Nå, men de her super yummy godbidder tog vi så med ud på gåtur, hvor vi smuttede ned i parken. Møffe er jo nærmest tilbage på et stadie, der minder om en hund, der næsten ikke er blevet trænet... Jeg har derfor besluttet, at nu prøver vi en metode af, som jeg har læst om i en engelsk bog, der hedder "Control unleashed". Det hedder The "Look at that!"-game, hvor det går ud på, at man belønner hunden for at kigge på de ting, man IKKE vil have, at den kigger på. Sådan, omvendt psykologi-agtigt. Hermed mister det spændende nemlig interessen, da adfærden kanaliseres ud i en anden bane og hunden får derfor fokus på ejer. Det skulle være ekstra godt for reaktive hunde (angste, nervøse, aggressive, you name it), men også være en glimrende metode for hunde, der er, sådan... Lidt for glade for at kigge på alt andet end deres ejer. Det var den korte forklaring.
Nå, men for at opnå succes med denne øvelse, så kræver det en bette smule, at hunden reagerer på en betinget belønningsmarkør... Såsom en klikker. Det skulle man jo mene, at Møffe gjorde - men nej. Den trængte ikke rigtig igennem, mærkeligt nok! Jojo, nogle gange, men langt fra alle gange. Ej heller gjorde hans navn, det var vidst nærmest helt og aldeles glemt?
Til gengæld var han ret så god til indkald? Tro det, hvem der vil! Men så snart jeg sagde ordet "kom" eller "her", så havde han faktisk en rimelig stabil reaktion? Totalt omvendt af, hvad jeg havde forventet!
Jeg havde jo en klar forventning om, at han ville springe rundt ved lyden af klikket. Skæve lidt til mig, hvis jeg sagde hans navn. Og gå helt i stå, hvis jeg forsøgte at kalde på ham.
Meeeen, har ikke opgivet "Look at that"-legen! Den skal testes af, for Møffe går stadig i baglås, når der er fodbold, børn, voksne og hunde indenfor 20 meters radius. Hvilket, tro det hvem der vil ;-) Er jævnt belastende :-) Men skal måske have betinget klikkeren lidt på ny...