Wupti fik desværre en skulderskade i januar, efter leg med bedsteven og bro Cooper og en veninde fra vores park. Skulderskader har desværre rigtig svært ved at hele, da de ikke kan skåne leddet - dette har betydet, at alt trænet med Wupti har været sat på 0 siden og gåturene har heddet 20-30 min., afhængigt af, hvor aktiv han er.
Der er taget røntgen (alt er super flot, hofter, knæ, ryg, skuldre, albuer, håndled) og udtaget ledvæske (her sås forøget celletal, hvilket indikerer en forstuvning, et slag eller forstrækning). Vi har ledspecialist og fysioterapeut indover, så han forhåbentligt kommet bedst og hurtigst muligt ud af det - heldigvis er han ikke specielt smerteplaget og vil (desværre stadig) det hele, hvilket så gør "projekt ro" lidt avanceret. Det er kun i få situationer, at man kan se, at han aflaster sit ben, da han ikke engang halter (det gjorde han kun de første par uger), men der er fortsat smertereaktion.
Vi er gået i gang med genoptræning og håber, at dette ender godt ud og ellers skal yderligere undersøgelser igangsættes! Vi har også fået lov til at tage afsted til konkurrenlydighedstræning, hvor vi dog er meget påpasselige - men kæft, han er imponerende dygtig, ISÆR(!!!) taget i betragtning af, at INTET er sket siden januar! Han er rolig, fattet, koncentreret og ignorerer nærmest de andre hunde fuldstændig! Jeg har haft ham løs ind til flere gange, når linen er i vejen for øvelsen og han er begyndt virkelig at vise, at han faktisk er en lille arbejdsjunkie, der bare bliver lidt for begejstret og i stedet for at sætte fra med fx. 40%, sætter fra med 100% - og så ender man altså det lidt forkerte sted, lille mand <3 Redningshundetræning er vi desværre stadig på pause fra, men ih guder, jeg glæder mig, til vi kommer afsted igen!
I mellemtiden har vi tilgengæld ikke ligget på den lade side, da vores hus er blevet solgt og vi derfor i februar boede i et sommerhus i Gilleleje, inden vi overtog vores nye hus i Skovlunde, lige ud til Ballerup Idrætspark og Grantoftegårds kvæg- og fårefolde. Så vi ligger faktisk rigtig naturskønt og landligt, medflere grønne gåtursmuligheder, selvom turene er korte! Selvom der er lidt for få træer i min optik ;-)
Men vi er efterhånden faldet godt til og Wupti er blevet bedstevenner med naboen, der fast giver ham en tørret kødgodbid hver dag igennem hækken. Nu har hun så også lige just i går aftes fået en lille papillon fra Fyns Internat, en intakt hanhund på liiige god 4 år, så det bliver mægtig spændende! Men i dag vist de gode takter over for hinanden, så det håber vi fortsætter! Wupti sad presset igennem sit helt eget hul i hækken og stak snuden igennem hegnet med logrene hale, mens Pascal (som vist bliver hans navn), stod på to ben og viftede med forbenene (det er vist hans default behaviour, hvis han vil have noget).
Åh ja, og så blev det altså på tide, at Wupti og Cooper mødte hinanden igen i dag. Vi fik gået en dejlig tur og de fik lov til at lege i nogle få minutter. De ELSKEDE det. Og da vi skulle skilles, ville de IKKE gå hvert til sit, men forsøgte begge at stoppe os mennesker og komme tilbage til hinanden <3 Det var dælme sødt!