Synes simpelthen at det er vidunderligt med en dyrlæge, der nærmest tager det for givet, at man er med til det sidste med ens hund. Der er ingen problemer hos ham med, at være med indtil Møffe er helt i narkose, noget jeg virkelig sætter pris på - at være der for hunden til det sidste, så den ikke føler sig forladt. Ikke at jeg tror det ville betyde noget for Møffe, men ja...
Som sædvanlig var Møffe fuldstændig kold over for de der ting, som andre hunde skriger panisk op over. Bliver stukket med en nål? Og? Skulle det være noget? Hov, nu bliver jeg træt... Og hvad er nu det, de gør ved mit ben, hmmm...
Ja, selv venekateter har han intet imod, man kan virkelig sidde og rode rundt efter blodåren, uden han misser med øjnene... Det er sq da utroligt! Og idag, ligesom altid, var der problemer med at få lagt det venekateter på ham... Det første sad ikke ordentligt og da de så prøvede det andet ben, jamen, det drillede da også? Og Møffe lå bare og sov imens.
Da han endelig fik narkosen sprøjtet ind og sat tubus i halsen, så gik jeg, sammen med min helt vidunderlige veninde, der var med. Det er jeg virkelig taknemmelig for, det gjorde den ellers grimme ventetid meget længere - selvom jeg stadig fik drevet hende til vanvid med "hvad er klokken?", "er der signal nu?", "du har den klar og parat?", havde nemlig glemt min egen mobil, hvor det var hendes, som Claus skulle ringe til, hehe :-) Spurgte hende jeg ved ikke hvor mange gange. Men hun tog det pænt og vi hyggede os. Først tog vi ud og spiste frokost, for utroligt nok var vi begge sultne...
Efter dette kørte vi lidt rundt for at finde noget spændende, hvilket blev en tur rundt om Charlottenlund Fort, efterfulgt af en tur i skoven derude. Da tiden stadig ikke var gået og Claus endnu ikke havde ringet og sagt, at alt var ok eller ikke endnu, så tog vi en køretur op ad strandvejen og holdt så inde ved en lille, knap så arrogant strand - ja, den var faktisk ret ydmyg, der var ikke meget Bellevue over den! Smal, med flere stenbanker og lige op til en trafikeret vej. Men selv efter at være gået op og ned ad denne strand, havde Claus stadig ikke ringet. Derfor blev det en køretur lidt videre op ad strandvejen, hvorefter vi vendte om. Ifølge navigatoren ville vi ankomme 14:40 og Claus havde sagt, at Møffe kunne blive hentet 15:00, så sådan måtte det være - havde jo ikke hans nummer og ville have svar på, hvordan det var gået!
Kl. 14:30 ringede han omsider og kunne sige, at alt heldigvis var gået godt! På min opfordring havde han taget røntgen af Møffes døde tand, hvilket heldigvis ikke viste noget andet end, at den trods sin ret ulivlige tilstand, havde det fint. Desuden havde jeg bedt ham om at tjekke, om han kunne finde knuden på Møffe, den der lille, på størrelse med et peberkorn, der ikke rigtig forsvand - det kunne han dog ikke, så vi satser på, at den er væk-væk!
Igen denne gang var der en skade på menisken, men den var HELDIGVIS meget mindre end sidst! Sidst var det jo 1/4, der var skadet, men denne gang kun et lille stykke, heldigvis for det da...!
Så alt i alt rigtig godt, med kun én negativ ting i dag... Nemlig er Møffes levertal for høje :-( Ind til videre satser vi dog på, at det er det smertestillende, der er synderen! Så der bliver taget en blodprøve igen noget tid efter Møffe er stoppet på smertestillende, og så håber og beder vi til, at levertallene er tilbage til normalen!
Men ind til videre er jeg positivt indstillet og nu gælder det bare om at få Møffe på fode igen :-) Møghunden støtter forresten allerede på det nyopererede ben - kunne han da ikke give det bare ÉN dags hvile?!