Men en lille, men STOR, nyhed er der da kommet! Nenya gik i løbetid i oktober! Og total luksus løbetid - den varede præcist 2 uger, så kunne Wupti flytte hjem igen <3 Hun blev højløbsk på 8 dagen, hvor Wupti flyttede hjem til en kollega, og 5 dage efter stoppede hun med at bløde og kønsdelene faldt tilbage til normal størrelse igen.
Så nu har vi altså fået os en voksen dame! Og lidt kan det måske mærkes herhjemme... Hun er måske lidt mere rolig? På den anden side, så er hun stadig den aktive, lille, trækkelegsglade hvalp, som helt klart mener, at vi mennesker (og Wupti) burde stå til rådighed for trækkeleg 24/7... Det er i hvert fald aldrig hende, der har sagt stop... ;-) Og hun kan stadig ikke tåle, at Wupti har noget - så er hun fortsat nød til at have det! Skøre, skøre pige - omend hun dog har fået lidt respekt for ham efterhånden og ikke bare stjæler alt. Så sidder hun bare til gengæld og kigger helt fortabt på ham og piver, indtil han forlader det...
Lige under løbetiden var hun dog lidt mærket af alle de der hormoner! Hun havde nogle dage hvor hun var ekstra pjevset og nogle dage hvor hun var ekstra forfjamsket og slet ikke kunne finde ud af det. Håber, hun tager det lidt nemmere næste gang, hvor hun har prøvet det før <3