Den første dag var godt nok slem, fordi Møffe var helt oppe og ringe. Heldigvis har det aftaget betydeligt dag for dag og i dag, lørdag, er han tilgengæld helt afslappet omkring det og ignorerer stortset de to misser - og de bevæger sig ude i periferien, hvor de tror på, at han ikke kan nå dem. Alle er nu helt tilpasse med at være her, heldigvis :-) Nu bliver det bare spændende, om Kurt og Kamma (som de jo hedder) ender med rent faktisk at blive modige nok til at sige goddag til Møffe, inden de bliver hentet på mandag!
Men kæft, der er gang i de to misser... Det er min mosters og de er stadig kun store killinger, der pjatter rundt, leger akrobater, leger tagfat osv. osv. osv. Så her er gang i den, i hvert fald mens de er vågne og friske ;-)
Kamma er absolut den mest friske af de to (hvilket også har gjort det ekstra svært at få et godt billede af hende), lille, vims, nysgerrig og med store idéer om sin egen fysiske fomåen - hun er dog altså jævnt klodset for en kat at være...
Han er tilgengæld også den dovne af de to, der ynder at forsøge at æde begges dagsration - men han er så også noget større!
Han klarede det også gennemgående fint med de forskellige øvelser, men fik lidt kortere tid i waterwalkeren. Det satser vi på, at rode bod på på mandag ;-)
Bagefter genoptræning skyndte vi os ud i Maxsø Dyrefoder, vi er jo løbet tør for godbidder, fandt jeg ud af... Ups. Så jeg købte lige 3kg hestekød (som jeg steger til godbidder og til at lokke smertestillende i Møffe), 1 pose hestelunger, 1 pose tørret fisk og 1 pose laksekrønch (det er de de bruger til genoptræning og Møffe elsker det åbenbart nu - det gjorde han ellers ikke som hvalp, der var det bare "ok"). Derudover faldt jeg over et læææækkert halvkvæl fra Wolfsong i Nome-design. Me like, men de havde det selvfølgelig ikke i Møffes størrelse - typisk! Men de skulle i Kenjan i morgen (dvs. i dag) og så kunne de købe det rigtige med hjem - ja tak!
Kenjan henledte så snakken på, ja, Kenjan og jeg kom til at nævne et trække-pive-dyr i fake lammeskind, jeg købte sidst jeg var derude og som jeg skulle have næste gang jeg kom forbi - og jamen, det kunne de da også lidt få med hjem!
Så i dag var jeg lige forbi Maxsø igen og så havde de sørme både pive-træk-dyret og halsbånd, yes! :-)