Det startede egentlig som et lille sår, der ikke så egentlig alvorligt ud, selvom det var betændt, da jeg opdagede det - med mit kendskab til sådanne ting, så burde jeg dog have sagt mig selv, at det ikke gik i sig selv....
Og ganske rigtig, i torsdags eller fredags, gjorde mor mig opmærksom på, at Møffes pung vist var lidt rød... Og at han slikkede rigtig meget på den. Så mig igang med at undersøge, klippe og så ellers behandle med klorhexidin og aloe vera gelé. Det lille, knap så skyldige sår, var nu blevet til, at hele den ene side af pungen var rød - som i RØD. Og det havde bredt sig en lille smule op til låret, som var begyndt at ligne noget, der godt kunne udvikle sig til et hot spot...
Desværre hjalp min behandling ikke med andet end at holde det i stangen, så det ikke rigtig udviklede sig. I formiddags fik jeg min klippemaskine hjem og gik så i gang, med hjælp fra far (han holdt benet, så jeg kunne komme ordentligt til). Heldigvis så det ikke værre ud, end jeg havde forventet - men desværre heller ikke bedre... Så det blev et opkald til Dr. Dyr og vi fik en tid til kl. 14 i dag. Så nu har Møffe fået sig sit eget medicinskab hjem igen :-) Ej, det er faktisk ikke så slemt, som det kunne ha' været - men sjovt er det jo altså i hvert fald ikke...
Jeg snakkede også med dyrlægen om muligheden for, at det var det sår, der var skyld i, at han har haltede. Det lyder måske lidt vildt. Men jeg opdagede det første gang lige op til Viby Udstillingen (faktisk, da jeg børstede ham to dage før), og der sad jo lidt pels fast i såret, fordi blod og betændelse var størknet omkring det. Det må alligevel gøre lidt... Nas, hvis man går præcist det skridt, der skal til for, at man trækker det af... Og det kan jo sagtens være sket og forklare dele af haltheden. Pels, der har nevet i huden og trukket i såret/pungen. Og at halteriet er blevet mindre, selvom såret er blevet værre, er også klart nok... Såret var jo fugtigt over det meste, da jeg så, at det var blevet værre og så sidder pelsen jo ikke rigtig fast længere :-/
Jeg tror nu ikke selv rigtig på det, men jeg håber dælme, at årsagen til halteriet er at finde deri! Men av, stakkels Møffe, for det ser virkelig ikke sjovt ud...
Som plaster på såret, tog vi forbi Maxsø på vejen hjem, hvor jeg købte nogle tørrede kaninører til ham og et stort stykke ribben fra én eller anden hjorteart :-) Og en meget stor bøtte Luposan Ledkraft...! Sidstnævnte var dog ikke et plaster, men nødvendigt onde ;-)