Møffe har jo haft en rimelig god vane med at blive placeret de fleste gange vi har været afsted til udstilling. Men han har aldrig prøvet at være 1.v., selvom vi har prøvet 2.v. flere gange og 3.v + 4.v. Men i søndags var dagen! Dommeren, som dog blankt indrømmede, at han ikke havde det mindste forstand på racen, valgte et det måtte blive Møffe, der vandt. Dette på baggrund af det eneste, han egentlig havde forstand på - nemlig bevægelser. Han syntes Møffe bevægede sig flot, frit og med et rigtig godt afskub, når han kom igen (vi løb meget langsomt, for at undgå at glide på gulvet - noget dommeren også roste os for). Da vi løb æresrunden udbrød han endda "SE lige det afskub!" :-) Det varmede selvsagt meget hos mig. Til trods for at Møffe har sprunget begge korsbånd, har løse hofter og døjet med den 2. korsbåndsoperation i så lang tid, så er han stadig god i bevægeapparatet til trods. Det var virkelig mere end jeg forventede - havde regnet med, at problemerne i et eller andet omfang nok ville vise sig i udstillingskritikkerne, selvom jeg ikke selv er i stand til at se noget - men jeg har altid været dårlig til at lure, om hunden bevæger sig korrekt.
Og her står vi så - en Møffe, der lige tygger på en godbid og en meget paf mig - vi vandt jo!
Desværre var ventetiden forgæves ift. andet end, at nu har vi prøvet det. Dommerne valgte hverken Møffe eller Gaby ud, så 5 timers ventetid og så var det hjem og sove for mit vedkommende - øv. Jeg skulle jo på arbejde kl. 23 samme aften og var i forvejen i underskud af søvn ovenpå en hård weekend, både med natarbejde mellem fredag og lørdag, pasning af lillenevøen hele lørdag og så skue søndag. Resultatet var også, at jeg sov intet mindre end 12 timer natten til i dag... Hov :-)
I går, mandag, var vi til genoptræning efter nattevagten og det gik rigtig fint. Møffe var lidt kortskridtet i Waterwalkeren, men vi var enige om, at det nok skyldtes træthed oven på en hård og lang dag. Derudover gik alt super godt og fysioterapeuten mente godt, at Møffe nu kan få lov til at blive luftet i flexlinen - SUPER herligt og dejligt :-) Endelig kan Møffe få lidt mere frihed og vi kan få trænet ordentligt på det efterhånden ret tilstøvede indkald ;-)