Møffe har det heldigvis godt, alt taget i betragtning, men han er også på smertestillende. Han er heldigvis den samme glade Møffe på rigtig mange punkter, sådan et dumt ben slår ikke bare benene væk under ham! :-) Han springer nærmest rundt, når man kommer hjem fra arbejde, tigger stadig ved middagsbordet, kan sagtens løbe ind fra haven, når man fejlagtigt kommer til at kalde på ham, for at få ham ind (det mås man jo nemlig ikke, altså løbe).
Aktiviteter er der ikke mange af, han får sin Kong fyldt nærmest dagligt, han hygger med sine pivedyr og bliver nusset og nusset. Gåture bliver holdt på et minimum, absolut minimum - men lige det er han heller ikke så voldsomt motiveret for, han synes vist at de 50-75 meter er meget passende.
Nu glæder jeg mig bare usigeligt til det værste er overstået på fredag - fra da af går det nemlig kun én vej: Fremad!
Bonus info er så, at jeg ikke har sidste dag på arbejde her på fredag (eller torsdag, da fredag bliver afspadseret væk, så Møffe kan blive opereret) :-) Der bliver lidt her og der, som lederen lige skal finde ud af, hvor meget egentlig er. Men håber på, at det bliver så tilpas meget, at jeg i det mindste for 1-2 tusind mere måneden end på kontanthjælp... Med Møffes tendens til hele tiden at få noget nyt, så er det vist meget rart...! Omend det vist må være ved at være slut. Han kan da ikke blive ved?