrlæge (omstændigheder beskrives længere nede) og nej nej nej - han skulle da ud og gå, så der kom lidt gang i systemet! Bare sådan nogle ultra korte ture og nu måtte de så være på et kvarters tid. Jamen, ok? Det gør vi så da, haha.
Og så var der vist nok en tredje ting, men den er stukket helt af fra mit hoved :o)
Men, men, men. Af en eller anden grund mente dyrlægen, da jeg hentede Møffe, ikke at det var nødvendigt med krave af nogen art til ham, for det havde det åbenbart ikke været på Dyrehospitalet? Ok, så, jamen, det stolte jeg jo selvfølgelig på i stedet for at købe en krave med hjem for en sikkerheds skyld. Nærmest straks vi var hjemme, begyndte Møffe at soignere sig selv og jeg fik det stoppet inden han begyndte på operationssåret. Da jeg gik i seng bandt jeg et viskestykke om maven på ham, i den naive tro at det skulle blive siddende? Spørg mig ikke, hvorfra jeg kunne få sådan en dum idé! Næste morgen sad viskestykket stadig om maven på Møffe, men det sad det helt forkerte sted - og der var betændelse i operationssåret! Ooooh shit... Ring-ring-ring til dyrlæge og Københavns Dyrehospital tog ikke telefonen efter 17½ minut, så jeg besluttede at ringe til min normale dyrlæge - og blev da næsten skældt hæder og øre af over, at vi ikke havde krave! Vi havde jo selvfølgelig indset fejlen og min mor, der alligevel skulle handle i Rødovre Centret, ville jo derfor ikke være langt fra Rødovre Dyreklinik, så hun tog der forbi og købte sådan en fancy, oppustelig krave - den skulle jo være så smart, så smart, ikk'? Jo, det er den nok for nogle hunde... Men Møffe? Nix! Jeg har aldrig oplevet ham så stresset før - ai, overdrivelse, men stresset, det var han! Til at starte med, var det hele sådan set helt fin, det var jo ikke noget særligt at have den på...!
Meeeen, da han efterhånden godt kunne tænke sig en lille lur (hvilket ikke tager lang tid for tiden, bare minutter, der er ikke meget energi i ham), så gik det galt. Han kunne virkelig ikke finde stillingen og da han efter 2 timers hårdnakket "han må jo bare lære det", stod ved min mor, med hovedet hvilende på hendes ben og det mest fortabte udtryk i øjnene... Overgav både jeg og min mor os. Det her gik ikke. Han skulle hvile, ikke gå rastløs rundt og stresse! Så improvisere vi måtte! Og mor fandt da heldigvis en natkjole, som var stor nok (og splinter ny, selvfølgelig) og jeg fattede en saks og, tadaaa, se lige vores kønne modeprins? :o)
Ømt syn! Men nu kan Møffe både stå, gå, spise, drikke og sove. Eneste er, at det er blevet rigtig besværligt at lufte ham :o)
Og tilbage til betændelsen, så skulle vi bare holde øje med det og ellers lade det værre - medmindre det ikke forbedredes, så skulle vi selvfølgelig ringe.
Næste dag gik fint, omend Møffe pludselig intet drak... Ikke godt... Mor forsøgte at dyppe hænderne i hans vand og tilbyde ham noget og hænderne blev skam slikket - men drikke af vandskålen?! Føj da og badder! Vi forsøgte at præsentere vand i en yoghurttallerken og så drak han sjovt nok - men det holdt jo lissom bare ikke i længden og en lidt foruroligende idé fra Møffes side af var det jo... Nå, men skete der ingen forbedring inden vi gik til køjs, så ville jeg ringe til dr. dyr - igen. Men jo, han drak en ok slurk vand af den nye vandskål (som var hans madskål, vi satte hans vandskål til vask).
Næste dag (hvilket vil sige i går)... Ikke godt. Han drak igen ikke vand, han var RIGTIG meget mere sløv, hans entusiame over for mad var dalet noget og... Han havde stadig ikke lavet nr. 2 siden vi hentede ham... Og letfordøjelig skånekost eller ej, så burde der være kommet noget ud nu!
Så fat i dyrlægen igen og vi kom ind med det samme. Vi ringede 14:40 og fik tid kl. 15:00 - så dyrlægen tog det absolut alvorligt! Blev endda advaret om, at de nok ville beholde ham til i dag. Av-av-av, ikke fedt, men var det nødvendigt, så var det jo nødvendigt...!
I bilen lå Møffe fra start til slut ned og så meget miserabel og træt ud, hvilket ikke er typisk ham. Han plejer altid at sidde op og hvile hovedet mellem rygstykkerne og kigge ud af bagruden og så engang i mellem vende hovedet og kigge forud.
Oppe ved Dyrehospitalet kom Møffe ud og var pludselig top frisk? Med høj haleføring og stort smil spankulerede han ind i konsultationsrummet og ville da så absolut gerne hilse på alt og alle :o) Hvilken han jo selvfølgelig ikke fik lov til. Dyrlægen kaldte os kort efter ind og Møffe blev mærket igennem og det hele. Konklusionen blev, at han sådan set har det glimrende, men vi skal stoppe med metacam (smertestillende) og se, om det ikke er nok - det giver nemlig ofte problemer. Derudover tog han en plastikhandske på - og åååh gru for Møffe! - løftede op i halen og stak hånden ind bagi på Møffe! Til at starte med tog Møffe det bemærkelsesværdigt pænt. Han stod vist om noget og lignede et lille spørgsmålstegn, men naïv som han er, regnede han ikke med, at der ville ske noget ved det - lige indtil det pludselig var NOGET så ubehagelig, så han pev og forsøgte at vride sig fri; og dyrlægen trak så en pænt benstump ud. Så afføringen var altså på vej og havde muligvis bare været blokeret af denne ufordøjede benstump - mavesystemet har jo ikke virket optimalt, så nok derfor den ikke var kommet ordentligt igennem. Det er så min lille tese, dyrlægen begyndte slet ikke at analyse på det, hehe. Men vi fik noget afføringsmiddel med hjem, så der kunne blive sat lidt skub i det.
Og ellers, så blev vi bare sent hjem (med Møffe!) og Møffe har heldigvis virket fin idag :o) Og der kom en omgang af nr. 2 i går aftes og jeg tror ikke, at afføringsmidlet var nødvendigt! Virkningen skulle være inden for 5-10 minutter - der gik kun ½ minut!
Nu håber vi ellers bare, at det kun går fremad fra nu af.
(åh jo, de to halsbånd jeg købte i søndags - de passer ham heldigvis begge rigtig godt og er blevet specielt glad for nome-halsbåndet)
15 november - senere
Holy shit!
Der har vi tennisbolden - INDEN i Møffe, that is. Er dælme glad for, at jeg ikke så tiden an, men ringede til dyrlægen ASAP og valgte at få ham opereret straks han var røntgenfotograferet - den fylder jo enorm derinde og ikke noget, der ville kunne komme ud på nogen måde af sig selv!
Yikes...! Der kan man jo virkelig se, hvor meget ravage den kunne have lavet!
15 november
Møffe er hjemme! Uuuuh, hvor er det dejligt!
Jeg fik lov til at hente ham kl. 13:30 og eftersom dyrlægen ringede 11:30, så trippede jeg utålmodigt herhjemme i næsten to timer, hvor tiden bare skulle fordrives med... Ja, et eller andet, så den kunne gå hurtigt! Så jeg fandt en lyskæde frem, tjekkede om den virkede og så satte jeg den op - hvorefter den mærkeligt nok ikke virkede? Nå, men det gik der næsten en halv time med og eftersom jeg også havde brugt tid på at gøre tingene klar og dobbelt og trippel-tjekke dem, så var der ikke så lang tid, til jeg skulle ud af døren. Heldigvis!
Og endelig afsted, så var dyrlægen selvfølgelig ikke klar endnu .Så gik udleveret et styks tennisbold og rippet for 17913,31kr - chokpris! Er dæ