Alt for meget krudt er blevet brugt på at tage til eftersøgningstræning, så efter vi stoppede på Karens LP hold, har vi faktisk kun trænet meget lidt...
Og, for det ikke skal være lyv, er Nenya i løbetid - IGEN! Med et gennemsnit på ca. 5 måneder imellem sine løbetider. 2. løbetid kom efter 5 måneder og 5 dage, denne kom efter 4 måneder og ca. 23 dage. Det håber jeg er en engangsfornøjelse med SÅ kort imellem! Og allerede på 4. dagen begyndte hun at vifte med halen for Wupti, så de er skilt ad nu. Stadig på samme matrikel, men Wupti er hos mine forældre og Nenya hos mig.
Det gør jo ikke just træningen op til LP-prøverne nemmere! Men Nenya har været ude og få nogle omgange med træning både i dag og i går og det er gået, ift. prøve, ooook, ift. forventning ret godt!
Hun er selvfølgelig stadig usikker i flere af øvelserne - især stillingsskift! Og i apportøvelsen kæmper vi stadig med, at hun tygger. Prøvede dog den rigtige apportbuk i dag, for hun er nødt til at kende den på prøvedagen, og det gik langt over forventning - så måske vi bare springer direkte til den nu!
Stå ved jeg halter nogle gange, men den var spotless - indkald er også super pænt. Lineføring er hun ok til, men kan godt miste koncentrationen på de lange stræk, hvilket er forventeligt, da vi ikke har trænet det så meget igen! Og hun er nowet usikker på at følge mig, når jeg går baglæns. Bliv er dog nok vores største mavepine, for hun er virkelig god til det - så længe det ikke er i et træningssetup! Så kan jeg forlade hende, gemme legetøj langt væk osv. Men i et træningssetup er hun så højtkørende, at hun har svært ved at rumme, når jeg står stille... Så gør hun efter 1-4 sekunder. Uf. Kan ikke gøre andet end at træne hende så langt, vi kan - og så håbe og be om et mirakel på prøvedagen! For DET når vi ikke at blive færdige med på lidt over 2 uger!
Wupti tog jeg til gengæld med ud på græsplænen ved siden af vores hus i dag og han var fantastisk! Det er bare super ærgerligt, at man ikke må belønne med legetøj til en prøve, for så ville han have en fest! :-D Han failede vist kun i dæk-øvelsen - og det var fordi han var godt brugt - varm fra træning og belønningsleg og repetitioner. Så da jeg dækkede ham af i solen, rejste han sig og fulgte med, hvorefter han lagde sig i skyggen. Da jeg accepterede dette, blev han til gengæld også liggende i fulde 40 sekunder, no problem!
Han var også lidt en smule usikker i lineføring, da han ikke er vant til løbedelen. Så der løb han lige for hurtigt under prøveudgaven og løb fra mig. Da vi til gengæld repeterede bagefter, var han et perfekt lille Wupperdyr <3 Som heldigvis slet ikke har ladet sig mærke af, at jeg duuuufter af løbsk tæve! <3