Jeg/vi er absolut ikke vante til mærkelige lyde alle mulige og umulige steder i huset - og med beretningen i forgårs om to eller tre indbrudsforsøg på én og samme dag på vores lille bitte vej med kun 8 huse (10, hvis vi tæller hjørnegrundene med), så tror man jo konstant, at der er et indbrudsforsøg igang, når kattene kravler rundt i den anden ende af huset og klodset springer op og ned og vælter tingene rundt! Og ja, de katte er altså klodsede ;-) De er sandelig ikke elegante, som katte ellers normalt er. Når de lander fra et spring siger det heller ikke bare "dump", men derimod "DUNK".
De indtog huset mandag aften, sammen med moster Birgit. Og de genkendte godt nok martriklen - der gik ikke længe førend de vovede sig rundt i hele huset. Og store, tunge Kurt turde endda bevæge sig frit rundt i stuen efter den første time, til trods for at Møffe var der! Og han fik også fortalt Møffe ét og andet, da han lidt for nysgerrigt stak snuden frem - eller, egentlig ikke, men Kurt syntes i hvert fald at han kom tæt på, så hvæs og frem røg poten. Stakkels Møffe blev ganske forskrækket! Men de to er efterhånden... Nogenlunde... På god pote. Kurt går hjertens gerne hen til Møffe, meeen, det skal altså ikke være Møffe, der går hen til ham... Og Kong Kurt er vist kommet lidt hen ad den mening, at HAN har ubetinget førsteret - det skal vi vist lige have pillet af ham. Han skal jo ikke udvikle sig til en lille tyran, der mener at han kan spærre Møffe ind i forskellige rum, bare fordi han ikke gider flytte sig og samtidig ikke vil have Møffe for tæt på sig (konsekvensen for Møffe er en pote, der slår ud - med eller uden klør, det aner jeg ikke). Men der er han heldigvis blevet bedre :-)
Kamma har været lidt mere forsigtig, men synes det er fint nok at være her - her er jo masser af plads! Og frække, det er de - men de er jo så heller ikke vant til alverdens grænser ift. ordentlig opførsel, hjemme hos Birgit må de komme de fleste steder, undtaget er kun spisebordet og køkkenbordet. Sofaborde, skriveborde osv. - der er de velkomne! Kurt var også så flink i går, mens jeg sad her ved pc'en, at han syntes det var nussetid - og 1-2-3, så stod han på skrivebordet og gik frem og tilbage foran næsen på mig, mens han gned sig op ad alt og alle han kunne nå (både skrivebordsrod + orden og mig). Det hele kulminerede med, at han placerede sit store korpus ovenpå mit tastatur og mus - og min hånd også. Ret så immoboliseret, måtte jeg jo bøje mig i støvet for Kongen og nusse ham ;-)
Ville hjertens gerne have haft et billede af ham på det, men hver gang jeg gik lidt væk, så jeg fik afstand nok - så hoppede han ned og efter mig, hurtigt nok til at jeg ikke kunne nå at tage det! Det lykkedes dog til sidst at tage dette billede, af Kurt på gennemfart :-)
Men dejligt er det i hvert fald, at der efterhånden sker noget på den front og lad os nu håbe-håbe-håbe, at det holder ved!