Men det går super godt herhjemme! Jeg er SÅ lykkeligt over at være i gang med hundetræning (af Møffe) igen, det er simpelthen så fedt - især fordi Møffe nu er så hooked og vores kontakt bliver bedre og bedre for hver gang. Er helt høj, når vi er færdige ude hos Karen :-)
Sidst vi var afsted, kom vi desværre 15 min. forsent, fordi vores kære bil sprang to remme, da jeg var nået et lille stykke derudaf. Jeg anede ikke hvad der var galt, kunne bare konkludere, at servostyringen var... Forsvundet. Og batteri-knappen lyste, Så vendte fornuftigt nok snuden hjemad. Til alt held var min søster på besøg med Magnus og jeg måtte HELDIGVIS låne deres bil.
Og på trods af at vi kom ind i en hal med en masse hunde og deres ejere, så gik der ikke to minut, fra vi var igang til jeg havde Møffes kontakt - fuldt ud! SÅ ultra FEDT! Første gang tog det et lille kvarter, anden gang mellem 5 og 10 minutter og så i torsdags, 1-2min. Det må siges, at være fremskridt, der batter :-)
Vi trænede som sædvanlig flere forskellige ting, blandt andet bakke, snudetarget og elefanten. Bakke-øvelsen kæmpede vi lidt med. Først og fremmest udviklede Møffe border collie-syndrom (lynhurtig fejlindlæring grundet små førerfejl). Fejl var åbenbart forbudt fra min side, for dem lærte han dælme også af...! Der skete det uheldige, at jeg sagde bakke til ham to gange i træk, hvor han bakkede og straks han havde bakket to skridt, skete der noget til højre --> Møffe kiggede til højre, præcist samtidig med, at jeg klikkede.
De to uheld var katastrofale - herefter lavede Møffe nærmest et twist i sin stræben efter at kigge mod højre, hvergang han havde bakket to skridt! Shit!
Heldigvis bragte han det ikke med hjem, i hvert fald ikke i første omgang... Der bakkede han fint bagud *pyha*
Derudover, så var bakkeøvelsen nok også lige hård nok - i hvert fald i den udstrækning, så det må jeg lige huske. Til sidst var det lige som om bagbenene simpelthen ikke ville mere af det, selvom forbenene gik baglæns.
Ved snudetarget - ja, Karen lader dælme aldrig folk hvile på laurbærene...! Vi kunne vise et fiiint snudetarget frem og vi får et "Super godt! Så vil jeg godt se, at du lærer ham at lægge hagen i din hånd!" Qué?! Oh bucker... Men han lærte det faktisk lynhamrende hurtigt :-) Border collie-syndrom (den gode del af det). Jeg ved ikke helt, hvad der er blevet af min BERNER ;-)
Her i går, søndag, gjaldt det jo BS-lydighed i Ballerup med alle bernerne. Og det var da godt nok en livsfarlig affære... Vores træningsbaner var én stor forræderisk skøjtebane! Det var lige før vi aflyste træning, men heldigvis kunne vi bruge golfbanerne - og der var ingen is (der er sneen nemlig ikke blevet trampet flad, man spiller jo ikke lige golf på denne årstid!).
Jeg havde Møffe med, da jeg jo havde haft nattevagt. Så kommer han efterhånden fast med. Han syntes det var top-FEDT! Vi var der 20 minutter før træningsstart og han fik lov til at give den gas sammen med de andre bernere, der var kommet - til at starte med kun tre ialt, nemlig mig, Irma og Kirsten, med Møffe, Bonita og Kimmie - tre Rioja-børn, Møffes to halvsøstre :-) Efterhånden kom der lidt flere til og jeg blev nød til at ødelægge Møffes glæde, da der kom en hanhund, der ikke synes Møffe er jordens... Sådan... Bedste idé. Hvilket Møffe jo ikke rigtig kan forstå ;-) Det er endt galt én gang, så ingen grund til at presse appelsinen og give de to en dårlig oplevelse.
Efter træning, var Møffe lidt... "Desperat". Han havde været bundet til at mål i vel ½ times tid, mens jeg hjalp en hvalpeejer og nu syntes han det var nok med det pjat - da førnævnte hanhund var kørt, lod jeg ham derfor løs. Og hermed gav Møffe en god demonstration af ordet LYKKE. Kæææft, han var en glad lille fis <3 Opførte sig gennemgående pænt over for alle de andre bernere (der var en tæve, hvor jeg liiiige måtte afbryde hans spring-over-bryllup-og-direkte-til-handlings-planer - en af trænernes tæver var ret lækker og sød og dejlig, syntes han, men hun klarede det faktisk også fint selv, tror ikke min indblanding var nødvendig der), han hoppede rundt med logrende hale, dejlige, lykkelige øjne og fjollede rundt mellem hunde og menneske. Hver gang jeg kaldte, vendte han på en 50øre og spurtede hjem, fik leg, godbid eller legetøj, hvorefter han var afsted igen med sin lykkedans.
Det kan godt være, at nogen synes det er mærkeligt, at jeg er så glad over dette - men hvis man har gået i 2 år med en hund, der har været så begrænset... Så er det simpelthen bare noget af det bedste i verden at se, når ens hund er lykkelig og velafbalanceret, selvom han er blandt en masse andre hunde, der var ikke meget galt for at jeg kunne have haft tårer i øjnene :-)
Nå, nok for denne gang - men jeg kan løfte låget fra gaveæsken og sige, at på onsdag kommer der nok opdatering, forhåbentligt inklusiv billeder - vi får nemlig besøg af Berit, Samson og Pirat i et par timer! :-)