Stakkels Wupti er til gengæld lidt ved at gå ud af sit gode skind nogle gang - for Nenya ejer ingen hæmninger! Og lille, stakkels Wupti kan ikke finde ud af at sige fra. Så jeg må træde til og beskytte ham med jævne mellemrum for at stoppe hende. Men derudover, så elsker han hende - og hun forguder ham!
Desværre havde vi et uheld på morgenturen i går, hvor Nenya syntes duftene var enormt spændende over en smadret vandflaske :-( Og da jeg forsøgte at kalde hende væk, for at undgå, at hun trådte på noget og skar sig, sprang hun selvfølgelig fremad - og ramte et ordentligt glasskår med bagpoten :-( Ikke én lyd sagde hun, ikke den mindste halten, så jeg tænkte, at hvis der var sket noget, så var det nok ikke alvorligt og ville tjekke hende igennem hjemme (der var kun et par hundrede meter).
Der opdager jeg til gengæld, at der er blod på poten - men da jeg tjekker det igennem, virker det overfladisk. Så jeg tænker, at vi ser det an og renser med klorhexidin 2-3xdagligt. Da jeg kommer hjem fra arbejde, kan jeg til gengæld godt se, at det ikke var helt så kønt, som jeg først havde troet :-( Så afsted til dyrlægen i dag og såret er blevet renset godt op og hun har fået forbindning på - desværre kan hun ikke lade den være, så udover forbindingen, så hedder det også krave på nu. Igen er hun super sej - Wupti er småbange for hende, når hun har den på. Gamle, rolige, uforskrækkede Møffe var så stresset af at have krave på, at han næsten nåede punktet med at benene brasede sammen under ham, inden jeg opgav tilvænningsmetoden.
Men Nenya? Bevares, den er irriterende og hun er ked af at have den på. Men hun er ikke bange for den! Halen er høj, selv når hun banker ind i ting. Meeeen, man kan stadig godt være ynkelig over den.
Hun er ikke bange for noget, udover lidt usikker over for nye hunde - dette skyldes desværre en rigtig ØV oplevelse den første uge jeg havde hende, sammenlagt med, at der næsten ingen hunde er herude. Aflyste playdates og fejlslagne tidspunkter til luftning har IKKE hjulpet på det, heller.
Vi mødte desværre en voldsomt aggressiv labrador, som bor i nabolaget - den bliver stjernetosset, hver gang den ser en hund eller et menneske :-/ Den kom lige rundt om et hjørne, mens jeg var i færd med at samle en høm høm op, med det resultat at den og Wupti næsten røg i totterne på hinanden - og Nenya, som jeg ikke holdt, da jeg forsøgte at få styr på Wupti, flygtede over hals og hoved, skræmt over de to, store og knurrende og gøende hunde :-(
Hendes reaktion efterfølgende har været at gø og knurre af fremmede hund (typisk for en Entlebucher, der netop ikke skal trække sig fra en trussel, men derimod besvare med en trussel), men det går dog heldigvis meget bedre, trods begrænset succes med at møde andre hunde! Nu gør hun kun lidt (og ikke hver gang) og knurrer oftest ikke. Men når nærmest ens eneste møde med fremmede hunde har været sådan et surt bæst, så er der ikke noget at sige til hendes reaktion, at det sætter sig!
Men derudover, så er hun virkelig en perfekt lille tøs, præcist som jeg håbede at få i en Entlebucher <3 Selvbevidst, kærlig, glad, et madmonster (tror hun har Møffe madglade, sammenlagt med Wuptis energi - måske endnu gladere for mad end Møffe!) og virker enormt arbejdsivrig, så længe jeg ikke presser hende for langt ud. Hun har lidt svært ved tolereringsøvelser, f.eks., da hun forventes at være heeeelt stille og rolig, når hænderne (der jo oftest indeholder mad) kommer tæt på ;-)
Wupti nyder til gengæld virkelig sine eftersøgningstimer! Og han er ved at være SÅ god og sej til det! Ok, det har han hele tiden været, men jeg synes virkelig, der er nogle ting, der efterhånden er ved at falde helt på plads hos ham <3 Vi har meget fokus på hans dirigeringer, da det er her, han er svagest - især når vi er ude i "åbent" fremmed terræn (industriområder elsker han og brillierer i, men skov og eng er det svære). Har han færden, så skal han nok klare resten af arbejdet, men han skulle jo også gerne kunne sendes UD til færden, også fremmede steder ;-)