Jeg var smadder nervøs da vi skulle på - totalt bizart, har aldrig før været nervøs, hverken til udstillinger eller ved den sidste Rally-konkurrence...? Men i fredags... Aaaiii, men altså... Benene rystede simpelthen under mig! What?!
Men det gik super godt til trods! Vi kørte banen igennem i højt tempo, som altid - det der med at tage den i roligt tempo, det dur ikke med Møffe, så vil jeg tabe ham :-) Og vi gjorde det NÆSTEN til UG og kryds og slange. Desværre tabte jeg lige Møffes kontakt kortvarigt, hvilket blev ret... "Fatalt". Det var i en "sit foran, højre rundt på plads, stop" - en øvelse, Møffe ikke er helt ferm i endnu... Delen at komme bagom på plads, altså. Vil også tro, at det var derfor han gik i stå, for han havde ellers været fint på. Problemet var bare, at jeg var nød til at flytte et ben for at få ham med mig igen, BAM! -10 point... Jeg gjorde ikke øvelsen om, både fordi jeg i mit stress slet ikke overvejede den mulighed - og så tror jeg heller ikke Møffe han var rustet mentalt til det endnu...
Resten af banen gik problemfrit, 15 skilte havde dommeren endog sat op! Kun det sidste fik vi et lille fratræk fra, vil jeg tro (ellers ved jeg ikke hvor de sidste -4 blev trukket henne!). Det var en "fremad løb fra stop" og Møffe havde desværre en lidt forsinket reaktion her, øv. 100% min egen fejl, i mit stress kom jeg til at sætte i gang for hurtigt, i stedet for at gejle stemningen op - ØV. Ellers havde vi måske klaret den til 90 point i stedet for 86, men hvaaad - vi bestod! Og en succes mere og så kan Møffe pryde sig med titlen "Rally Begynder Mester" - lol! Og vi kan starte i øvet klasse, hvor hunden må være løs... Yikes... O_O
Anyways, så skal I da i hvert flad ikke snydes for video:
I går, lørdag, kørte vi så en fuldstændig afslapper dag med gåture i det kendte område - og så skulle det ellers være gå løs i dag.... Ja, det gjorde det da også. Men ikke heeelt på den måde jeg havde planlagt, hæhæ. Møffe syntes åbenbart det dagsorden var for kedelig - så Rally-træning blev byttet ud med skrigen, hylen, skaben sig, gøen og absolut mangel på selvkontrol. Og en tur i Brøndbyskoven med berner-vennerne endte ikke meget anderledes! Lol! Først var det en kastreret hanhund til hundetræning, der fik ham til at skabe sig åndssvag og i skoven var det så en tæve, der gik ud af løbetid i går. Sidstnævnte startede det ellers ganske roligt ud med, men det tiltog bare stille og roligt, mere og mere så vi til sidst ikke kunne følges med bernerfolkene længere - Møffe havde nemlig kun ét i hovedet! Så det var en blandet fornøjelse, må man sige :-)