Det plejer altid at være kæmpe gang i den, høj musik, højt humør, karaokee og halv- og helsnaldrede mennesker.
I går? Jamen, det høje humør var der da! Men musikken kom ikke igang, ej heller karaokee'en. Vi endte faktisk bare alle sammen i sofaneseren og snakkede, ikke engang et lille drukspil blev det til - gad vidst, om vi er ved at blive voksne? Uha...
Hjemme igen blev man taget lykkeligt imod af en glad Møffe, hvorefter vi listede i seng og stod imponerende tidligt op - tænk engang, har været til fest, været snaldret - og sov ikke engang igennem! Mærkværdigt...
Ud og gå med Møffe i formiddagsstundens tåge og dis og vi fik gået en god times tid ca., dejligt. På vejen hjem faldt jeg dog i snak med en af Møffes barndomsvenners ejer, nemlig Sigurd - den lille, sorte tibetanske terrier. Det fik lige gjort turen lidt længere! Tror vi snakkede i et kvarters tid i hvert fald.
Hjemme igen og så gælder det ellers søndagsafslapning for resten, regner jeg med. Måske det bliver en god film? Og Så tror jeg, at jeg tager et ben ud af fryseren til Møffe - det vil i hvert fald gøre lykke!