Dagen i dag har ikke være den kedelige af slagsen, som man henslæger på sofaen med lidt varm kakao og en god film - eller hvad man nu kan finde på.
Nope. Stod jo op tidligt i morges, så jeg kunne komme med Irma ud på træningspladsen. Og sikke en morgenstund at stå op til! Solen rejste sig fra øst og skinnede ud over det smukkeste rimdækkede landskab! Vores have var forvandlet til krystaliserede planter og blomster, smukkere kan det simpelthen ikke blive...! Så efter et bad, nuppede jeg kameraet under armen og tog en smuttur ud i haven.
Møffe var jo selvfølgelig med og lykkerusen tog ham, så han blev nød til at stjæle min træsko :-)
Selvfølgelig ville han dog ikke sørge for at lege med den i solen, hvorfor det med at tage billeder af lykkelige ham var så som så. Men tilgengæld fik jeg nogle flotte billeder af vores planter! Blandt andet det her af vores strandasters:
Her til eftermiddag smuttede vi tre mennesker tilgengæld i skoven. Møffe "fik lov" til at blive hjemme - han må jo ikke gå så langt, så det nyttede ikke at tage ham med på en lang tur.
Vi smuttede ud i Hareskoven, og gik ud til Bagsværd sø. Og wauw, efterårssolen skinnede smukt ud over vandet og i træerne, der spejlede sig i det. Noj...
Derudover er vi generelt bare begyndt at få en bedre kontakt på gåturene, på trods af at vi faktisk ikke rigtig træner. Måske han er ved at blive voksen og sat og husker derfor hvalpetidens gode manerer? Jeg ved det ikke... Men det er bare herligt, når hunden, selvom man går et spændende sted, faktisk fra tid til anden alligevel kigger op på én med et stort smil og sætter pris på at blive kløet lidt over ryggen, mens man går med høj hale og "grynter" veltilfreds :-) For så igen at kaste snuden i jorden - men ikke værre end, at et "Møffe" for det meste får ham til at kigge op :-)