Og værsgo' at finde alle de "fejl" jeg laver i optagelsen... Jeg både forvirret Møffe, fordi jeg rykker rundt (af hensyn til kameraet), kommer til at sætte lidt for høje kriterier i nyindlæringen og beder en hund, der er oppe at køre om at gøre ting, den tydeligvis ikke formår og derfor skal have et dusin ekstra signaler, hehe. Nåja, og så at kæmpe-hunden absolut ikke føler sig tilpas med den smule plads, han har... Men kunne jo ikke stille mig over, hvor vi plejer at træne, så ville jeg være i vejen for fjernsynet.
Anyways... Træningen af "omvendt twist" gik såmend fint nok, alt taget i betragtning (her var det kun pladsen, rykken rundt og kriterierne der var noget i vejen med). Han har jo lært at dreje rundt om sig selv mod højre sidste år, det tog kun halvanden måned.
Nu er jeg så ved at lære ham at gøre det mod venstre. Det virker til at gå rigtig snilt, faktsik! Brugte lækre kødboller i dag fra aftensmaden (suppe), det var en klar succes hos Møffe. Og han kom da hele 90grader rundt om sig selv og hovedet 180grader - så det var stort! Jeg må indrømme, at jeg er ret stolt af Møffe, vi har kun trænet det to gange før og det er flere uger siden.
Det efterfølgende er jeg ikke stort stolt af... Det er virkelig lousy hundetræning fra min side, og jeg ved jo godt, at plads ALTID går galt indenfor i den del af stuen grundet den faaarlige kældertrappe (man kunne jo risikere at blive taget i bad, kom man for tæt på) og på grund af pladsen, hvorfor det er ekstra pinligt.
Men her kommer videoen, så kan I jo selv vurdere, hvor håbløs en hundetræner, jeg faktisk er, haha: