Ej, men det var en rigtig hyggelig dag, Møffe var bare ikke den heldigste... Medmindre du spørger ham selv, altså, haha. Han var ellers godt deprimeret hele dagen, desværre - endnu engang kan vi mærke, at han simpelthen ikke trives med for lidt aktivitet :-( Kan huske, at det også skete i sommers, i forbindelse med at han sprang korsbåndet og skulle holdes i ro... Det er altså ikke sjovt at se sin hund sådan, uden logren og uden glimt i øjet...! :-(
Men det blev der heldigvis lavet godt om på, da først gæsterne begyndte at komme... Møffe blev totalt euforisk af lykke og temmelig ustyrlig! Hvis han havde fået løse tøjler, tror jeg, at han havde fået væltet alt i sin nærhed, juletræ og mennesker :-) Forsøgte med lige at lukke ham udenfor kortvarigt og "køle ham af", i den optimistiske tro, at det måske ville hjælpe - men ha, nej da! Selvfølgelig ikke! Han gik ud med græsplænen og så var han væk - for at komme styrtende og kigge totalt frækt ind på os (se, DET er den rigtige Møffe! <3 ) - så jeg skyndte at åbne mig døren, inden han fik flere gode idéer og selvfølgelig SPRANG (FY!) Møffe ind og løb gennem stuen over til gæsterne, førend jeg kunne nå at sige buh eller bæh - heldigvis blev ingen væltet, lige akkurat-agtigt *tørrer sved af panden*
Vi fik ham manet lidt til ro (gal, det er kært, når kræet bare ligger hel fladet ud på gulvet, men halen stadig bare logrer), hvor jeg og min søster sad på hver vores side af Møffe og nussede og holdt ham "i stangen", så han ikke kunne smutte. Min farfar og hans kæreste, der er henholdvis 89 og 96 år er trods alt dårligt til bens og Møffe kan let vælte dem.
Da der var ro over land, var det tid til mad og i anledning af juleaften er man jo nød til at give afkald på diverse restriktioner :-) Nok er vi ved at finde ud af, hvad han har allergi over for, men lige i dag måtte det program altså briste og han fik noget af det hele - undtagen anden, der var vi åbenbart for nærige eller også var den for fedtfattig. Der faldt i hvert fald kun flæskestegsfedt, brune kartofler og hvide kartofler (med sovs, selvfølgelig) af. Og Møffe var lykkelig - endelig var vi mennesker normale igen!
Da julemiddagen var overstået, gjalt det jo selvfølgelig intet mindre end: Ris'al'amande! (jaja, staveplade, jeg ved det, jeg ved det!). Og gæt lige hvem der fik mandlen og dermed mandelgaven, for første gang i flere år? Mig :-D Gaven bestod af en juleplastikkugle med brunkager og en pakke Toms chokolade-blanding (med bl.a. guldkarameller, yay!).
Der blev en lille rest tilbage af ris'al'amande og den gik jo, selvfølgelig, til Møffe.
Traditionen tro er det herefter tid til at danse rundt om juletræet, så det blev hevet ud fra dets plads og gaverne blev proppet under (og jeg mener proppet, for der var ikke meget plads underneden og nogle havde købt nogle meget fyldige gaver). Rundt om træet vi gik og sang, men i år var det uden Møffe. Det første år gik han jo med rundt, tænkende at vi var kugleskøre, højst sandsynligt. I år lå han fuldstændig udsmattet oppe i gangen og kom først ned, da vi højlydt skrålede "Lænkehunden selv får dobbelt sul, den skal også vide det er jul" (Sikken voldsom trængsel og alarm) - lidt sjovt faktisk. Men han havde nok undret sig noget over os og så kiggede jeg meget sigende op på ham samtidig, så mon ikke det var det? Hehe :-) Men han lagde sig tilgengæld også bare over til stuedøren og sov videre efter lige at havde tjekket op på os.
Og hele tre gaver var der til Møffe i år. Strategisk anlagt er jeg og derfor fik han lov til at starte med den fra mig, som han havde noget svært ved at gennemskue, hvordan man åbnede - det er trods alt 7 måneder siden sidst! Men det lykkedes med lidt hjælp og for Møffes lykkelige øjne åbenbarede der sig et nyt pivedyr og en kaninryg (uf, den havde jeg svært ved at købe - har haft kaniner engang, så har det skdit med at spise kanin og gør det ikke selv). Tror Møffe har smagt mere inspirerende ting end en tørret kaninryg dog, men han spiste den da og tog derefter hans nye strudsepivedyr i munden - og den stakkels hund ville jo over i sin egen seng med den og ligge helt i fred og gnave i den, men sengen var flyttet, så der var plads til folk.. Stakkels dreng!
Men kort tid efter dukkede hans julegave fra min mor jo op fra gemmerne - og den vidste han så tilgengæld GODT hvordan man skulle åbne! Han er ikke så længe om at lære så lidt ;-) Og der åbenbarede sig en lille pakke fish star godbidder i plastikbeholder (uinteressant, syntes Møffe nok) og, men guldregn, ENDNU et pivedyr! Et tigerdyr med piv og rasle-rasle-lyd! Endnu en lykke var gjort og Møffe hyggede sig, indtil den sidste gave kom, fra min søster... Den kunne han ikke selv åbne, for det var ikke en blød pakke, det var en snydegave (det spændende lå gemt i en papkasse). Så søster Pia hjalp Møffe med at åbne den og hvad åbenbarede sig? Et skinkeben! Mums! Og vi, som havde troet, at det skulle gnaves stille og roligt... Nej, nej! Møffe præstede vist at bide det i store klumper og sluge disse klumper hele...
Og jeg tror at det var dette, sammenlagt med alt fedtet han havde fået, der gjorde udfaldet. En times tid efter blev den stakkels hund nemlig dårlig og kastede op - desværre indenfor, vi nåede ikke at få ham ud. Og gal en klatkage, badder...! Og en times tid efter igen skulle han lige have lidt mere op. Stakkels Møffe, der havde fået forspist sig. Han plejer nu sagtens at kunne klare store mængder mad, men havde jo ikke tænkt over, hvor stram en diet han har været på den sidste tid heller - så kan kun slå mig selv i hovedet over det. Men hvad helvede, han kastede op og så var han lykkelig igen, værre var det heldigvis ikke! :-) Han virkede, imponerende nok, hverken påvirket inden, i mellem eller efter. Så tror nok, at al den gode mad har opvejet det hele for Møffe ;-) Meeeen, måske lidt mindre fedt til næste år... Og så skal vi måske også slække på lækkerhederne i indpakning.
I dag (eller, i går, klokken er jo faktisk over 12 og bloggen her skriver jo derfor også d. 26. og ikke d. 25) har så tilgengæld foregået ganske stille og roligt, inden vilde ting er her sket. Møffe har været veltilfreds her dagen derpå og sovet en god del oven på alle oplevelserne.
Og må da forresten lige prale med min aller sejeste julegave ;-) Har nemlig fået en kasket - med lys i! Så jeg kan se hundeprutterne om natten :-D Okay, okay så... Harry Potter and the Deathly Hallow 7, part 2, blueray, er nu en værdig konkurrent - og Narnia, Morgenvandrerens Rejse ligeså.
Og nu er Møffe vågnet op til dåd og leger med sit nye pivedyr, kan jeg høre ;-)