Møffe er til stadighed dybt savnet og at redigere på denne hjemmeside gør ONDT. Og jeg flygtede væk fra det sidste blogindlæg, som heldigvis ikke kan ses, når jeg skriver et nyt.
Møffe vil altid savnes, han vil altid mangle - han var en helt speciel hund! Men nu er tomheden gudskelov omsider blevet fyldt ud <3 Af lille Wupti, som allerede er ved at grave sin egen hule i mit hjerte <3
Wupti hedder officielt Cantiah's Excuse Me og skulle have heddet Pippin, da jeg er Ringenes Herre fan.
Men opdrætter tillod sig at give alle hvalpene et kaldenavn - og når man har kendt Wupti fra han var 2½ uge gammel - så er det altså svært at ændre på, når man bliver i tvivl, om Pippin er det rette navn! For jeg syntes ikke helt det passede?
Så nu er han en lille Wupti, med adskillige kaldenavne allerede: Wupti-doo, Wupper, Wuppi, møghunden, ballademageren, terroristen, frække :-)
Han er SÅ anderledes end Møffe: Holder sig tæt ved mig (medmindre han ser kattene eller nogle krager eller alliker), har allerede vist lidt om, at han er pææænt meget mere aktiv, kan rent faktisk blive mæt, synes jeg er såååå skæg, vis jeg bare siger "Wuuuptiii!" og fjoller lidt. Og så er han glad for at putte :-) Det blev aldrig noget, Møffe gjorde sig stort i, nogle gange tolererede han det bare og andre gange nød han det.
Og så har han alligevel et specielt nævneværdigt lighedspunkt med Møffe, som gjorde ondt - men også varmede. Han mødte en hvalp i går, som han legede med - og det var 100% Møffe-style <3 Kasten sig på ryggen, så hvalpen kunne kravle rundt på ham og stille sig med fire poter i jorden og danse om sig selv med bagparten. Det både gjorde ondt og varmede <3
Jeg glæder mig til at komme med opdateringer herinde - især om træning! Han viser allerede flere gode takter, men jeg glæder mig til for alvor at arbejde med ham! Lige nu gælder det nemlig primært socialisering :-)