Derudover er hans madglæde så småt på vej retur! I morges spiste han fint af min hånd herhjemme, knap så meget på turen for ikke at sige næsten ikke. Og hjemme igen spiste han fint sit fodersøg - så længe jeg ikke strøg det ud, der hvor jeg ellers plejer at gøre det, hehe :-) Forklaringen bag madleden er stadig uvis, tror enten han er blevet usikker på mine følelser den sidste tid eller måske har oplevet noget ubehageligt i forbindelse med mig og hans tørkost (for det er kun der problemet har været). Han spiste nemlig fint, hvis det var min mor eller far der gav ham maden, viste det sig.
Sidst, men ikke mindst, har vi jo været til kiropraktor i dag, da hverken jeg eller Lone troede på, at han var sluppet gratis for mødet med den store sorte hund, der knaldede ind i Møffe flere gange. Og det gjorde vi så også ret i! Der var intet i fronten, utroligt nok, men Møffe må have opdaget "faren" og nået at afbøde slaget, på én eller anden måde. Men bagparten til gengæld... To steder på ryggen, var der noget, der skulle rykkes på plads. Og bækkenet sad en lille smule tilbage denne gang - heldigvis dog ikke så slemt som da vi var afsted først, hvor det både var slået tilbage og ned. Nu var det osm sagt kun slået lidt tilbage. Alt er tilgengæld rykket på plads nu og så skal Møffe bare holdes i ro et par dage, og så går det løs igen :-)