Selvom jeg ikke helt ved, hvor jeg skal begynde...
Nå, men Møffes sår heler i hvert fald fint og pelsen vokser godt ud - jeg tror han når at få dækket sin hud helt inden det første Juleskue d. 3. december. Det er jo da i hvert fald positivt :-)
Desværre har Møffe stadig madlede... Han spiser ikke rigtig sin tørkost, selvom han plejer at elske den. De lækre sager er stadig lækre, også kødben og griseøre - så en dårlig tand er vist mildt sagt udelukket, selvom mistanken kom dertil! Berit, Argento's mor, kom nemlig forbi med nogle gode, lækre kødben i går til Møffe, hvoraf han fik en stor lårknogle med en kæmpe luns kød på (vel ½kg i hvert fald!) - Møffe var LYKKELIG! Vi mødtes nede i parken og hele vejen hjem gik han med fuld kontakt til Berit og "piiiiiiv iiiiiiiiiiiiiv piiiiiiiiiiiiiiiiiv!" Pruh, hvor var han forventningsfuld! :-)
Så nu er madledens mistænkte syndere enten et pludseligt og utænkeligt stort skift i Møffes smagsløg (hvilket jeg ikke rigtig kan tro), mit humør, der påvirker Møffe, eller skyldes måske, at han blev tromlet VOLDSOMT tirsdag i sidste uge af en stor sort hund (som jeg skrev om tidligere). Jeg frygter, at den har slået noget skævt eller noget på Møffe, hvorfor jeg har fået bestilt tid hos Lone-ledmanipulatør her på torsdag. Så må vi se, om Lone finder noget på Møffe, hverken hun eller jeg tror i hvert fald på at han er gået forbi mødet med den hund uden skader.
Sidste mistænkte er knuden... Godt nok er den fjernet, men men men... Nu kommer den skidte nyhed. Jeg har fundet to knuder mere på Møffe. De er meget små - på størrelse med et peberkorn hver. Men de er der. Lone-dyrlæge mener heldigvis ikke, at det er noget, jeg behøver at bekymre mig specielt over - hun så jo trods alt den store knude og den så jo godartet ud - og så kigger vi selvfølgelig på dem her onsdag d. 30., hvor Møffe skal have fjernet sting. Jeg var helt knust, da jeg fandt knuderne - jeg mistede alt håb der, troede virkelig, at det var alvorlig kræft, Møffe havde fået og lå grædefærdig på sofaen i flere timer. Heldigvis havde jeg skrevet tidligere sammen med Lone-ledmanipulatør og hun har oplevet noget lign. på én af sine hund, der så viste sig at skyldes noget virus - og de små på hendes forsvandt af sig selv. Jeg kan da i hvert fald HÅBE, at det er noget af det samme Møffe har!
Og ellers snakkede min søster og svoger om harmløse opstramninger oven på operationer, der føles som knuder. De skyldes overrevne sener. Det har man vel også lov til at håbe på?
Alt dette har heldigvis fået mit humør op igen, så jeg har det bedre - selvom jeg da selvfølgelig ikke ligefrem er på toppen. Men nu ser jeg da frem til, at jeg skal til foredrag om kriteriesætning i hundetræning i morgen! Det skal nok blive sp
0 Comments
Leave a Reply. |
Bloggen om MøffeBloggen om Møffes og min dagligdag :-) Archives
August 2023
Categories |