Først var jeg afsted med Møffe til genoptræning og han giver fortsat både mig og fysioterapeuter grå hår. Det er hele tiden to skridt frem over en laaaang periode og så 1½ skridt tilbage på ingen tid... Tilbageskridtet har vi jo lige haft, så nu går det laaaangsomt fremad igen. Og hvad fik han i dag? 8 minutter i waterwalkeren? Fra, da han var på toppen, at være oppe på en 13 minutter...
Vi stoppede idag mens legen var god. Han har jo haft de her smertejag og da han virkede afslappet og ok tilfreds i tredje session i waterwalkeren, valgte vi at stoppe, INDEN han måske fik en dårlig oplevelse. Det er bare så fandens uregelmæssigt, at man ikke helt kan regne med, hvornår det kommer...
Hjemme igen var Møffe træt og jeg fik udfyldt nogle papirer i forbindelse med mit nye arbejde, som jeg lige fik sidste mandag ;-) Og starter på inden for de næste par dage. Herefter fandt jeg bloweren frem og efterlod Møffe helt alene - hader at gøre det, men det er jo egentlig noget pjat, for han synes sikkert det er rart med lidt fred til en lur... Over afsted til Jayson, Møffes bernerven. Jeg har lovet at gøre ham klar til udstilling på lørdag og det forpligter jo, hehe :-) Så jeg og Jaysons mor trænede lidt med bloweren, så Jayson ikke var pivangst for den, i det mindste. Det gik rigtig godt, syntes Jayson, de der pølser og det der ost, det var lige noget for ham ;-) Bloweren kunne vi dog godt pakke væk... 1½ meters afstand, ok, selvom det blæser. Tættere på? Naha, det mente han ikke lige, selvom det da lykkedes lidt ;-)
Herefter havde jeg besluttet, at jeg skulle løbe en tur - noget jeg gør nu og da, når der er tid og overskud til det! Det gik knaaaap så godt, men var måske også lidt træt ovenpå det lange besøg hos Jayson? Anyways, endelig hjemme igen, så kunne jeg da slappe lidt af... Indtil min mor kom hjem - så skulle der sendes brev til arbejdsgiveren! Og kort tid herefter skulle der laves mad - det må man jo gøre en gang imellem. Og det blev bare sådan lidt af det her og lidt af det her, og så prøver vi det der og noget af det her. Og så røg pasta og kød med krydderier i ovnen til en gang "ruskumsnusk", som vi kalder det herhjemme. Det smagte faktisk okay - det jeg nåede at smage, for jeg kastede det i mig. Skulle nemlig afsted og videre til svømning.
Jojo, når man ikke kan gå til træning med hunden, så må man jo finde på nogle alternativer! IIIH! Hvor jeg glæder mig til Møffe endelig må starte til træning igen og udstillinger og lange gåture osv.....!