Vi var til et (let forsinket) 16 ugers tjek, hvor dyrlægen nævner, at Nenya har fået sig et lille overbid!
Oh ve oh gru...! Drømmen er jo, at hun skal indgå i avl. Og overbid er en diskvalificerende fejl...
Så jeg gik helt i panik (altså, forstås - det havde jo været langt langt værre, hvis dyrlægen havde fundet en sygdom!). Men tankerne gik jo straks - skal min næste entlebucher hentes i udlandet igen? For planen var jo, at det skulle være en Nenya hvalp!
Ro på, sagde dyrlægen dog. Det kan nå at ændre sig.
Hjemme igen, gik jeg straks igang med at google og fandt ingen klare svar - for kan nå at ændre sig, men hvor stor er chancen?
En debattråd i en opdrættergruppe på facebook har dog givet mig væsentligt mere ro. Flere havde oplevet det, det er ikke unormalt - overhovedet - at under- og overkæbe vokser forskelligt ift. hinanden, især at underkæben er lidt langsommere. Det KAN potentielt vare helt op til 8mdrs alderen, før det sande tandsæt viser sig.
Så jeg venter i hvert fald en måned eller to, til når tandskiftet er færdigt, med at gå i panik - eller, rigtig i panik! Nu kigger jeg hende kun i munden 2-3 gange dagligt, men ok, så kommer hun i træning til udstillingerne! ;-)
Træning går også rigtig fint - vi laver stadig tæppeøvelsen og Wupti og Nenya skiftes til at havde svært ved den ;-) I den ene træningssession er det Wupti, der bare er fantastisk og bliver liggende standhaftigt, mens Nenya bryder positionen. I den næste, er det Nenya der ikke kan finde ud af at blive liggende, lol!
Men hvisses skyld er det? Det er min. For det er jo fordi, at jeg sætter den anden hund til noget, som den første synes er svært at modstå - i dag var det apporttræning med en ny, orange dummy, der fristede Wupti over evne!
Og når man træner tæppe øvelse, så er det hunden på tæppet, der trænes - og ikke den anden! Men det var jo det, jeg prøvede på at gøre... Ups.
Her er dog lidt træning fra d. 7. juni med kun Nenya. Hun er simpelthen sej, jeg har desværre bare fået trænet alt for lidt med hende! Men socialisering har været vigtigere for mig, samt at Wupti også blev tilgodeset. Nu er vi dog ved at finde melodien med træningen og også med træningen med to hunde!