Han fandt pinden HVER gang, som den ene ting - hvilket han jo faktisk efterhånden næsten altid gør. Det gik kun galt, når jeg forsøgte om jeg kunne lokke ham hen med stemmen = spyttede ud og ignorerede pågældende pind komplet, når jeg bad ham søge igen - for det var jo åbenbart ikke den!
Min konklusion: Ingen genvej til at få ham på plads (med diverse ting i form af kropssprog og lyde, man alligevel skal arbejde væk bagefter).
Så nu arbejder vi ved med et andet delmål i øvelsen ved siden af: Hold pinden (og helst uden at tygge, tak) og følg efter mor. Og tænk! Det skabte INGEN forvirring! Møffe fandt efterfølgende fint pinden i bunken alligevel! Det har ellers været et problem tidligere, at han konkluderede: OK, mor vil ikke have mig til at snuse, hun vil bare have mig til at holde!
BONUS :-D Jeg tror snart den øvelse sidder i skabet :-)
Og når næseprøven er på plads (jaja, jeg ved godt den har taget mig laaang tid, men jeg er sgu også en noget ustruktureret træner!), så er alle øvelserne til LP1 prøven i hus, så jeg kigger sådan lidt meget interesseret på prøver i år, som vi kan stille op til - det vil være så fedt at få den i hus :-) Med alle de ting, vi har kæmpet med, Møffe og jeg, når det kommer til hans helbred, så vil det sgu være fedt og nå så langt :-) Og så måske også en LP2 på et tidspunkt ;-) Rally'en skal vi jo egentlig også have gjort noget ved, vi går ikke i står bare sådan efter at være blevet "Rally Begynder Mester", jeg blev bare lige lidt "dræbt" af den nye omrokering, der kom af øvelserne og de nye tilføjelser. Men vi skal nok ;-)
Derudover, så er det jo ikke fordi her ikke sker noget, at det kniber med opdateringerne. Vi har været til træning hos Karen Frost Knudsen á fire gange, jeg træner lykkeligt med de små hvalpe hos Ballerup/Skovlunde og har læst til eksamen på grundforløbet på mit studie (endte med tre 12-taller i de to årskarakterer og eksamen og alle kurser bestået), vi har flyttet min farfar til plejehjemmet (hvilket har været super godt for alle, nu bor han nemlig ude hos sin kæreste og skal ikke pendle frem og tilbage flere gange ugentligt, selvom manden nærmest er blind og halvdøv efterhånden) og ja, meget meget mere :-)
Der er desværre også sket det sørgelige, at Møffes smukke morfar, DKCH, LP1, RBM Tertzo's Lanzo Junior, er faldet bort :-( Nyrene gav efter, noget vi vist desværre ser lidt for ofte hos racen. Men heldigvis var det ikke i en ung alder, han havde nået den flotte alder på over 10 år - men lige gyldigt hvad, så er det jo altid for tidligt :-(
I samme anledning blev jeg nød til at høre Ina, hvordan det går med Rioja, Møffes mor. Hun lever heldigvis stadig! Den sidste af Møffes aner, der stadig lever.
Men lad os da lige slutte af med et billede af en forventningsfuld Møffe i forårsvejret (han ved godt, der vanker kyllingeguf!)