Jeg synes nemlig, at der er klare fremskridt med Møffe! I onsdags var vi til genoptræning igen og det var nogenlunde det samme som i mandags ift. hans gang - men ud fra, at der ingen tilbageskridt havde været, overhovedet, blev han lige presset et minut ekstra i waterwalkeren. Det gik umiddelbart fint, dog virkede han noget øm om aftenen i benet, han aflastede det i hvert fald pænt. I dag synes jeg dog, at det jeg har set, har set positivt ud og uha, hvor der efterhånden lægges mere og mere vægt i benet! Så selvom det endnu er så langt fra at være egentlig godt, så det er jo rigtig dejligt med mærkbare fremskridt :o)
Fik også lige fundet nogle hestekødben frem i fryseren og han fik et ordentligt stykke i dag - tre ribben, med kød på og lidt mer'. MUMS!!! Sagde Møffe, der var helt højt efterfølgende og vare glad-glad-glad.
I morgen er jeg væk hjemmefra - jeg skal til bernerklubbens generalforsamling på Fyn. Det er jeg ret spændt på - ser frem til det og er lidt nervøs over det, har jo aldrig prøvet det før, men en gang skal ligesom være den første. Og det er nogle store emner oppe, såeh...