Wupti er nemlig startet til redningshundetræning - eller eftersøgningshundetræning eller hvad vi nu skal kalde det kære barn :-)
Og at han redder verden er måske så meget sagt - ind til videre kan han knap nok give hals og aner ikke, hvad "rundér" betyder ;-)
Vi har været afsted to gange ind til nu - første gang blot for at snuse til det og se om det kunne være spændende og møde de mere rutinerede hundeførere og hunde, så jeg kunne se, hvad de lavede og kunne. Og for at se, om Wupti have noget i sig!
Tjah, det startede med, at træneren var lidt i tvivl om ham Wupperdyret, for han var ikke så god til at søge efter sin bold i det høje græs - men altså, selvom han elsker sin bold, har vi aldrig før prøvet at kaste med den på den måde og jeg syntes faktisk at han, for en første-ganger, gjorde det rigtig rigtig fint! Men da vi så lavede noget "svensk rundéring" (hvor hunden kan se alle figuranter) og vi fandt ud af, at grunden til, at han fejlede lidt, skyldtes en præferencer for kyllingepølser over medisterpølser (den ene figurant havde medister, så hende gad han temmelig hurtigt ikke) og vi senere prøvede ude i terræn, hvor han så figuranterne gemme sig - så tænkte træneren, at han virkelig lige skulle testes og gemte sig uden, at Wupti så det. Og selvom jeg knap nok anede, hvad jeg skulle og forsøgte at sende Wupti ud og søge - så var han klar over, at der gemte sig en pølsedame et sted og satte en meget bevidst snude i vejret - og fandt hende :-D
Der var vi alle meget imponerede og træneren sagde selv, at hun gerne ville have fingre i Wupper-dyret :-D Og så gik der ellers sport blandt de andre hundeførere i at lære Wupti at halse på den traditionelle måde - dvs. gejl hunden op, til den siger noget lyd ud af frustration. Det gik rigtig fint.
Med det resultat at jeg prøvede det samme næste dag og Wupti kvitterede med at flække mit øjenbryn, haha. Fordi han kom så højt op at køre, fordi han ikke forstod hvad jeg ville (og jeg ikke stoppede, da jeg kunne se, at han intet forstod og hoppede op fuld power). Så en tur på skadestuen for mig, på med en sommerfugl, som man kalder det, og antibiotikakur igangsat - yippeee!
Så jeg ændrede taktik og fik ham til at gø, ved at bede ham om at gå zig-zag ca. 20-30 gange tror jeg. Og nu kan han fint give hals uden zig-zag (om end han måske lige skal mindes om det ved at starte med lidt zig-zag).
Anden gang mødte vi op med blod på tanden til unghundeholdet :-) Og endnu engang overraskede Wupti - han var så god til den svenske rundéring og med lidt motivation, fik figuranterne ham til at give hals næsten hver gang og til sidst gav han Birthe (træneren) et gevaldigt "VUF" allerede på to meters afstand, for han vidste da virkelig godt, hvad han skulle, ville han bare lige sige!
Og den bedste ros må siges at være, at de bare syntes han var en glad hund <3
Vi forsøgte også at se, hvad han sagde til "rørene" - nogle store rør, de har i ruinerne, hvor der er helt vildt med rumklang - det var Wupti ikke fan af! Så der er noget, vi skal arbejde på lige så stille. Men ruinerne syntes han til gengæld var piece of cake og vandrede lykkeligt rundt i dem og syntes vist endda at det benbrækkerstræde var sjovt at gå i! Det var mig, der begrænsede ham og ikke omvendt :-D Og jeg må sgu sige, at han bevægede sig fornuftigt NÆSTEN hele tiden! Så Det var super fedt :-D
Og endnu engang blev vi sluttet af med en god ros, hvor træneren sagde, at hun håbede vi ville fortsætte med at komme hos dem, selvom de ligger langt væk, for hun synes virkelig, Wupti er lækker at arbejde med <3
Og ja, de ligger desværre langt væk - helt oppe i Hundested, så det er en times kørsel både frem og tilbage og der ligger muligheder tættere på. Men må indrømme, at når man tager afsted efter tre timers træning og ikke kun én, så gør det ikke så meget igen.
Desværre har jeg hverken videoer eller billeder fra dagen, men mon ikke det kommer en dag? :-D