Først var jeg afsted til et møde, straks jeg stod op - nåede at give Møffe en lille luftetur og så skulle jeg ud ad døren og til Fyn. Hjemad tog vi igen omkring kl. 15, så var hjemme lidt over 16 - ud og lufte Møffe kortvarigt igen og så afsted til Køge med ham, hvor min dejlige veninde passede ham henover aftenen. Hjemme igen skulle vi nemlig fejre 90 års fødselsdag for min dejlige farfar :-) Og med både gamle mennesker, katte, børn og lille Magnus i huset - så synes jeg, at det nok ville blive for meget af det gode for Møffe, hvorfor jeg fik min veninde til at passe ham. Det blev en dejlig aften og omkring kl. 23 var farfar og hans kæreste taget hjem, så jeg kørte afsted for at hente Møffe-drengen - og hvad giver i mig? Kræet har nærmest ikke set mig hele dagen og gider han egentlig overhovedet hilse på mig? Andet end et kort snif og en enkelt logren? Næ! For han havde da egentlig haft det fint og fundet noget ganske spændende lige derovre ved TV'et, hehe :-)
I dag, her til morgen, forlod jeg så ENDNU engang min hund for sig selv, sammen med mine forældre - føler mig nærmest uansvarlig efterhånden, hehe. Skulle nemlig afsted til Ballerup-Skovlunde træningspladsen, hvor jeg har gået som "føl"/trænerelev de sidste par måneder (siden Bernermarkedet, faktisk). I dag blev så første gang jeg prøvede at lege træner for nogle af kursisterne på unghundeholdet - det var en sjov oplevelse! Og man fik da godt nok sat sig ind i, hvor svært det egentlig er at tilrettelægge et hold, så alle tilgodeses. Kan da allerede pege et par store fejl ud - jeg glemte, at få rost dem, der gjorde det godt. Og jeg glemte en vigtig regel i træningen... Vi trænede nemlig fristeøvelsen, hvor man lokker hunden og belønner den for at bevare positionen. Jeg fik bare ikke pointeret tydeligt nok, at hunden altså først skal fristes, når den rent faktisk kan blive siddende i stillingen (ikke noget med at hæve to kriterier på én og samme tid! Her nemlig både tid og fristelse). Det er jo sådan noget, der sidder på rygradden hos mig, når jeg træner selv og derfor giver det jo også sig selv, for mig. Men dermed er det jo ikke sagt, at det også gælder alle andre. Ikke at jeg som sådan kan sige, at det var et problem, men immervæk en vigtig ting at pointere.
Men Bettina, den normale træner, roste da mit valg af øvelse og syntes, den var god og at jeg klarede det udmærket (siger tak til hende, for at hun sørgede for at rose kursisterne). Selv syntes jeg også, at jeg klarede det okay - alt taget i betragtning, såsom manglende erfaring! Er lidt stolt af mig selv, at jeg i den grad også fik kastet mig ud i det, med at tale højt og tydelig og formå at bevæge mig rundt og vejlede - noget, jeg havde troet, at jeg ville få langt sværere ved!
Nu bliver jeg dog hjemme resten af dagen sammen med lille Møffe-manden og i aften kommer søster Pia og min svoger med lille Magnus - så bliver Møffe-fisen glad!