har levet udendørs nærmest konstant i dagtimerne, har fået masser af kulør - det er jo ikke værst! Møffe synes tilgengæld at det er... So-so. Vi hører nærmest intet til ham, men solen står nogenlunde højt på himlen, udover når han flytter plads og en meget sjældent gang måske forsøger sig med lidt aktivitet - men så opgiver ævred og finder sig en plads i skyggen ;-)
Tilgengæld, når solen begynder at gå ned, skyggerne bliver lidt længere og strålernes varme ikke er så dominerende længere... Så kommer ulvetimen! Møffe finder bolden i haven og så... Skal vi ellers lege, hvis man spørger ham! Og dette har godt nok givet mig lidt grå hår i dag, for der har vi været til... Ja, kiropraktor, hvorfor Møffe ikke må lave nogen voldsomme bevægelser de næste 48 timer jo (jaja, held og lykke, I know! Men man må jo gøre sit bedste og håbe, at det holder).
Følte mig som verdens usleste hundemor, der gjorde alt for at ignorere en hund, der enten stod logrende og bjæffede med kæmpefodbold i munden (havde bolden ikke været i munden havde det dog været nogle gevaldige VOV)... Eller også lå han ynkeligt og fladtrykt på græsset, med bolden liggende ved siden af hovedet, mens han... Peeeeeb. Stakkels dreng ;-)
Tidligere idag tog vi tilgengæld en god gåtur på stranden, virkelig dejligt! Det var i formiddags og der var heldigvis ikke just stuvende fuldt med mennesker :-) Men vi gik alligevel et stykke ned ad stien, før vi drejede og gik ned på stranden :-) Eller rettere, jeg gik... Møffe overhalede mig for fuld gallop, ved synes af vand! Og plask, sagde det næsten, så soppede han - aaaahhhh, den kølighed :-) Jeg mente tilgengæld ikke, at det var kølighed nok og fortrød bitterligt, at jeg ikke havde iført mig badedragten under tøjet... Men glad og fro vandrede jeg ud i vandet, der først føltes køligt, og lokkede Møffe med. Han var ikke altid helt nem at overbevise, men til sidst lykkedes det mig faktisk at få ham ret dybt ud - så dybt, at jeg ville have svoret, at Møffe ville have været nød til at svømme (og min mobil ville have været druknet, hvis ikke jeg i sidste øjeblik huskede på at tage den op af min gennemblødte nedersdels lommer!). Men tænk, Møffes ben kan blive ualmindeligt lange, når han lige giver sig lidt tid til at tænke og går forsigtigt...! Vandet gik ham nærmest over ryggen, men Møffe formåede at hoppe som en engel på skyer henover vandbunden! Pokkers, svømmefornægtende kræ! Haha! Men våd over ryggen, det blev han faktisk alligevel! Men alligevel imponeret over at han formåede at... Gå... På den dybde :-)
Han nåede næsten at lufttørre på hjemturen og hjemme i haven, inden vi skulle afsted til dyrlægen og kiropraktor Anne Vitger, men ikke helt, desværre - ævs. Men hun tog det nu pænt nok... Hæhæ.
Alt i alt var hun dybt imponeret over Møffes tilstand. Taget alt hvad han har været igennem i betragtning, burde han næsten have taget skade andre steder i kroppens led, men tilsyneladende ikke. Ingen egentlig muskelspændinger eller andet! Hofter og forben føltes som de skulle, så det kan jo virkelig ikke være bedre. Og da Møffe jo er Møffe, som i, lidt af et særtilfælde for dem derude, så blev han tjekket lidt mere igennem en bare kiropraktik. Han fik lige i samme stund målt fleksion og extension i knæleddet og der lader venstre ben sig stadig lidt tilbage - det kan stadig ikke strække sig nok ift. venstre bagben (120 grader i højre, versus 140 grader i venstre). Søde Anne gav ham noget... Massage? I nogle spændte lårmuskler og det hjalp rent faktisk på benet, pludselig kunne hun strække det 130grader, så det var jo super duper godt :-)
Af kiropraktik var der ikke så meget igen at komme efter, dog en lille forskubning i en lændehvirvel kalder man det vel og en "ting" lidt længere nede mod halen (det har jeg jo ikke forstand på). Den "ting" har hun rettet en gang før for laaaange tider siden og det udrettede mirakler for Møffe. Nu må vi se, om det gør det igen :-)