Der gik i hvert fald ikke mange øjeblikke fra jeg var gået i seng, til Wupti han lå og drømte - og Nenya, der nogen gange falder i søvn i hundesengen, i stedet for min, men altid ligger oppe hos mig om morgenen - ja, hun lå sgu stadig i hundesengen, da jeg vågnede i morges!
Men de har simpelthen været de sejeste to ferievuffer! Og hvad de dog ikke er blevet udsat for - restaurantsbesøg, traven op og ned ad bygader, fremmede soveværelser, lange bilture, 30+ graders varme, bjerglifte, elefanter og et stort udpluk af forskellige hotel-elevatorer.
Vi startede med at besøge Knuthenborg Safaripark, hvorefter vi tog færgen over Østersøen til Puttgarten, og kørte videre til Lübeck, hvor vi overnattede to nætter. Så det blev byture for hundene, omend det super søde personale på hotellet fortalte os, hvor vi kunne gå en tur i det grønne med hundene og de kunne være løse - gudskelov! Men nøj, de var trætte - for særlig godt sover man jo ikke under et cafébesøg (og slet ikke, når der kommer skybrud, så lillepigen var nød til at finde tryghed og tørvejr på mit skød under min mors paraply), selvom vi forsøgte at indlægge rigeligt.
Men en smuk, smuk by, hvor trafikken nærmest er lukket ude af den gamle bydel og hvor der var plads i gaderne og masser af træer og grønne områder.
Der var i massevis af spisesteder, men om fredagen, hvor folk skulle fejre weekend og der var marked, var det næsten umuligt! Vi fandt dog et yderliggende bord på en restaurant til sidst og Wupti ELSKEDE det! For han kunne ligge med snuden lige ud til gågaden og kigge sørgmodigt op til alle de forbipassende - og så ellers logre forventningsfuldt, hvis de virkede det mindste interesseret. Han havde en fantastisk fest, omend han også var så træt, at han faldt i søvn i den position, haha - åh, den kære dreng <3 Nenya opførte sig lidt mere fornuftigt og slappede bare af ved mig <3
Efter Tegernsee gik turen hjemad, her besluttede vi kun at tage én overnatning hvert sted, men til gengæld et stop ekstra, så vi havde tid til at oplevede stederne. Inden vi tog helt afsted, kørte vi dog lige forbi Markt Schwaben og besøgte Nenyas opdrætter - det var super hyggeligt at møde hende igen og se Nenya's familie! Dagen før mødte vi faktisk også en halvsøster til Nenya, så totalt family-reunion - oveni mødte vi bedstemor på farens side og en halvbror (samme far), da vi var på udstilling! :-)
Vi havde faktisk slet ikke lyst til at være der! Og hotellets stil afspejlede fuldstændig byen, yay! Vi fandt dog en hyggelig bydel ude på en ø i kanalen, det var helt rart.
Da vi stod op næste dag, skyndte vi os nærmest for at komme afsted mod Erfurt, hvor vi boede på et hotel uden for byen. Dejligt for hundene, der kunne få noget græs under poterne! Og selve Erfurt var også super hyggelig at gå rundt i, en hel lettelse! I det område kunne vi sagtens have brugt nogle ekstra dage, men, men, men - vi måtte afsted mod Hamborg, hvor Nenya skulle udstilles!
Så afsted det gik næste dag mod Auhmühle, hvor vi boede på det hyggeligste hotel, med tilhørende restaurant - og selskabslokale, fandt vi ud af. Nu var der ingen lydisolering her, det havde jeg godt lagt mærke til, men hundene havde jo været så seje, så det gik nok...
Da vi ringede til dem for at sige, at vi var forsinkede og de sagde, at det ikke var noget problem, grundet de havde et bryllup, lugtede jeg den første risiko for et problem.
Vi ankom til det mest naturskønne, idylliske hotel, pladseret i udkanten af den mindste lille mikroby, lige ud til sø og skov. Helt PERFEKT! Og alt var fryd og gammen, brylluppet var slet ikke noget problem, da vi skulle sove i den anden ende.
Men, men, men... På ét eller andet tidspunkt i løbet af natten (jeg kiggede ikke på klokken!), så sluttede brylluppet efterhånden lige så stille. Og folk gik ud og startede deres biler lige uden for vores vindue. Eller gik ind i entréen for at finde deres værelse. Dette foregik over 1 eller 2 timer og Wupti var OVERBEVIST om, at det var store bussebøhmænd. Så særlig meget søvn blev det godt nok ikke til i denne periode! Han sprang op og gøede flere gange, indtil han til sidst ikke orkede så meget andet end at ligge ned og brumme-knurre.
Nenya var helt kold, hun havde åbenbart fået fuld tillid til at hoteldørene ikke blev brudt ind. Men ikke stakkels Wupti - og vi skulle virkelig tidligt op grundet udstilling og herefter køre hele vejen fra Hamburg til København. Så det var dobbelt ikke-sjovt med Wupti's reaktion.
Men han faldt da heldigvis til ro til sidst og jeg var heldigvis ikke for træt næste morgen til at køre - pyha!
Og afsted det gik til udstilling i Tyskland - og hvor var Nenya altså bare for sej!
I mine øjne, var dommeren enormt "hundeuvenlig" i sin måde at håndtere dem på. Så snart de var løbet hen, "overfaldt" han dem inden de nærmest var stoppet, for at se tænder på dem (og på entlebucherne åbnede han hele gabet, da der er et begyndende problem med at de mangler en kindtand) og gik med større og hurtige armbevægelser videre ned for at mærke ryg, bagpart og hale. Det så meget kaotisk ud, især fordi at mange af hundene jo selvfølgelig også blev enormt usikre over hans måde at være på og forsøgte at trække sig væk osv.. Så jeg overvejede faktisk seriøst at trække Nenya, da jeg ikke havde lyst til at udsætte hende for den behandling.
Til gengæld var han dog også enorm grundig og brugte god tid på at vurdere hver hund og gav grundig beskrivelse og forklaring af hver præmiering.
Jeg valgte at stille hende og sørgede for at være klar, når han kom og stoppede op efter løbet imod ham, så jeg kunne nå at fortælle hende, hvad der skete nu.
Og tænk sig - min lille pige var glad hele vejen igennem! Kun da han åbnede hele gabet, trak hun sig lidt bagud (det har vi heller aldrig trænet, udover jeg forsøgte én gang inden vi gik i ringen!) - så jeg har INGEN klager!
Dommeren var nu også rigtig begejstret for hende, selvom han syntes hendes type er for slank/smal. Derudover blev hun simpelthen skamrost over ansigt, til format og bevægelser, samt fik "Venlig og sikker adfærd". Og Vorzüglich, hvilket svarer til det danske Excellent både med og uden CK. Hun vandt dog ikke sin klasse, de to andre tøser var lidt mere dommerens type, så de fik 1. og 2. pladsen, mens Nenya blev 3. vinder. Men pladsering er jo i og for sig underordnet - det er jo selve vurderingen af hunden, der har betydning. Og det eneste "dårlige" han havde at sig var "tiltrækkelig brystudvikling", samt at hun jo stadig var ung og kunne nå at udvikle det. Så jeg er ovenud tilfreds!