Og det kan jeg jo egentligt sagtens godt forstå... Problemet er jo så bare, at han ikke må så meget endnu, selvom han jo så gør det... Han hopper op og står på to ben for at "give krammer", han danser rundt, hopper og bjæffer med legetøjet i munden - og senest i dag brød han ud af min indhegning, jeg har sat rundt om vores terrasse, så han i det mindste kunne ligge udenfor og slappe lidt af... Men jojo, kræet havde gået en "lang" tur, men ikke ment, at han skulle bummelumme. Men så kom min søster og svoger på besøg og Møffe sprang til hilsen som en anden raket og fandt ud af - ups, jeg skal noget...?! Smuttede over til blomsterkassen, kravlede op på den og sprang om i baghaven...! Det havde jeg ALDRIG forestillet mig om ham! Men ja, jeg kunne jo ikke andet end undres, og le... Møghund altså! Så nu er hegnet sat op på en måde, så der ikke findes flugtveje henover blomsterkassen.
Og det skal altså siges, at Møffe flere gange har forsøgt at kalde os ud og fjerne hegnet, så han kunne komme om og tulle rundt i baghaven - og aldrig før har det slået ham, at man kunne smutte op i blomsterkassen og presse sig ud. Jajada... Nød lærer nøgen kvinde at spinde! Og en fyldt endetarm lærer Møffe at forere større forhindringer, haha :o)
I morgen gælder det så genoptræning igen og så må vi se, om fysioterapeuten kan se, at Møffe har leget kænguru henover weekenden...