Yes, min hjernerystelse må siges at være overstået - jeg har nu klaret to dage på arbejde uden problemer, herligt! Så nu er det helt sikkert: Jeg skal til Bernerfestival på søndag!

Jeg er virkelig spændt på det, for jeg har lovet at hjælpe med ved baby-udstillingen, hvor jeg skal nedskrive kritikker. Herefter skal jeg hjælpe til Vind-og-forsvind konkurrencen, så ja, jeg er ret så spændt :-)

Derudover har jeg kameraet med, selvfølgelig, så jeg får øvet mig liiidt mere på det og forhåbentligt kan poste masser af gode billeder her og der :-)

Derudover har jeg glemt nogle beretninger fra Møffes liv. Det er lige som om det hele går op i det bagben for tiden, så jeg glemmer at skrive om de positive ting. Men men men. Vores nabos har to børn, hvoraf den yngste, datteren, efterhånden besøger os fast hver eneste sene eftermiddag/aften. Jeg har jo luret alle tiders mulighed for at socialisere Møffe og "udnyttet" det - det er jo så meget sagt, for han skal jo ikke vælte børn og det er det jeg udnytter besøgene til! Og jeg må sige, Møffe har gjort store fremskridt! Han er stadig viiiirkelig glad for børn, men ikke nær så overgearet :-) Han piver og logrer og danser et kort øjeblik, men er hurtigt rolig og fornuftig igen - men stadig meget glad ;-) Hun kan endda bare træde ind af havelågen nu
Traditionen er så blevet, at hun får lov til at give Møffe hans aftensmad - og man må sige, at Møffe efterhånden får sin sag for, for hun bliver mere og mere udspekuleret. Fra at kaste det hele foran en liggende Møffe (for hun turde ikke håndfodre ham i starten), spænder hun fra håndfodring over til at lægge tørkosten maaange forskellige steder i haven, mens hun har Møffe tøffende forventningsfuldt efter sig :-)

Derudover så flygter hun ikke længere om i sikkerhed på den anden side af børnegitteret eller havelågen, hvis han vender sig om og kigger på hende - nu kan hun stå og nusse ham, selvom han rækker snuden frem og snuser til hende :-) Det er altså en herlig udvikling at følge, fra dem begges side. Jeg tror måske bare jeg skal have en lille snak med hendes forældre om, at de skal lære hende, at ikke alle hunde er lige så flinke som Møffe ;-) Inden hun bliver alt for modig med Møffe og måske tror, at sådan er alle hunde...

Jeg prøver da at fortælle hende, at ikke alle hunde vil nusses, når de tygger i noget mad eller bare ligger med deres legetøj - men jeg tror desværre ikke den fiser helt ind, når hun står med en hund, der bare logrer og kigger kærligt på hende... :-)

Så nærmer tiden til Bernerfestival sig med hastige skridt! Det er faktisk allerede nu - her, på søndag! Så husk det nu, det bliver garanteret en rigtig hyggeligt dag! Den er derudover omkranset af to udstillinger, lørdag og mandag for racen. Så har du ikke en berner, eller overvejer at få en, så er det her jo ganske enkelt alletiders mulighed for at møde racen tæt på :-)
Flere oplysninger HER

Selv satser jeg på at dukke op på søndag, men grundet jeg slog hovedet til udstillingen i Roskilde og jeg ikke har behandlet det pænt nok i den første uge, er jeg lidt i tvivl om hvorvidt jeg dukker op - men kun lidt ;-) Dukker jeg op, så skal jeg hjælpe et par steder og derudover bare nyde racen og folkene og hele showet ;-) Jeg glæder mig i hvert fald!

Møffe får lov til at holde fridag, tilgengæld. Hans ben er slet ikke nær nok på toppen til en sådan dag endnu - øv øv øv.
Det gik jo ellers lige fremad her i sidste og forrige uge, men pludselig begyndte han at aflaste benet lidt og det gik ikke så godt i waterwalkeren til genoptræning, som ellers :-( Vi er dog ikke slået vildt langt tilbage, heldigvis.

Sammenlagt med, at han for 2 til 3 uger siden begyndte at "klikke" fra knæet, så frygtede både jeg og fysioterapeuterne, at det var menisken, der var ved at gå - men pyha. Et kontrolbesøg hos Claus i tirsdags har slået den mistanke næsten 100% i bund. Hvis det var menisken, ville det sige klik HELE tiden og ikke kun nu og da, sagde Claus. Derudover så ville  det gøs av med av på, så Møffe ville altså aflaste sit ben meget mere end han gør. Han kunne heller ikke fremprovokere nogen meniske-relaterede reaktioner hos Møffe, da han pillede ved knæet.

Han konklusion var derfor, at der er nogle af de andre ledbånd, der er blevet forstrukket grundet ustabiliteten - lort, men det er da bedre end menisken.
Den står derfor på yderligere ro for Møffe og så burde det forhåbentligt snart gå over - og skal nævnes at jeg , 7-9-13 faktisk ikke har hørt én eneste kliklyd siden i mandags eller søndags. Og at han (måske) støtter bedre på benet. Men nu må vi se, det SKAL bare snart være ok. Jeg synes virkelig, at vi har haft rigeligt med tilbageskridt.

Åh stakkels Møffe altså...! I onsdags til genoptræning, hvilket foregik efter dyrlægernes lukketid, begyndte Møffe pludseligt at ryste virkelig meget på hovedet. Vi kiggede i ørerne og de så let irriterede ud, men intet vildt slemt.

Det skal så siges, at det tog til! I går havde vi huset fuld af gæster og Møffe gik frem og tilbage i stuen, fordi man jo lige skulle følge med i det hele. Og rystede sig og rystede sig, så mundvand fløj til alle sider, den stakkels mand :-( Det var virkelig slemt!

Jeg kiggede ham i ørerne og de var helt rødsprængte!!! Og endda let blodige et enkelt sted. Det går ud over min forstand, hvordan det er opstået SÅ pludseligt, men det er det altså. Så i morges ringede jeg til dyrlægen og fik en tid, for det kunne vi da ikke have. Men ellers har vi da slået rekord - sidst Møffe var til dyrlægen med noget nyt var i Januar, altså fire måneder siden! Wow, det ser da i det mindste ud til at det går den rigtige vej med hans helbred, når nu hans ben absolut skal drille.

Men til dyrlægen vi var og jeg fik lige indsluset det årlige sundhedstjek samtidig, for med den stil Møffe lægger for dagen, så er der vist laaaang tid til vi skal til dyrlægen igen - man har lov til at håbe, ikk'? ;-) Og så kan man jo lige så godt slå to fluer med et smæk.

Det var dog en ny dyrlæge i dag, og denne dyrlæge var en faktisk ret høj kvinde... Så hun ville gerne have Møffe op på bordet - det har han altså ikke været siden han var seks måneder eller lign.! Og den stakkels stakkels hund har jo højdeskræk, blev jeg lige mindet om... Så han stod med halen mellem benene under hele seancen :-( Jeg var helt chokeret, han plejer aldrig at være bange, når han er hos dyrlægen jo. Det var først bagefter, jeg kom i tanke om den der højdeskræk, som jeg ellers ikke lægger mærke til i hverdagen længere, da den ikke er så udtalt, som den har været - men kom nu frem til at det alligevel måtte være bordet, da vi var derinde, for det var ligesom det uvante. Nye dyrlæger har heller aldrig haft generet ham.

Man han har i hvert fald fået nogle øredråber til ørene og derudover fik han stor ros, velholdt, flotte tænder, fint sul osv., så det var jo super ;-)

Nu må vi jo gå lidt længere ture med Møffe, hele 10-12 minutter, hehe. Så i anledning af, at jeg lige har stegt 2kg oksekød til at skjule smertestillende i og give hans kosttilskud i, så var der en maaaaasse kødkraft tilbage i stegepanden. Smækkede så Møffes tørkost op i en skål og hælte kødkraften udover = yummi godbidder, siger Møffe! Der vist i forvejen er ret begejstret for Acana Ranchlands, hehe :-) I modsætning til hans mor, der brokker sig over foderpillernes størrelse, der gør dem ganske uegnet til fodersøg på græsset.

Nå, men de her super yummy godbidder tog vi så med ud på gåtur, hvor vi smuttede ned i parken. Møffe er jo nærmest tilbage på et stadie, der minder om en hund, der næsten ikke er blevet trænet... Jeg har derfor besluttet, at nu prøver vi en metode af, som jeg har læst om i en engelsk bog, der hedder "Control unleashed". Det hedder The "Look at that!"-game, hvor det går ud på, at man belønner hunden for at kigge på de ting, man IKKE vil have, at den kigger på. Sådan, omvendt psykologi-agtigt. Hermed mister det spændende nemlig interessen, da adfærden kanaliseres ud i en anden bane og hunden får derfor fokus på ejer. Det skulle være ekstra godt for reaktive hunde (angste, nervøse, aggressive, you name it), men også være en glimrende metode for hunde, der er, sådan... Lidt for glade for at kigge på alt andet end deres ejer. Det var den korte forklaring.

Nå, men for at opnå succes med denne øvelse, så kræver det en bette smule, at hunden reagerer på en betinget belønningsmarkør... Såsom en klikker. Det skulle man jo mene, at Møffe gjorde - men nej. Den trængte ikke rigtig igennem, mærkeligt nok! Jojo, nogle gange, men langt fra alle gange. Ej heller gjorde hans navn, det var vidst nærmest helt og aldeles glemt?

Til gengæld var han ret så god til indkald? Tro det, hvem der vil! Men så snart jeg sagde ordet "kom" eller "her", så havde han faktisk en rimelig stabil reaktion? Totalt omvendt af, hvad jeg havde forventet!

Jeg havde jo en klar forventning om, at han ville springe rundt ved lyden af klikket. Skæve lidt til mig, hvis jeg sagde hans navn. Og gå helt i stå, hvis jeg forsøgte at kalde på ham.

Meeeen, har ikke opgivet "Look at that"-legen! Den skal testes af, for Møffe går stadig i baglås, når der er fodbold, børn, voksne og hunde indenfor 20 meters radius. Hvilket, tro det hvem der vil ;-) Er jævnt belastende :-) Men skal måske have betinget klikkeren lidt på ny...

Vi har været afsted til genoptræning igen-igen og aldrig er det gået så godt fremad mellem to sessioner, som i dag! Er helt høj af det :-)

Helle (fysioterapeuten) fik allerførst Møffes bagben op på en luftpude, så hun kunne provokere ham til at bruge musklerne i  bagbenet og det gik faktisk rigtig fint. Og som hun tragi-komisk sagde, det eneste positive ved hele det her forløb - det er, at han har fået RIGTIG godt med muller i venstre bagben - jeg startede med at misforstå det, som om det var det eneste positive hun havde at sige om hans præstation på dagen, men det var det heldigvis ikke ;-) Højre bagbens muskler så heldigvis også rimelig fine ud, alt taget i betragtning, selvfølgelig (og det er rigtig meget).

Sådan stod Møffe et godt stykke tid og fik godbidder i en lind strøm (det der udstillingsstå, det skal vist trænes på ny, når vi kommer igang igen med det). Til sidst sagde Helle, at nu var det tid til vandløbebåndet, men NÆSTE gang (på fredag) går vi måske nok igang med nogle deciderede øvelser, yay! Slalom, forhindringsbane m.m., nu må vi se, hvad det bliver til :-)

Nå, Møffe kom op i waterwalkeren, hvilket gik rimelig snildt - jeg havde nemlig min dejlige veninde og hendes dejlige kæreste med, som havde kørt mig (det må jeg jo ikke, da jeg har fået sådan en dum hjernerystelse i søndags) og de stod på den anden side af tanken og kaldte på Møffe. Så kunne han godt finde ud af at komme op uden særlig overtalelse fra min side, hehe :-)

Der gik dog ikke længe førend Helle havde en dyster mine på... Tanken ville nemlig kun fylde en 10-15cm vand i og Møffe skal altså have, jeg tror det er 45cm? Så det var ikke nær nok.

Alt imens Helle stressede lidt op over dette, kom der en kæmpe flok fra Rigshospitalet ind, som skulle belæres om det hele. Yes, tænkte Møffe vist, masser af nye mennesker, der kan nusse mig! Men det blev desværre ikke til noget, der var en kvinde, som forklarede lidt og nogle mennesker, der sukkede lidt forelsket over Møffe - og så forlod de etablissementet, da Helle ikke havde tid. For den waterwalker drillede virkelig og pludselig var der oversvømmelse inde i det rum, hvor "maskineriet" stod.

Hun fik dog det hele til at fungere - i hvert fald godt nok til, at Møffe kunne få gået i tanken.

Og jamen dog, hvor gik han bare super fint! Lige siden operationen, har han taget nogle meget korte skridt i den, hvor der var masser af plads til benene. Men i dag? Det var næsten som før operationen! Tilbage til de der kæmpe lange skridt, der får mig til at forundres over, hvordan en grand danois dog kan være derinde, når den går. For Møffe giver ikke mange centimeter til vandløbebåndet, bagpoter og forpoter rammer næsten kanterne, når de er helt strukket ud.

Selvfølgelig var det ikke helt som før, men det var bare stort at se - og så kæmpe en forskel! Og dumme jeg glemte helt at spørge Helle, hvor længe han fik gået i dag.

Det bedste er vel næsten, at han ikke på ét eneste tidspunkt virkede til at blive egentligt øm i benet. Det har han ellers virket til de sidste par gange, men intet i dag. Super super lækkert og dejligt! <3

Hjemme igen er han nu selvsagt TRÆT! Og lidt øm i benet oven på al den anstrengelse, det
var. Men det er ganske ok, så længe det ikke holder ved - og det tror jeg ikke på, at det gør ;-)

Ekstra bonus-info er, at nu må Møffe gå op og ned af trappen herhjemme 2 gange dagligt. Så han er ikke
længere forvist helt og holdent til stuen i de vågne timer længere :-D
Og derudover skal vi for alvor begynde at gå lidt længere med ham. Til at starte med, skal vi sigte efter 10-11 minutter ad gangen og hvis det går godt, så efterhånden putte 1 minut på ad gangen. Og, forhåbentligt, inden alt for længe, må vi putte mere på

Så alt i alt var det her bare SUPER! :-D

Åååhr, i dag har været lidt en stor dag!

Møffe fyldte nemlig lige 3 hele år!
  
Var godt nok alvorligt i tvivl på et tidspunkt, om vi ville nå den dag oven på alle de problemer der har været ved den anden korsbåndsoperation. Men men men, nu virker det heldigvis til at gå rimelig stabilt fremad - langsomt, men fremad


I morges blev der ikke det store hurlumhej, vi skulle jo ligesom alle sammen på arbejde. Så vi gik en tur på hele 8-10 minutter (wow, eller nowet - men det er mere end de 5  minutter han måtte for bare et par uger siden!). Og så fik han et fodersøg herhjemme - altså den helt almindelige morgenrutine.

Da jeg havde fri ville jeg købe et ekstra lækkert kødfuldt kødben (dem man får hos BARF-forhandlere er altså
ret kødløse) og tog der for forbi en slagter jeg havde held med det ved for et par år siden. Men ikke i dag, desværre :-( Tilgengæld fik jeg købt lækker aftensmad til os mennesker :-)

Hjemme igen stod jeg pludselig i dilemma, for efter snak med min læge på vejen hjem, fik jeg besked på at jo, jeg har nok fået en mild  hjernerystelse, efter jeg på Roskildeudstillingen i går havde temmelige meget nærkontakt med et trimmebord - og derfor skal blive hjemme de næste par dage.

Og må jo  derfor ikke køre bil!
  
Ikke godt, når Møffe skulle til genoptræning, men godt jeg har verdens dejligste veninde og hendes kæreste som venner, de kom babu-babu afsted på 20 minutter og samlede os op, så vi alligevel kunne komme afsted!

Til genoptræning blev Møffe rost og hastigheden på vandløbebåndet blev sat lidt op et stykke tid. Hele 9 minutter den lille Møffe-mand i det i alt :-)

Dyrlægen kiggede også på ham og sagde at det hele så meget bedre ud end sidst, der var lang mere støtte/vægt på benet og mindre ømhed omkring leddet osv. Så alt i alt rigtig rigtig positivt

Hjemme igen tog Møffe sig en ordentlig skraber (genoptræning er nemlig super hårdt), for endelig at få serveret aftensmad, hvilket  var (my bad) delvist stegt kød, som det faktisk var meningen, at han skulle have haft råt. Undskyld, Møffe, for er ikke i tvivl om, at du ville have foretrukket det råt - det er nu det bedste, hvis man spørger ham ;-)

Da vores (menneskernes) aftensmad var færdig, fik han sin første gave - en ny Kong Wubba, sådan en, der ligner et dyr - købte den op udstillingen, der var flere spændende ting ;-) Han havde lige lidt svært ved at greje, hvad han skulle med den der knitre-pakke, men da den først var åbnet, så var Møffe LYKKELIG! Vi skulle pænt høre på pivedyret under hele middagen :-) Ud af hans seng, op i sengen, logre logre og og det blev vist frem flere gange. Til sidst lagde han sig dog ved siden af os - men med dyret lige ved siden af hovedet - det skulle han selvfølgelig sove med, så han ikke risikerede at nogen tog det.

Bagefter gjalt det den næste gave - et nyt pivedyr og denne gang havde han bare helt fat i det der med at åbne gaver, han var ikke i tvivl om hvordan sådan en skulle gribes an  (se video). Desværre drillede kameraet og stoppede optagelsen efter få sekunder  og hakkede ligesom lidt fast... Så det blev to meget korte videoer.

Heldigvis fik jeg orden i det der video-halløj til da han skulle have sin "lag"kage... Den bestod af råt kød, overtrukket med flødeskum, pyntet med knust hvidløg og laksekrønch - og så et stykke tørret lammekallun, der imiterer et lys :-)

Tillykke Møffe, lille skat <3

Uhada, det er så spændende, synes Møffe!

Vores nye nabo har i dag holdt navngivningsfest for deres lille ny. Og det foregik i et party-telt helt oppe ad vores have...

Jeg vil lige bemærke, at i de første 2½ år Møffe har boet her, har der været MEGET stille inde fra det hus. Der boede en ældre mand, der desværre var blevet hæmmet voldsomt ovenpå at have været syg. Han var aldrig uden for husets fire vægge, så det mest spændende Møffe oplevede derinde fra, var gartneren der slog græs.

Så når der nu var stort party med grillmads-duft, spændende nye mennesker og en baby, der også en gang i mellem gav sit besyv med, så kan man vel næsten sige sig selv, at "Møffe-alle-elsker-mig-jeg-er-verdens-navle" var helt ude af sig selv af begejstring og stod heeeelt oppe ad det midlertidige hegn, som vi har ind til naboen og kiiiiiiggede ind. For selvfølgelig ville der da komme nogen hen til ham og sige hej og stikke ham en lækker bøf?

Men nej, Møffe... Den går ikke. Så han har været spærret inde indenfor, indtil han slappede lidt bedre af. Hen ad aftenen fandt han heldigvis også roen, så han rent faktisk har kunnet ligge ude på terrassen, blot fire meter fra partyteltet - og slappe af :-)

Derudover skete der noget højst forunderligt for et par dage siden også... Vi fik nemlig besøg i haven af et par gråænder. Ja, det lyder ikke af noget særligt, det ved jeg godt... Men Møffe, der jo er voldsomt understimuleret pt, øjnede dem og tænkte "YES! Nye legekammerater!!!". Det er i hvert fald hvad jeg tror han tænkte ;-) Vi var jo fuldstændig uforberedte på det, så Møffe sprang afsted efter de to stakkels ænder og den ene nåede desværre ikke at vinde højde nok til at komme over hegnet... Så hun landede i noget ukrudt og forsøgte at gemme sig der. Men det havde Møffe jo spottet, så han smuttede hurtigt og behændigt over og tog et dyyyyybt snif til den stakkels and, der trooede, at dens sidste time var kommet...

Jeg og min mor fik ham hurtigt i selen (for flytte ham uden han havde "tøj" på gik han ikke med til) og så kunne vi ellers trække en meget misfornøjet Møffe væk og binde ham til havebordet. Så kunne anden få fred til at komme sig, mens vi (navnlig Møffe) holdt øje med den fra behørig afstand.

Der gik et godt stykke tid inden anden var kommet sig nok til, at hun flyttede sig og hun nåede at vralte en del rundt i haven, inden hun forlod matriklen. Omsider! Så kunne jeg ellers tage den "desperate" Møffe i line og lade ham gennemsnuse alle de steder, som anden havde betrådt - og sikke ny og forunderligt spændende haven pludselig kunne blive ;-)

Og så er jeg nu lidt stolt af Møffe... Hyrdehunde skal jo netop mangle den der sidste del af jagten der hedder "bid og dræb" og det må man sige, at Møffe lige viste at han lever op til - i hvert fald ved ænder.

Om hvorvidt det så overhovedet var jagt og ikke bare leg det hele fra hans side, skal jeg så ikke kunne sige ;-)

Afsted til genoptræning igen i dag, midt imens man ellers lå og nød eftermiddagssolen - for søren et dejligt vejr, man har kunnet nydet!

Genoptræning gik, tjoh, ok. Møffe har jo haft et lille tilbagefald, min virker til at være godt på vej op igen. Men det kunne godt nok ses til genoptræning, han var ikke helt stolt ved waterwalkeren og fik heller ikke lige så lang tid som sidst. Nu håber vi bare på, at det er en kort periode og at der allerede på onsdag er tydelige fremskridt, når vi skal afsted til genoptræning igen...!

Vi kan da vel for helvede ikke blive ved med at være uheldige...

Noj, Møffe har syntes, at de sidste dage har været spændende!

Vores genbo har to børn, der har 'plaget' ;-) os, fordi de kunne huske, at vi havde noget elektrisk legetøjstog dengang vi passede dem for to år siden - eller, den store dreng kunne huske det! Pigen var nok nærmere bildt ind, at hun kunne huske det, for hun var altså kun 2 år dengang, hehe.

Det startede i mandags, hvor min far, der ved hvor dette specifikke legetøj er henne, ikke var hjemme. Det første møde med Møffe blev som sædvanlig mere eller mindre "katastrofalt". Han bliver så glad så glad, at han danser rundt og gør som en gal og vil være så tæt som muligt på børnene som muligt, selvom jeg gør alt, hvad der står i min magt, for at styre ham... Pigen syntes det var ret skræmmende, da han begyndte at gø og "flygtede" ud og drengen gik kort efter med hende, da Møffe nær havde væltet ham i sin kærlighedserklæring. Jo tak, jeg forsøgte da at styre ham, men han fik lige snoget sig forbi mig og så nåede jeg ikke at få ordentligt fat.

Anyways, herefter fik jeg ham ned at ligge med sit pivedyr, som han så lå og gnavede sørgmodigt i, mens han skuttede mod havelågen, hvor børnene stadig stod - og pigen begyndte at græde, fordi hun ville ind til ham igen.

Og sådan gik det lige pludselig til, at de ikke kunne holde sig væk fra ham. Og Møffe var lykkelig. Så lå man bare lige dér så fredeligt og blev voldfodret med mad! Herligt! Og børnene syntes det var mægtig sjovt at fodre ham.

Og herefter har vi så ikke rigtig kunnet slippe for dem ;o) I går kom de forbi hele to gange (og der havde vi gæster, så det gik ikke lige an at min far fandt det hersens tog frem og skulle til at lære dem at bruge det) og i dag kom så kun drengen og han var har så fra vi havde spist morgenmad, til vi skulle spise aftensmad nærmest. Og jeg har ikke tal på, hvor mange gange han kom op til mig for at sige, at "Nu synes jeg godt, at Møffe kan få ti godbidder" og så meeeeget voksen ud. Og så kunne jeg jo ligesom bare svare "Nååå, så det synes du. *smile* Du kan give ham en, ok?" Men selvfølgelig gav han Møffe ti godbidder...

Så nu står den vist på slankekur for Møffe... Han har også taget 1kg på, siger Landbohøjskolens vægt tidligere på ugen... Sååå. Det er jo ikke ligefrem det smarteste, når vi står med det her dårlige knæ.

Og apropos knæet... Så har vi haft et uheld i den forgangne uge, hvorefter han begyndte at aflaste det igen, meget voldsomt endda. Men det virker heldigvis til, at vi er ved at være tilbage på "normalen".

Og så elsker jeg bare min hund så meget... Det her skal bare blive godt, for andet vil knuse mit hjerte... Mere vidunderlig, kærlig, godmodig, fræk og simpelthen dejlig hund kan man ikke finde...! Prøv at se det lykkefjæs, som noget så basalt som opmærksomhed fremkalder hos ham - noget han ellers ikke engang mangler <3

Men nu bliver det spændende hvad fysioterapeuten siger i morgen. Jeg synes ikke, han er lige så god som han var sidste mandag - men han er bedre end han har været det meste af ugen! Så nu skal det bare holde ved.

Og forresten, så en binote - jeg skrev i sidste opdatering, at jeg var blevet 1. suppleant i DBSK's bestyrelse - det passer så ikke helt, jeg er faktisk bestyrelsesmedlem, men der var sket en mindre fejl.

Det virker til at gå fint med Møffe, med små fremskridt her og der :o)

Vi var forbi Claus Sloth i dag, han vil jo gerne følge Møffe nogenlunde tæt i det her forløb. Og han måtte jo indrømme, at det så MEGET bedre ud end sidst :o) Og det kan jeg jo kun give ham ret i, Møffe er gået fra ingen støtte til noget der varierer mellem nogen støtte og faktisk ret megen støtte. Derudover virker han mere stabil i leddet, selvom der stadig mangler en hel del muskel, selvfølgelig. Men ustabiliteten var, som jeg forstod ham, ikke så slem, som den har været.

Så en ny operation virker heldigvis ikke til at komme på tale... Den operation, som var en mulighed, virker ikke til at have været prøvet før, nemlig - han har været til seminar eller lign. og snakket med en masse andre ledeksperter og ingen af dem havde prøvet det... Så det er kun, hvis vi står med valget mellem at forsøge eller give Møffe fred, at vi kaster os ud i det... Og det ser heldigvis ud til, at vi ikke kommer så vidt!

Foruden mærkede Claus på knæleddet og konstaterede, at  der ikke var nogen nævneværdig hævelse. Og som sidenote, at dette også tyder på, at Møffe ikek har tendens til hurtig dannelse af slid - gud ske tak og lov for lidt positivt i alt det her crap...! Det er jo både godt ift. knæet, men også hans løse hofter.

Men forsigtige skal vi i hvert fald endnu være med Møffe... Vi var til genoptræning i går og han fik enten 6½ eller 7 minutter i waterwalkeren, imod 6 minutter sidst. Og Møffe var MEGET træt i benet efterfølgende, det var tydeligt. Så mit gæt er, at tiden ikke skal øges næste gang - som desværre  først er mandag i næste uge. Han virker dog heldigvis ok i dag, men jeg holder skarpt øje med ham og holder ham lidt mere i ro.

Derudover var jeg afsted til Dansk Berner Sennen Klubs generalforsamling i lørdags - en spændende oplevelse! Al forudindtagethed man havde erhvervet sig fra diverse rygter blev heldigvis gjort til skamme, der var en gennemgående god stemning, det var jo dejligt.

Derudover tog generalforsamlingen en ganske uventet drejning, da jeg pludselig blev fanget i pausen af Dorte Paludan og spurgt, om jeg kunne have interesse i at blive suppleant i bestyrelse - og på bemærkelsesværdig vis endte det med, at jeg blev 1. suppleant i bestyrelsen. Det var ikke ligefrem lige just planlagt...! Men jeg er meget spændt på at opleve det :o) Brænder trods alt for racen, så kan jeg give en hjæpende hånd med, gør jeg det gerne, hvor jeg kan - havde dog ikke ligefrem disse planer, førend om et par år frem i tiden, hehe.