Var afsted til eftersøgningstræning med Nenya for et par dage siden og der var flere mennesker, hun ikke kendte/aldrig havde mødt før.
Jeg tog det som et tegn på, at NU var det dagen, hvor hun skulle prøve at finde en figurant - hun aldrig nogensinde havde hilst på før!
Og hvad gjorde min lille mulle-pigen? Hun løb ud, gav hals og logrede imens! SÅ SEJT GÅET! Very happy dog mom!
Vi kunne måske godt have gjort det her tidligere i hendes forløb, men mit mål har været så vidt muligt aldrig at forvente for meget af hende, da det bare kan give trælse tilbagefald. Og eftersom vi har haft problemer med usikkerhed overfor fremmede (skyldes en tidligere beskrevet episode) har det gjaldt om at hun altid synes at figuranterne var sjove og ikke skræmmende at være ude ved. Så dem hun kendte har vi gemt og de andre har vi introduceret gradvist "hårdere og hårdere".
Sådan altså! <3
Glæder mig så meget med for alvor at komme igang med det her arbejde og det er vi virkelig nu!
Og Wupti, ja, han er jo bare Wupti - ved at være ganske habil og stabil til det hele. Men stadig nogle ting, som det sensitive hoved skal arbejde på - forrige gang vi var afsted sad han godt fast i nogle tornebuske. Det syntes han virkelig ikke var rart, så da han under samme træningssession blev sendt ind i samme vildnis, men et andet sted, kunne han ikke ligefrem overskue det, den lille stakkel, fordi der var tornebuske i vejen. Tænker, at vi skal have arbejdet med, at han godt kan markere på afstand, hvis han ikke kan se, hvordan han kommer derhen :-) Men derudover gør han det godt - vi har fået nyt, spændende træningsområde, hvor vi for alvor kan få arbejdet med indendørs søgninger - det er svært! Luften er stillestående og det forårsager meget lidt fært og nogle gange, at fært ligger koncentreret nogle ulogiske steder - men jeg synes faktisk, at han klarer det temmelig godt. Både han og Nenya! <3