Anyways, nok om det! Wupti ELSKER sneen! Han var helt paf først og gik flere runder rundt om havebordet, hvad var dog dette for noget? Førend han kom i tanke om, at natblæren måske lige skulle tømmes :-)
Desværre har han haft rigtig rigtig dårlig mave over julen, så jeg har været noget panikken over en lille tendens til ham: Han spiser sneen. Og jeg ved, at det giver racermave, når det lige er startet og maven ikke er vant til det - og hans mave er stadig ikke i orden og bliver let slået helt i smadder. Og det ser ikke ud til, at det bare er ham, der er svag i systemet, for flere hunde i nabolaget har haft samme problem og døjer stadig med det :-(
Men afsted skulle vi jo - og jeg havde kameraet med! Og løb ud af døren kl. 09:59 med truslen om, at det ville begynde at regne kl. 10 ifølge DMI. Men jeg skulle jo lige rense kameraet, inden :-p Og det er ikke noget, jeg er så god til at gøre ofte, så måtte lige læse op på, hvordan man renser spejlet inden i et spejlreflekskamera - bare så jeg ikke ødelagde et 7000,- dyrt kamerahus... Ok, det er det så ikke værd længere, men det kostede det dengang for mange år siden ;-)
Og uuuh, hvor Wupti var i hopla! Han løb og fjollede rundt og havde en fest sammen med de andre hundeejere, hunde, mennesker og deres børn. Ikke at han generede de sidstnævnte, men der var så mange ude at nyde sneen, at det ikke kunne undgås, at vi kom meeeeget tæt på hinanden. Men alle var i højt humør - endelig sne for første gang i 2 år <3
I søndags var vi også ude og have det sjovt - vi var afsted til Eftersøgningshundetræning/redningshundetræne for (desværre kun) tredje gang. Arbejde er desværre lidt af en stopklods, ift. at komme ofte afsted!
Men det lader Wupti sig nu ikke just påvirke af - hvis der er noget, han synes er fedt, så er det at finde figuranter! Kæft, hvor er han på! Bevares, de fleste figuranter er fuldt ud synlige og gemmer sig ikke, overhovedet. Men men men... Træner Birthe er meget begejstret og udfordrer ham mere, end hun selv starter med at regne med. Vi prøøøøver bare lige noget.
Og så går det så godt, at hun straks udfordrer ham meget mere, lol. Stakkels dreng. Vi prøver at arbejde lidt på det herhjemme, også, så det ikke pludselig bliver for svært for ham derude :-) Nok også nødvendigt, da vi kommer så sjældent afsted!
Mest af alt leger vi med "Svensk rundering", hvor han sendes direkte ud til forskellige figuranter - nogle af dem bliver så skjult mere eller mindre, så han får en fornemmelse af at finde dem. Men der er også et rigtig terræn areal, med høj bevoksning, buske, bakker, stensætninger. Her gik vi også over og der gemte vi en enkelt figurant og sendte ham på et par blindslag først (hvilket egentlig var mig lidt imod), men det hæmmede ikke Wupti - han fik fært og ikke nok med det, han gik målrettet rundt og fandt vejen ind til figuranten og gav hals <3 Så dygtig! Så syntes Birthe ellers, at han skulle finde en, der var sværere gemt. Og endnu engang imponerede han os alle sammen.
Altså, han har været afsted tre gange - og finder allerede figuranterne, der er gemt! :-o Det er sgu da vildt! Og vi har intet trænet herhjemme, udover en anelse halsgivning (2 eller 3 træningspas) da Wupti har været for syg med sin mave. Så det er virkelig vildt.
Han er simpelthen en lille stjerne - og har jeg video? Eller bare et sølle, lille billede af det? Mæh. Så I må nøjes med, at han finder sin bold i sneen ;-)