Nenya klarede sig nu super godt i ringen rent "opførselsmæssigt". Men hun kunne mærke, at der var noget med den der dommer og blev ved med at sende usikre sideblikke imod ham.
Og ganske rigtigt - det blev "kun" et "Very Good" denne gang! Det var en noget underligt fornemmelse, eftersom jeg er blevet lidt forvent med de der Excellent m. CK og diverse CERT'er. Så jeg forlod ringen lidt paf - bevares, jeg håbede på et Excellent med CK (og dermed en Guldborgsundvinder, da Nenya selvfølgelig, igen, var eneste Entlebucher), men regnede ikke lige med mindre end 'bare' et Excellent med vores historik. Stakkels Nenya, hvis mor plejer at feste lidt med hende ud af ringen! Det glemte jeg helt.
Men hun tabte blandt andet på hendes bevægelser bagtil og i ryglinjen. Og det skyldtes sandsynligvis at hun gled et par gange, selv på gulvtæppet! Hvilket selvsagt har påvirket hendes gang. Hun plejer i hvert fald i det store og hele at blive rost for hendes bevægelser.
Derudover, så var hun reelt trykket ved dommeren, desværre - hvorfor er ikke til at sige, men hun er jo ikke typen, der kaster sin kærlighed på fremmede mennesker. Han fik lov til at mærke hende igennem og bad mig om et vise tænder (tak!), men hun blev ved med at have behov for at tjekke op på ham.
Men hun stod og løb derudover super flot i ringen og slappede bare så fint af på ringsiden <3 Præsterede selvfølgelig lidt Entlebucher bjæffen nogle gange, når hun synes, der skulle ske noget (andet), men var ellers rolig og afslappet og brugte en god del tid med at hvile eller blive nusset i sin donut-seng <3
Til gengæld - Eftersøgningshundetræningen går helt fantastisk for tiden med begge hunde! Hvis vi ser bort fra, at Wupti syntes hjortelorte var en ny delikatesse i tirsdags på hans sidste patruljegang, så har han altså shinet! Især forrige gang, hvor vi var ude i et nyt, større område, hvor han fik lov til at lave to mindre eftersøgninger. Især det første vil jeg mindes med en fantastisk følelse - han var bare LYKKELIG over, at være igang og løb løb løb! Han fulgte mine dirigeringer til punkt og prikke, men tog selvstændigt et søg op, hvis jeg ikke havde en melding til ham endnu - men kom tilbage og fulgte den næste dirigering!
Det var fantastisk!
Nenya er også endelig begyndt for alvor at få lov til at søge. Vi har jo arbejdet meget på hendes glæde ved figuranterne, da hun har sin Entle-mistro og vi er ved at nå rigtig langt - hun er løbet ud til flere synlige figuranter, hun ikke i forvejen kendte, og taget godt imod dem. Og hun har tidligere løbet ud til folk, som hun har set gemme sig eller set gå væk. Men i starten syntes hun altså det var lidt uhyggeligt at løbe rundt om noget og møde en person. Og eftersom det skal være SUPER fantastiske oplevelser for hunden at finde folk, har vi trådt lidt forsigtigt frem med dette.
Men nu har hun også prøvet "cold starts" - direkte ud af bilen og sendt afsted. Og havde hun svært ved det? Næh! Hun blæste mig virkelig bagover! På hendes andet søg nogensinde bliver hun sendt omkring 100meter fremad, løber ind i et mørkt skur og finder en figurant, hun kun kender lidt, og et barn hun aldrig har mødt. Og det rørte hende ikke det mindste!
Det sødeste var, at da hun er løbet et godt stykke frem, kan men se hun får færd ca. 20meter fra skuret, vil jeg tro - VUF! Lyder det sejrsrigt fra hende, hvorefter hun løber direkte ind i skuret og giver hals :-D
Så sejt!
Så ja, er kæmpe stolt af mine to dejlige snuder <3
Nenya og Wupti laver patruljegang tirsdag (jeps, hjortelortsspisningen har jeg klippet fra - og et lille klip af Nenya's fantastiske tålmodighed til at starte med):