Anyways, Møffe havde jo sit uheld i fredags, hvor han fik slikket på operationssåret - og det har vist sig ikke bare et være noget møg, men noget RIGTIG møg. Han begyndte at halte tiltagende over weekenden og jeg ringede lørdag eftermiddag til Dyrehospitalet, da det væskede voldsomt (så voldsomt, at hele indersiden af hans dækken var gennemblødt lørdag morgen). Fik dog at vide, at jeg ind til videre skulle se det an og ringe søndag, hvis det fortsatte. Søndag morgen væskede det gud ske lov ikke længere. Men han haltede stadig lige så meget, hvis ikke mere.
Mandag skulle vi heldigvis op til Claus Sloth og have fjernet hæfteklammer - altså, det var jo i hvert fald aftalen. Størstedelen af hæfteklammerne blev også fjernet, men ikke lige dem oppe ved det område, Møffe havde fået slikket i. Vi fik noget Fucidin-creme med hjem, som jeg skulle smørre ham med 2 gange dagligt, inden vi skulle ud og gå tur og desuden en ny tid i dag, torsdag, så vi kunne få fjernet de sidste hæfteklammer.
Tirsdag haltede Møffe dog endnu mere og jeg snakkede med dem på Skovshoved Dyreklinik og blev sendt afsted efter noget Antirobe (antibiotika) - Claus havde ikke syntes at såret så kønt ud og når nu Møffe haltede mere, måtte det være det...
Det har så bare stadig ikke hjulpet :-( Møffe fik fjernet de sidste hæfteklammer i dag, men sendt hjem med en ny antibiotika og vi skal ringe op på mandag og opdatere - og eventuelt op til endnu en kontrol allerede. Øv for helvede, og det gik lige så godt inden uheldet :-( Troede virkelig på, at denne gang ville det gå virkelig glat og problemfrit - jo, tak spids, det fik Møffe da ødelagt godt og grundigt... P*s også, og kan kun skælde mig selv ud for det, at jeg ikke fik vist min mor hvordan dækkenet skulle sættes rigtigt på.
Men nu håber jeg virkelig, at det går fremad... Synes såret allerede er blevet pænere her til aften, men det er måske bare fordi jeg ser det fra en anden vinkel og andre indstillinger på kameraet. Her er simpelthen for mørkt til, at jeg ikke kan se det med det blotte øje. Og så må vi se, hvordan det udvikler sig henover weekenden.
Jeg kan desværre af én eller anden grund ikke uploade billeder her på siden lige nu - men uploader dem i albummet i stedet. Har fået taget nogle billeder af Møffe, som jeg er ret begejstret for ;-) Og så kan man se, at livet ikke er helt surt for ham lige nu, her er nemlig sneeee! :-D