Tilsammen betød dette, at jeg snart kunne se frem til at kunne have to hunde - både ift. min egen situation, men også i forhold til Wuptis alder.
Så hvalpesøgningen gik i gang efter en Entlebucher Sennenhund - NU skulle det lykkedes! Igennem gode kontakter, lykkedes det mig at finde en opdrætter, som allerede var blevet forberedt på, at jeg ville kontakte hende.
Og dette betød, at jeg d. 10. april i år omsider skulle have opfyldt en drøm: Jeg hentede Nenya (Granted by Celebrimbor von der Via Aries), 9 uger og 2 dage gammel, fra Bayern, tæt på München.
Nenya er til gengæld ikke rigtig ked af noget som helst. Hun kan blive lidt usikker på store hunde, men tager efterhånden alle møder med høj hale. Det gamle komposthegn, som jeg brugte til at spærre for ting, Wupti ikke måtte ødelægge, når han var alene hjemme - ja, det bruger vi nu til at lukke noget af haven er. Wupti var, er og har altid været skæpperæd for det hegn, så snart det bevægede sig. Nenya? Fuck det hegn, det skal bare SKRUBBE AF, når jeg træner med Wupti på den anden side! Haha! Hun er en modig og viljestærk pige, som helst ikke ser, at tingene ikke går, som hun vil. Det der med at være bundet, blive hold, være spærret inde i et bur (så jeg kan få ro til at træne med Wupti) og alle godbidderne er spist - og åbenbart også at være lukket væk på den anden side af et hegn, når Wupti træner på den anden side - er ting, man har ret til at beklage sig over. Og det HØJLYDT! Der er vidst noget, der skal arbejdes på her - og det snart, inden vi skal på kursus om tre ugers tid ;-)
Derudover er hun dog en helt fantastisk pige! Hun hviler i sig selv (når hun bare ikke føler sig uretfærdigt behandlet ;-) ), falder let til ro, er en hyggefis, der elsker at blive nusset på bryst og mave, gerne ligger i ske og sover om natten... Og så er hun et madøre og ELSKER at lege! Nu har jeg jo kun haft hende i én uge, men hun virker også allerede til at have et godt fokus til træning, trods det er begrænset, hvad jeg har nået - jeg skal lige finde melodien med to hunde. Men en af mine store kæpheste med både Wupti og Møffe, virker hun til at begynde at have fået forståelse for - nemlig stå-øvelsen. Hun sætter sig ikke længere ned og i dag fik vi en hel serie billeder, hvor den eneste forskel på billederne, er vægt fordelingen på benene - ikke deres pladsering på jorden.
At få et godt billede, var dog nemmere sagt end gjort - mine to nevøer var med og friske på spas og ballede, Nenya anede ikke, hvad der blev forventet af hende og Wupti havde så travlt med mine nevøer, at han ikke havde tid til at posere og se sød og artig ud - det lykkedes dog at få nogle heldige øjeblikke med begge to!
Omend man godt kan se i hvilken retning Wuptis egentlige orientering er på hans krops træk ;-)