Som hele tiden, så går det op og ned med Møffes ben. Pt. er vi nede i en nedtur igen, desværre. Vi blev sendt hjem fra genoptræning af vikaren. Hun syntes absolut han gik for dårligt på benet til, at hun ville tage ansvar for det. Så må vi se hvad der bliver sagt på fredag, hvor en af de fuldt uddannede er til stede. Men argh, det er frustrerende... Nogle gange tænker man, at det går da super og inden længe så er alt på toppen og det næste øjeblik får man de deprimerende tanker, at det aldrig bliver helt godt igen...
Men det skal dog siges, som en VIRKELIG positiv ting. Vi var oppe hos Claus Sloth for et par uger siden og nej, han var heller ikke begejstret for Møffes gang og støtte. MEN! Tilgengæld er han blevet rigtig fint stabil i knæleddet nu :-) Det er stadig ikke perfekt, men godt på vej og vææææsenligt bedre. Før i tiden kunne jeg jo også se knæleddet "poppe af led" flere gange dagligt, hvis jeg bare holdt lidt øje. Nu sker det næsten ikke mere :-)
Derudover så går det fortsat bare super godt mellem Møffe og min lille nevø Magnus! Vi er dog nået til at begynde at prøve på at styre Møffes kærlighed lidt - stakkels Magnus bliver jo søsyg, når Møffe giver ham sine forsigtige kys - der skal jo ingenting til for at sådan et lille hoved vipper rundt! Møffe synes dog, at det er en jævnt skidt idé vi har fået, så vi får nok en del diskussioner endnu i fremtiden ;-) Men det vigtigste er jo også bare at han har accepteret ham og ikke er voldsomt på nogen måde - og det er han i hvert fald ikke! :-)
Som en nederen sideinfo, så fandt jeg det klammeste ormeagtige dyr i Møffes pels igår. Troede først, at det måtte være en regnorm, selvom den virkede for glat og blev - indtil jeg (heldigvis med et stykke køkkenrulle mellem mig og den) forsøgte at tage den af ham og den blev underligt... Flad. Snakkede med sygeplejersken på landbohøjskolen om, hvad det dog kunne være for et dyr (jeg var ovre i kæmpe-igler-agtig bane) og... Jamen, det kan såmend kun have været en ultra klam og ultra ulækker bændelorm - YDRK! Så noget fik vi da ud af genoptræning i dag - en god samtale og nogle ormepiller. Og de faldt godt nok ikke vel i Møffes smagsløg, men han tog dem heldigvis, da de var gemt i tørkosten. Men de er vist værre end det smertestillede. Han så helt forkert ud i ansigtet, da jeg tilbød ham pillen ren og han snuste til dem - det stakkels kræ vente hovedet væk i afsky med rynket næse, mens hans lignede én, der forsøgte at tørre smagen af i luften ;-)
Men nu da lige et billede af min forelskede hund, der forgabt kigger på min dejlige nevø! <3