Møffe har desværre kun været med i mandags og i dag. Han var jo ude og hilse på Lone Fabricius Jørgensen, hans ledmanipulatør, i tirsdags - og det kaldte på to dages ro. Han blev rettet til flere steder, den lille mand :-( Et ordentligt skævt bækken blev rykket på plads, derudover var han låst temmelig meget på midten af ryggen... Lidt i nakken var der også, og lidt i forbenet. Så det var ikke så lidt, desværre, men nu er det rettet - omend i hvert fald bækkenet nok ikke holder her i første omgang. Men jeg håber, at det holder godt nok til, at vi kan se en forskel på onsdag til genoptræning - grundet ferie ude på Universitetshospitalet har det ikke været muligt at få en tid i denne uge.
Strandturen i mandags gik til Sydstranden, som er en del af/forlængelse af Dragør Strand. Det var knebne forhold. Der var ikke voldsomt meget sand at gøre godt med og havbunden var, mildt sagt, ret ulækker faktisk. Men jeg kom lidt ud med Møffe og soppe. Lige den dag var det heller ikke heeelt varmt nok endnu - vinden var kold og lufttemperaturen var heller ikke helt så god var havet, som hjemme i haven.
Onsdag var det Brøndby Strandpark, uden Møffe, som sagt. Det var ok - vandet lugtede ikke helt ønsværdigt, men ok. Desværre var det dog ikke heeelt så varmt, som man kunne drømme om endnu ;o) Og så var det her, jeg kom til at gøre migselv solskoldet, jeg kvajpande, hehe.
Igår prøvede vi tilgengæld Dragør Strand, ude ved badeanstalten. Den var faktisk rigtig fint. Vandet var temperaturmæssigt op og ned - man bevægede sig ligesom mellem kolde og varme strømme. Men her måtte man jo gerne have hund med, så hvor mon vi endte i dag med Møffe? Nemlig, Dragør Strand ;o)
Og Møffe syntes vist at det var ret at få en rigtig god afkøler for derefter at læggge sig op i skyggen af parasolen og dase. Han så godt nok ud til at være langt væk! Og vandet var bare blevet så lækkert siden i går - temperaturen var steget flere grader og derudover var vinden lunere - herligt, herligt herligt! Møffe viste også en ny side af sig selv - nemlig at der er en lille ulv gemt langt inde i ham! En lille flue fløj lige rundt om ham og SNAP! Sagde det og så var der ikke længere nogen flue. Jeg blev helt foreskrækket, det har jeg godt nok ikke set ham gøre før, hehe :-)
Men dejligt var det, så der var vi i flere timer, ja, vi kørte faktisk først hjem i sidste øjeblik, ift. at vi skulle hjem til mig og have besøg af vores moster.
Jeg stod for al madlavningen, man var vel værtEN for en gangs skyld (de gamle er nemlig smuttet til Grækenland) og når vi er sammen med moster, så er der tradition for 3-retters menu. Liiidt knebent, når man først er hjemme 17:30 og gæsten er inviteret til kl. 18:00! Men jeg nåede både at skylle Møffe, bade mig selv og få ordnet de første forberedelser inden søster ankom med svoger (som ikke havde været med på stranden) og efterfølende vores moster. Skal dog også siges, at hun var ½ time forsinet.
Men det hele flaskede sig helt fin, kan ikke lade være med at være lidt stolt - så ofte har jeg ikke prøvet at skulle danse med 3-retters menuer alligevel!
Lidt fra stranden i mandags og i dag: