Hans forløb har dog gudskelov været mildere end mildt, nærmest! Han har bevaret modet, ikke blevet træt, fuld af gå-på-mod og det værste der skete var, at han nogle(!) gange hostede i forbindelse med høj aktivitet.
Forløbet varede vel max 6 dage, sammenlagt! Og kun to af dem var han generet af det (altså, udover at hoste bare er generende). Ikke engang en smule feber fandt jeg hos ham (til gengæld var han meget utilfreds med temperaturtagning, det sarte kræ - uh, ad, så blev a' røv ellers kurret hen ad jorden!).
Ja, hvis én negativ ting skal siges om Wupti, så er det nok, at han er lidt sart - så det med at blive børste og få taget temperatur er noget, der skal trænes, for uha, badder! Skrup skøre kræ! Vi er dog heldigvis godt på vej med børstningen, selvom jeg er en absolut idiot til at træne det (tror max jeg har holdt en børste i hånden fire gange med ham og kun de to af gangene trænede vi - de andre to var sådan lidt: Nu må du lige leve med det!). Åh ja, og burrer! Bevares, ingen synes, det er ubehageligt at have en burre i pelsen - Møffe reagerede dog nærmest først på det, når han ikke længere kunne bevæge sine led frit på grund af dem. Wupti er mere ala: "Uharh! Der sidder en midt(!) på min underarm! Uhargh, der sidder en på min halespids! Jeg må hele klippe spidsen af med min tænder..." For pokker da, møgkræ, lol! Så ja, nu har han en fjollet halespids. Jesus Christ, kræ...
Til gengæld er han frigivet for sin kennelhoste og er ude over smittefasen nu! Så i går var vi afsted til hundetræning og han var simpelthen en lille, kæmpe stor stjerne! Vi er begyndt til LP klasse 1 og 2 træning og liiige til at starte med, havde han svært ved at koncentrere sig: Der var en hund på begge sider af os, ca. på 5 meters afstand og han havde altså i går ikke hilst på en hund siden før han fik kennelhoste! Men efter lidt opvarmning, var han der bare pludselig og så skulle jeg nærmest intet gøre for at få ham med længere <3 Åååh, han var dejlig at arbejde med <3 Dén følelse har jeg alligevel ikke haft, siden jeg trænede med Møffe, så det var helt fantastisk! Og for en gangs skyld uden tårer, på grund af savn, bare ren nydelse <3
I dag har vi så fået arrangeret den første playdate igen - selvfølgelig med bror Cooper! Og SELVFØLGELIG med kameraet om halsen - for skoven er jo vildt smuk for tiden! Og kæææft, hvor er jeg glad for mange af billederne og Coopers mor hjalp mig også lige med at få taget nogle portrætter af Wupti iblandt de smukke efterårsblade <3 Og så synes jeg... Billedet nederst til højre (hvor Wupti står/er ved at rejse sig) er næsten uhyggeligt, for han har simpelthen et klassisk Møffe-udtryk af frækheds-glimt i øjet og mimik over sig - bare i et forfinet ansigt!