Meeen timerne i formiddags blev nydt :-) Jeg og Møffe sørgede for at ramle sammen med Berit og hvalpene på morgenturen og så fulgtes vi til Damhuset. Og i dag har Møffe omsider efterhånden rimeligt godt accepteret at Pirat og Samson de rent faktisk ER hunde! Han er jo ellers ikke rigtig til småkravl, kan stadig huske hvordan han syntes lille Jayson-hvalp var møg irriterende ;-) Liiige indtil han nåede en vis størrelse!
Men sådan noget som størrelse kan man jo ikke gå for helligt op i, når man ikke har det store udvalg af legekammerater og man alligevel befinder sig i den kedelige og ganske u-unormale have. Så i dag besluttede Møffe sig for at skræmme livet af begge hvalpe i sit forsøg på at byde dem op til leg. Det foregik nemlig på den yderst fredsommelige måde at han lænte sig ind over dem og sagde VRAUW! med et gab, hvor i hvert fald Pirat let kunne puttes ind og næsten også ligge mageligt ;-) Eller simpelthen spurte for fuldt tonsegear med fulde knap 60kg head-on imod offeret og være på direkte kollisionskurs og først bremse i absolut aller-aller sidste øjeblik, hvorefter han gerne sprang bagud, lavede noget play-bow agtigt og sagde VOV og sprang frem igen, milimeter fra at trampe en hvalp flad.
Tja, lad mig bare være ærlig - hvalpene faldt ikke HELT for Møffes charmeoffensiv. Jeg syntes jo så tilgengæld at han var noget så charmerende, gode gamle glade og fjollede Møffe (som han så forøvrigt egentligt ikke må være endnu, men ja, man kan jo ikke lænke ham helt og holdent).
Meeeeen, Samson ser jo op til Møffe og synes simpelthen han er den bedste, så selvfølgelig blev det ham, der var den første til at lege med Møffe - men på noget mere fredsommelig vis. Han var nemlig fornuftig nok til at gå over til Møffe, mens han lå ned og var rolig. Så fik de lidt hygge-tjatte-leg ud af det.
Men altså - selvfølgelig fik de to mest af alt leget med hinanden som sædvanlig :-) Men i dag fik jeg ikke så mange billeder af det og kan kunne præsentere det her horror-billede af Pirat-Pirana og den forskræmte Samson ;-) Det er desværre lidt mørkt, men det var også det første billede jeg tog og herefter legede de ikke rigtig mere... Typisk, at de stopper, når man kommer med kameraet!
Derudover fik jeg trænet overordentligt meget indkald med Frækkert-Pirat. Efter de første par timer gik de nemlig begge to kolde og sov dybt - men i anden omgang, gik Samson ombak nooget før Pirat, der så tilgengæld besluttede sig for at inspicere vores have på nærmere hold, kravle i alle de forbudte bede, grave alle de steder man ikke må (ok, der er så også overalt), gnave i alt spændende, man fandt på jorden (hvilket, selvfølgelig, inkluderede fuglelorte!) oooog spurte over og gemme sig i rabarbar-ribs-bedet (ligner et rent vildnis, der er domineret af disse to planter). Se, det havde jo ikke været noget problem - hvis ikke det er fordi man ikke har en chance for at se, hvad han dog bestiller derovre og ifølge Berit kan frækkerterne godt lide snegl. Det er jo forbudt X mange, når man har oplevet at have hjerte-/lungeorm tæt på livet, hvilket vi begge har - og især Berit, der nær mistede sin første berner til det. Så indkaldstræningen var overordentligt intensiveret for hans vedkommende herhjemme ;-)
Åååh ja, og så et sidste billede... Et indkaldsbillede med Samson, der mente at han kunne skyde genvej :-)
Omsider nåede vi til træningsdelen lige inden det blev mørkt. Rikke her var en klods til det der træning og havde alt for høje forventninger. Hun hææældte alle næseprøverne ud og lagde den med fært på let tilgængdeligt. Men altså, anyways - klart kræet fejler, vi har jo ikke trænet diskrimination ifm. næseprøve i 1½ år! Det eneste nævneværdige vi har trænet, har været the-søg - men det er jo en noget andet lugt.
Først da det var tid til at pakke sammen slog det mig, at jeg jo nok buuurde være startet med én duftløs næseprøve i stedet for alle dem jeg har (4-5 stykker, ca.). Men jeg synes det virkede til, at Møffe begyndte at forstå noget til aller sidst. I hvert fald et eller andet fjernt-agtigt. Men nok ikke noget, vi kan mærke næste gang vi træner ;-)