For jeg kan da se, at jeg rent ud har glemt at fortælle om i lørdags, men sprang let og elefant herover for at skrive om søndagen...! Sikke noget... For lørdag var faktisk også en rigtig fint dag :-) Vi var nemlig nede og besøge Berit i Næstved, hende, der har Samson og Pirat, de to bernerhvalpe! Katastrofen var, at jeg glemte kameraet... Men som et plaster på såret, så var vejret alligevel ikke rigtig til fotografering - nemlig fugtigt og gråt...
Møffe var vist lidt småfornærmet, over at vi ikke havde gået tur inden vi tog afsted, men kun lige havde fået lov til at tisse af i haven og så derefter bare hvile indenførs - men det var lynhurtigt tilgivet, da først vi var i Næstved. Uha, hvor var det spændende! Sjældent har jeg set Møffe så begejstret - men på den anden side, så har han vist heller aldrig været på besøg hos nogen, der var så ligeglade med, hvad han lavede :-) Det er sgu rart, at være på besøg med hunden hos rigtige hundemennesker, hvor hjemmet er indrettet til en hund, der også gerne "må" noget. Så Møffe løøøøb fra den ene ende af huset til den anden, stak hovedet ind i alle rum og gerne fulde korpus også - en sok fandt man enddog også på toilettet, som man lige kunne tulle rundt med - indtil hende den kedelige mor sagde, man skulle spytte ud.
Derudover, så var Samson og Pirat, der endelig har fået en (i Møffes øjne) respektabel størrelse og dermed er kommet ind i klubben for "Bedste Venner". Og især Pirat var vist populær, stakkels dreng blev knaldet ind i en væg af Møffe :-/ Og det på trods af, at han ikke engang legede vildt (i så fald havde jeg stoppet det, da 1. Legen foregik kun indendørs, 2. Møffe må stadig ikke rigtig lege). Men det var en sand fest for Møffe. Indenfor begrænser han jo heldigvis sin leg helt naturligt, så den primært består af liggen-på-ryggen-og-blive-gnavet-i- og løbe-lidt-ligeud-leg - så jeg kunne rent faktisk give ham lidt frie tøjle. Der dukkede dog et par gammelkendte "Møffe-moves" op, hvor jeg stoppede ham inden det tog fat. Men ellers foregik legen på et ok plan :-) Kedelig var jeg dog nød til at være og måtte stoppe legen helt, inden det blev for meget.
Efter nogen tid (og æbleskiver), fandt Berit sine udstillingliner frem og så smuttede vi ud i haven og gik i gang med lidt ringtræning med vapperne :-) Vi havde jo en gammel aftale om at jeg skulle stille en af hvalpene til juleskuet i Næstved - nu må vi dog se, om jeg får lov for hendes kæreste, Frank... Der vist er ved at få kolde fødder over ikke selv at gøre det, hehe ;-)
Det gik rigtig fint og vi kom frem til, at det nok måtte blive Pirat, jeg skulle stille. Det var med ham i mine hænder, der gik bedst :-) Jeg byttede lidt mellem en af hvalpene og Møffe, hvoraf sidstnævnte var TOTALT i hopla ved tanken om at ringtræne - han blev vist liiidt jaloux, da han så mig træne med hvalpene... ;-) Så ved synes af hans gammelkendte udstillingsline løb han hen i gallop og var nær ved at sluge linen, inden han kom i tanke om at den ikke skulle spises, men faktisk omkring hovedet (det så lidt sjovt ud) - så trak han ellers lige hovedet tilbage, lukkede gavet og stak snuden gennem halsbåndet; dejlige dreng altså.
Og så må jeg lige nævne, at GUDER! Hvor er de to hvalpe blevet store siden sidst...!