Totalt afslappet, midt i Landseerlejren, mens en fremmed pige nusser hende <3
Ej, men hvor er jeg stolt af min lille pige i dag! Ikke nok med, at hun bare stadig kan huske det der med at stå pænt og løbe ved min side i ringen. Og til trods for, at vi ikke har været afsted til ringtræning og det er laaange tider siden, at fremmede har rørt ved hende - så lod hun dommerne se tænder <3 Jeg siger dommerNE, fordi der også var en dommeraspirant i dag. Den "rigtige" dommer accepterede dog, da Nenya sagde "Nej tak" til dobbeltcheck af tænderne, hvilket jeg er taknemmelig for, at hun ikke insisterede på at gøre selv.
Dommeraspiranten lavede til gengæld et fuldt og grundigt tandtjek og der var INGEN anmærkninger ;-)
Men udover dette, så har Nenya jo været lidt mistænksom overfor mennesker, da hun fik en meget voldsom oplevelse, kort efter jeg fik hende hjem - men i dag brillierede hun med, at flere folk bare kom hen og sagde hej til hende, uden hun knyede sig, hun opsøgte selv fremmede mennesker, logrede med halen, når hun hilste osv. Det var så fedt at opleve, at hun er vokset så meget i det, trods jeg ikke gjorde nok ud af det i hendes socialiseringsfase! Er så sur over mit manglende overskud, grundet arbejdet fyldte så meget i sommers.
Den "voldsomme oplevelse" var en labrador, der gik fuldstændig amok i line-aggression 2 meter fra os - snerren, gøen, knurren, voldsomme udfald i linen, aldrig har jeg oplevet noget lignende. Toppet op med, at Wupti gik i selvforsvar (men heldigvis lige uden for linens rækkevidde, så de ikke kunne få fat i hinanden). Nenya holdt til det et øjeblik, hvorefter hun flygtede over hals og hoved hjem :-( Der var heldigvis kun 50 meter hjem og rolige villaveje. Jeg havde haft Nenya i 1½ uge her, jeg havde endnu ikke nået at få hende socialiseret på nogen og der var heller ikke rigtig nogen ballast fra opdrætter. Så den oplevelse SATTE sig. Vi fik styr på den del med hunde, da jeg endelig tog mod til mig til at bruge Oxbjerget, som er i gåafstand hjemmefra. Ikke et sted, jeg som udgangspunkt anbefaler at bruge, mest af alt i forhold til hanhunde, men det gav mig muligheden for at Nenya kunne møde andre hunde - og tre, to, en, så havde hun fundet ud af, at andre hunde faktisk er virkelig sjove og dem elsker hun nu!
Mennesker har været sværere at opstøve til denne type træning, da de sjældent er interesseret i at hilse/hjælpe og som oftest straks trækker sig og går deres vej, hvis hun skulle finde på at gø (hvilket er det modsatte af, hvad man ønsker at hun forlader situationen med). Hun er fin med dem hun møder i hundeskoven, samt i Maxi Zoo. Men når vi bare møder en enlig person eller gruppe, er hun mere mistænksom og kan i sjældne tilfælde give lidt varselsbjæf, hvis det er MEGET mærkeligt.
Så jeg har været SÅ glad over at se, at hun har været så fint i det i dag! <3