Herhjemme tror vi dog på, at den dag kun bliver forsinket, af at man har det sjovt og netop derfor træner vi fortsat lydighed (LP) og rally-lydighed. For jeg tror på, at en hund, der har det sjovt, mens den træner, oplever succes og derigennem får boostet sin selvtillid og ikke frygter at fejle – den er mindre stresset og har det helt generelt bedre psykisk – og netop derfor også fysisk.
Og denne træning kulminerede så i vores livs oplevelse sammen til LP-prøven til Dansk Berner Sennen Klubs jubilæumsudstilling!
At gå til prøve med sin 9 år gamle berner sennenhund i 26graders varme og fuld sol var ikke noget, jeg troede, at vi ville overkomme. Jeg var faktisk overbevist om, at jeg skulle trække Møffe i starten af prøven - lige til det sidste.
Omsider får LP-dommeren kæmpet sig igennem LP2-klasserne og de første LP1-ekvipager. Klokken er nu over 12 og det er virkelig varmt! Møffe har været på stranden og foruden ligget med et vådt håndklæde over sig, så indtil nu har han ligget og boblet som kun Møffe kan i skyggen fra et telt.
Jeg varmer ham op, nøjagtig som jeg plejer, og løber op med ham til dommeren – kan bare føle, at han er der lige nu, mentalt, og da dommeren siger, at der er en lille pause: Gru og gisp! Vil jeg kunne varme Møffe op igen? Jeg tvivlede, for han er ikke altid typen, der har flere ”moments” på en dag! Dommeren forbarmer sig dog – vi får lov til at starte!
Og sikken start! Møffe ER der bare. LP1 programmet starter med lineføring med almindelig gang og løb, samt diverse vendinger og skidtøvelser og alt går bare fantastisk, Møffe har bare fuld kontakt og følger mig ivrigt og hurtigt, mens jeg bobler over af glæde og stolthed over min lille bassedreng! Det lyder måske meget magisk, men det føltes som om vi var ét - vi stolede på hinanden og vi var der med hinanden.
Og det fortsætter bare – Møffe er PÅ og vi havde en FEST! Hele vejen igennem. Faktisk var han næsten for på! Vi får mellem 9 og 10 point i alle øvelserne: Jeg bliver trukket for at komme til at rose ham i ren glæde under indkaldsøvelsen, hvor han galopperer ind. Og Møffe bliver trukket for at have øjne i nakken i stillingsskift (han dækkede, ligesom dommeren viste dæk-skiltet og altså inden jeg nåede at sige ”dæk”) og fordi han var lidt for på i stå-øvelsen, så han kom til at ”trippe lidt”, som dommeren kaldte det – et problem vi også kender fra når vi træner ;-)
190,5 point fik vi i alt, ud af 200 mulige! Vores bedste resultat nogensinde og vores bedste tur i ringen nogensinde. Men mest af alt, så havde vi det bare godt sammen og jeg kunne næsten tude af glæde, mens vi gik den prøve!
Og for det ikke skal være lyv, betyder det, at vi beholder vores 1. plads på LP1-hitlisten og, hvad der er vildere – har fået det bedst LP1 resultat i Dansk Berner Sennen Klub siden det nye reglement og pointsystem trådte i kraft for tre år siden.
Møffe – 9 år gammel berner sennenhund, doven, selvstændig, stædig og senior. Det er sgu da for vildt!
Vi var dog ikke færdige - dagen efter var der Rally-prøver og Møffe var tilmeldt Rally Øvet her. Jeg vidste godt, at det måske var liiiige lovlig meget forlangt med så gammel en hund, men altså - det var jo heldigvis ikke værre end, at jeg ville trække ham, hvis det var for meget. Møffe klarede det dog super fint, trods træthed - og trods den problematik, at det regnede! FØJ for satan, men det lod han sig ikke mærke mere af en, at jeg ikke ved, om han var var træt eller træls over regnen :-) Han gik banen super fint, men ikke med så meget fart over feltet - men stabilt! Hans eneste egentlige fejl, var at han ikke var helt klar på 1 skridt baglæns-øvelsen. Så denne måtte vi gentage, hvilket gav 3 point i minus. Derudover blev vi trukket for, at jeg åbenbart rørte Møffe 2 gange - det kostede lige 6 point i alt. Det var jeg godt nok ikke klar over, lol :-)
Og så lige et par point, for nogle småting - 89 point blev det til, ud af 100 mulige! Så alligevel, altså! SUPER flot, Møffe, det er vores bedste rally-resultat nogensinde på tværs af klasserne! Så jeg er faktisk RIGTIG GODT OG GRUNDIGT STOLT OVER MIN LILLE BETTE SENIOR!
Og så kan I selv gætte, hvor træt Møffe var af mig, da jeg hev ham ind til veteranparaden sidst på dagen, lol! Sikke et blik, han kunne sende mig: Mor, skal vi ikk' snart hjem? Jeg vil sove, jeg er træt, jeg er våd og jeg vil hjem...
Så hjem, det tog vi straks efter - Møffe kom i bilen og jeg pakkede prøve- og sovetelt ned og så tøffede vi hjemad. En træt Møffe på bagsædet og en overmåde stolt mig (og måske også bare lidt træt).