Det lægger ud med i går, at min søster ringer og meddeler at hendes bil er gået i stykker - den vil simpelthen ikke starte... Krise! Det var den, jeg skulle have brugt til at komme til og fra skue med! Da de gamle tager vores med på en tur til Tyskland, yikes...
Nå, hele situationen reddes så heldigvis ved, at DSB jo gud ske tak og lov findes og jeg og Møffe bliver lovet privat transport ned til skuet (allernådigst berettiget en plads i vores egen bil, men det var ikke tur/retur).
Møffe bliver smidst i bagagen, mens vi sidder fem mennesker klemt sammen på sæderne og afsted det går med navigator på, sat til Skolevej 7, Køge. Og det hele ser da også helt rigtigt ud... Far kommer så til at køre forbi Solrød Syd, hvor navigatoren sagde, at vi skulle af - og det skulle vi jo også. Men det kommer vi så først ved Køge... Første undren opstår, da den vel have os mod HØJRE og ikke mod venstre, som vi plejer at skulle? Nå, tænker, at der nok er en hurtígere vej med tunnel under eller bro over motorvejen. Og vi bliver ellers kørt ud i virkelig landlige omgivelser, en meget fin rute, men jeg synes bare at det hele virker mere og mere forkert, men stoler på navigatoren - der så viser sig, at have besluttet sig for, at Skolevej 7 i Køge åbenbart skulle være Gammel Skolevej 7 i Køge! Yikes da?! Og der lander vi 9:45... Og skuet starter klokken 10:00, med bernerne som første race på banen og kun i alt fem stykker...
Sætter navigatoren i lynfart til det rigtige og får dobbeltjekket og så afsted - vi har så ét kvarter til skuet starter og det er præcist den tid, som navigatoren siger, at det vil tage os... Heldigvis når vi det lige akkurat og jeg nærmest løber med Møffe og ét tons tung taske ind i Rishøjhallen og søger efter Hal B. Finder Hal A og en pil, der peger mod noget, der skal forestille at være Hal B. Går ned mod en udgang og kigger ned ad pågældene gang og tænker, at vejen måske er lidt mere kringlet end først antaget Så jeg går ind i Hal A, hvor der er nogle ringe og et DKK-bord og spørger. Jamen, jo, det er lige dernedad, til højre ad gangen og så liiiige til venstre.
Det lyder mærkeligt, synes jeg, og går så dernedad. Drejer til højre ad gangen og jo, ganske rigtigt, gamt bag dørpanelet nærmest er døren ind til Hal B... Som ikke er større end et mødelokale... Rektangulært, rimelig langt, men meeeeget smalt. Og smækfyldt med dobermann, samojeder, bernere, newfoundlændere and well, you name it! Flere store hund og deres mennesker, end der vist egentlig var plads til!
Jeg og Møffe får presset os ind og finder Jayson, Møffes bernerven (Kjær's Blue Jay Way), som vi har haft passet og jævnligt møder på gåture. Og Bel'Royal's Lauritz er der også + ejere og vi får snakket om de meget... Særprægede? Forhold for en udstilling. Ganske kort efter kommer der så en af DKK-kredsens mænd og undskylder de dårlige forhold, der skyldtes, at skuet var blevet en meget større succes end først antaget - men de skulle allerede have sørget for større lokaler til næste år. Gud ske tak og lov da!
Lidt forsinket begynder skuet så og længe varer det jo ikke førend Jayson skal ind i rampelyset for kun anden gang i sit liv :-) Og han klarer det rigtig fint, den bette mand...! Dommeren syntes han var en fin dreng og gav ham et excellent - sådan! :-) Og dermed dømt til 5 timers ventetid, fordi de så skulle i store ring - han var nemlig eneste i klassen og derfor 1.vinder.
Herefter var det Møffes og Lauritz' tur og vi stille os op i skarpt konkurrence. Lauritz stod først og fik et fint excellent - tillykke :-) Herefter var det Møffe og vi hyggede os rigtig i ringen, han er simpelthen så kær, når han står der og viser sig frem og bare kigger på mig med et frækt glimt i øjet og bare siger "nu får jeg godbidden, ikke? Nu? Hvad så nu? Nu? Nu? Nu?" Dommeren mærkede ham igennem, spurgte til hans ar, sagde ok og lod det være ved det (havde ellers pænt taget kvittering for operationen med ind i ringen, da ringsekretæren havde sagt, at jeg skulle det).Vi blev sat i løb og det gik fint, Møffe gad, gulvet var bare lidt dumt, men det kunne have været gået værre - de trange forhold sang så heller ikke ligefrem for høj fart!
Det hele endte desværre ud med den dårligste bedømmelse længe - et "kedeligt" Very Good. Dommeren, der havde bedømt hvalp, tæve, lille berner og ok berner-højde forinden, syntes åbenbart at Møffe var MEGET meget MEGET stor og brød sig heller ikke om hans "lange" snude, der kunne være LIDT kortere, og det var så hendes begrundelse. Personligt så undrer det mig, at det skulle være lige DE to grunde, synes der er andre, mere relevante ting i kritikken (at overlinie og bevægelser kun er "acceptable" - selvom bevægelserne nok skyldes manglene udfoldelsesplads), men sådan er dommere så forskellige. Men øv, havde da håbet på endnu et excellent til samlingen, men denne gang bragte mine berner-sokker ikke held ;-) Det er et par sokker, med berner-motiver fra Berner-Shoppen jeg købte for flere måneder siden og siden jeg havde dem på for første gang, har Møffe skraaabet excellents til sig, hehe :-)
Kritikken lød som følger:
2½ år, maskuilæin i absolut største lag, tiltalende hoved, kunne ønske lidt kortere næstepari, mørke øjne, velansatte ører, god benstamme, acc. overlinie, oppperation e knude, , velansat hale, velvinklet, bevægelser acc,. godt temp. udmærkede aftegn.
Nå, herefter var vi jo sådan set færdige og FLYGTEDE mildt sagt ud af det klaustrofobiske lokale. Vi sat lidt i en bred mellemgang sammen med Lauritz' + mor og snakkede, ind til vi mente, at nu måtte det være tid til at tisse hundene af. Vi vandrede mod hovedudgangen, hvor Møffe var så elskværdig i et ubevogtet øjeblik, at lette ben op ad et hjørne - mmm, tak Møffe...! Lidt hanhund er man vel på bunden. Så mig igang med at tørre op, hvorefter vi omsider kom ud i regnen, for derefter at finde cafeteriet og få lidt mad... Mens vi sad og spist, faldt vi i snak med nogle broholmerejere, der havde en lækker lækker lille hvalp og disse mødte vi tilfældigvis også inde ved store ring, da vi ventede på, at det endelig ville blive tid til de afgørende bedømmelser.
De laaaange, fem timers ventetid viste sig desværre ufrugtbare. Jayson kom i ringen, men blev ikke placeret overhovet, æv bæv - men så fik de da prøvet det med ;-)
Hjemme igen er Møffe gået godt og grundigt i drømmeland og jeg har hygget mig med Han, hun, Dirch og Dario - det er altid hygsomt! Og så satser vi på, at dommeren på næste lørdag er til STORE bernere ;-) Og ikke har noget imod operationsar, høhø... :-)
Her er lige nogle billeder fra dagen, men belysningen var ikke særlig god til mit kræsne kamera: