Anne Vitger er jo den dyrlæge, som har fulgt Møffes genoptræning fra starten af, så er rigtig glad for at komme ude hos hende - hun kan en masse, både alm. dyrlægepraksis, fysioterapi og diverse supplerende behandlinger, såsom kiropraktik og akupunktur. Og hun har virkelig været med til at kæmpe for Møffen, så er rigtig glad for hende. Hun syntes vist også det var godt at se Møffe igen :-) Og hun var VIRKELIG positivt overrasket over, hvor godt han så ud til at have det alligevel :-) Langt bedre, end hun ville have forventet af en gennemsnitlig korsbåndsopereret hund (og Møffe må jo ellers siges at være værre end gennemsnitligt). Hun mente, at han havde imponerende få spændinger og skævheder til trods for hele hans forløb, selvom der selvfølgelig var lidt at rette op på.
Resultatet var, at jeg pludselig stod med en hund med langt bedre øren og langt mere energi (han ville pludselig galoppere igen!), end jeg havde haft de sidste ugers tid! :-) Så et eller andet har hun haft fat i, der virkelig generede ham!
Men det bedste var vel nok, at hun sagde, at som han så ud i dag - så burde han sagtens kunne blive en tudsegammel hund alligevel <3 Det så hun absolut ingen problemer ved! Hold da fast, det var nok noget af det sidste, jeg egentlig havde forventet at få at vide :-) Jeg har hele tiden gået rundt og tænkt, at det bare er et spørgsmål om tid, førend de ben ville bukke efter under ham - om det var om en uge, en måned, ½ år, 1 år eller 2 år anede jeg ikke, men regnede ikke med, at han ville blive meget over 7 år - men det tror Anne Vitger på og så tør jeg omsider ånde lettet op og også selv tro :-) Andet fortjener Møffe sgu heller ikke - har fået ødelagt sin bedste alder på grund af smerter og halten - så der er jo en del, der skal overhales!