Men nu er jeg næsten på toppen :-) Følker mig frisk nok i hovedet, hoster dog stadig og har noget spøjst ømhed i mine øjne stadig. Det er dog til at overleve!
Men af den grund har Møffe nu ikke kedet sig. Jeg har ændret lidt på vores dagrutine - kald mig bare ustruktureret, doven, ugidelig eller hvad I vil, men det der med at gå tre gange dagligt og hver gang i 40 minutter - det duede bare ikke rigtig for mig... Det lykkedes meget sjældent. Så rutinen er lavet lidt om, nu går vi 1 time to gange dagligt - MEGET meget nemmere for mig at finde ud af at afse tid til! Og dermed bliver det også gjort, hvilket nok må siges at være det vigtigste.
Planen er så, at når nu jeg er helt 100% rask, så tager vi en løbetur om natten, når jeg har fri, inden vi går i seng. Det er jo ikke meget, vi løber endnu, så det er pt til at overskue og noget vi jo har praktiseret før. 40 minutter når vi skulle i seng var lidt sværere at overskue...
I går var solen så flink at de skinnede pænt over Damhusdalen og det kaldte jo for, at jeg trods hosten, ondt i hoved og ryg, feber m.m. MÅTTE tage kameraet med på tur!
I hvert fald så endte han med at være løs på nærmest hele turen. Han "må" som sådan ikke være løs endnu, da han ikke må tonse derudaf og lave vrid i leddene - men altså... Det er så netop sådanne ting Møffe ALDRIG gør, medmindre vi er i skoven eller han leger med andre hunde :-) Så når vi er i parken og den er hundetom og nogenlunde mennesketom, så får han nogen gange lov til at være lidt løs. Og i går tøffede han bare stille og glad rundt efter mig, så det var jo perfekt :-)
Derudover går fyrværkeritræningen med ham super godt. Og det kan mærkes på gåturene, at han er blevet langt bedre til de lyde - nu er det mig, der farer sammen og ikke ham ;-) Han reagerer ikke længere på små raketter, knasende kranier/crackling balls (kært barn har mange navne) knaser så dejligt meget og Møffe er totalt ligeglad med dem, bare de ikke er for tæt på - der er ligesom en margin på en meter, hvor de går fra at være "ligegyldige" til åbenbart at gøre ondt i ørene på ham. Men det er så også ret tæt på dem, så det kan være totalt ligegyldigt - og man kan ligesom ikke træne smerten væk ;-)
Så det er jo super. Mangler kun at præsentere ham for én ting i mit arsenal: Knasende fontæner. Måske det bliver i aften, inden jeg skal på arbejde... Herefter kan jeg ikke gøre mere på nuværende tidspunkt...
Drømmen er, at vi forhåbentligt kommer til at kunne gå ture her i Nytårstiden, uden at Møffe bliver skræmt fra vid og sans af pludseligt affyrede raketter. Og det er vi vist efterhånden godt på vej til :-)