Nå, men vi fik så lavet de her øvelser og så forlod eleven os, for at finde ud af om fysioterapeuten var ved at være klar til at forlade operationen og overlade det til hende... Men absolut nej :-( Eleven kom tilbage - hunden havde været i to hjertestop allerede og ikke engang lagt i narkose endnu... :-( Så vores tid blev selvsagt aflyst, for hvornår fysioterapeuten havde tid, ville jo ikke være til at sige.
Men øv, gik derfra med sådan en dårlig følelse i maven - nok har jeg været på en dyreklinik i ½ år, men pruh... Lader mig virkelig mærke af sådan noget, tænk hvordan ejerne må have det, og hunden... Og og og. Havde nærmest tårer i øjnene på vejen hjem. Håber virkelig, at den klarede den, men tvivler desværre... Jeg må få svar på torsdag, hvor jeg har min næste tid!
Bed knap nok mærke i den &%#£ hundeejer vi stødte på uden for fysioterapeuten, det er først her senere i dag jeg faktisk har tænkt rigtig over det... Men nærmest alle hundeejere kender vel de der irriterende "den gør ikke noget"-hunde og hundeejere. Sådan én mødte vi i dag!
Jeg stod med Møffe, der lige skulle snuse færdig på vej ned til bilen, da denne labradorejer komme gående med sin løse hund på en tydeligvis... kvarthjertet... plads... hvor hunden ligesom "trækker" over imod os (omtrent to meter væk fra ejeren var den). Jeg tager fat i Møffes sele og stiller mig helt hen ved siden af ham, mens jeg forsøger med hele mit kropssprog at indikere, at NEJ, jeg er ikke interesseret i at de skal hilse. Labradorejeren gør intet, skænker os vist nærmest knap nok et blik. Hvormed labradoren sætter i et knurrende og gøende og tændervisende spurt imod os, alt imens ejeren kalder "den gør ikke noget!". Den stopper op ½ meter fra os og er herefter venlig nok. Jeg forsøger at verfe den væk og får sammenbidt sagt til ejeren, at Møffe altså har et dårligt ben, hvorefter hun dog komme hen og får sin hund væk, sådan rimelig let - heldigvis da.
Men for... Hvorfor går man løs med en hund, man tydeligvis ikke har ordentligt kontrol over? Og af alle steder, så på en parkeringsplads ved et dyrehospital, hvor hundene den kan møde nærmest med statsgaranti fejler ét eller andet - et ledproblem, der gør den ikke må visse ting, noget der smitter med m eget mere? Ej men, det går fuldstændig beyond my imagination.
Men så må vi også over til noget positivt nu! :-) Jeg har nemlig fået fat i en ladcykel og jeg og min altid hjælpsomme far har brugt de sidste par dage på at sætte den i "berner-stand"! Så nu er der en fin låge foran, som Møffe kan komme op i ladet gennem, den er gjort ren og istandsat og olieret i bremserne, lås påsat osv. Ja, det eneste der efterhånden mangler er en god gang maling ;-) Og den er i fin stand til at cykle nu!
Med hjælp fra min søde mor fik vi startet træningen op og i løbet af ganske kort tid, ja, så var Møffe bare super sej til at komme op i ladet og endda cykle rundt - har fået videoptaget al træningen af det :-) Inklusiv starten af første cykeltur! Det blev en god tur rundt om Damhussøen, hvor vi gik en tur på den anden side - et heeelt nyt sted, nuj hvor spændende, syntes Møffe! Der har han jo ikke været siden sidste sommer/efterår. Det var lidt hårdt og jeg gruer lidt for, når jeg skal bruge den til at komme til genoptræning her en af de næste par gange - vores bil skal nemlig på værksted.
Men det skal nok gå :-) Og nu... Video!: